Rigsretten kalder til samling
Vi nærmer os retsmødet den 25. juni, som er det første ”egentlige” retsmøde i Rigsretten. Advokat og partner i DAHL, Nicolai Mallet, giver her en opdatering på status i sagen. Få indblik i emner som optagelser fra hovedforhandlingen og spørgsmålet om skærpende omstændigheder.
Retsmødet den 25. juni er offentligt. Det skal foregå i Landstingssalen på Christiansborg, da lokalerne i Eigtveds Pakhus på Christianshavn endnu ikke er klar. Der er dér selve hovedforhandlingen skal foregå fra 2. september.
Hvad skal der ske på retsmødet den 25. juni?
Om retsmødet fortæller Nicolai Mallet: ”Retsmødet er det såkaldte ”§ 29-møde”, som henviser til rigsretslovens § 29. Det er på dette møde, at alle rigsrettens 26 medlemmer er samlet for første gang, og hvor de skal tage stilling til forskellige spørgsmål. Hvis anklagerne eller forsvarerne har indsigelser til en dommers habilitet, skal indsigelsen fremføres på det møde. Vi ved med sikkerhed, at Rigsretten den 25. juni skal forholde sig til to ting: Lyd- og billedoptagelser transmitteret fra hovedforhandlingen og spørgsmålet om ”skærpende omstændigheder” i anklageskriftet.”
Har Folketinget ikke allerede afvist, at der sendes lyd eller billeder fra hovedforhandlingen?
”Jo, Folketinget har ikke ønsket at skabe en hjemmel til større adgang for offentligheden. Men i den sidste ende er det Rigsrettens egen afgørelse, hvilken adgang medierne skal have, og derfor har vi fremsat en begæring om, at Rigsretten tillader mest mulig offentlighed. Begæringen får opbakning fra en lang række medier: DR, TV2, Ritzau, DK4, ja sågar af medier som Politiken og EkstraBladet, som ellers ikke er enige med Inger Støjberg om ret meget. Det bliver interessant at se, hvordan Rigsretten forholder sig til det,” fortæller forsvarsadvokaten.
Det er hensynet til vidnerne og måske til Rigsrettens egne medlemmer, der skal afvejes mod offentlighedens og Inger Støjbergs interesse i, at alt kommer ud til flest mulige mennesker.
Spørgsmålet om ”skærpende omstændigheder” - hvad drejer det sig om?
”Det er et meget vigtigt spørgsmål, som skal afgøres, før sagen for alvor går i gang. Derfor er det på dagsordenen den 25. juni. Det handler om, at anklagerne i ”tiltalen” har skrevet, at det skal være en ”skærpende omstændighed” i vurderingen af Inger Støjbergs handlinger, at hun dengang ikke gav Folketinget ”retvisende” oplysninger om det, der foregik i udlændingeministeriet i forbindelse med adskillelsen af de asylpar, hvor den ene var et barn.”
Nicolai Mallet uddyber: ”For det første er det vores opfattelse, at hun ikke gav forkerte oplysninger. For det andet mener vi, at anklagerne skulle have rejst særskilt tiltale i forhold til ”oplysninger til Folketinget”, hvis Inger Støjberg skal kunne straffes for det, hun har sagt på samråd. At nævne det som ”skærpende omstændighed” i et anklageskrift kan ikke føre til nogen strengere straf. Heller ikke hvis Rigsretten skulle komme frem til, at hun ikke har givet Folketinget ”fyldestgørende oplysninger”.”
Forventer du, at Rigsretten vil følge jeres argumentation?
”Det skal jeg jo næsten sige ”ja” til. Men faktisk mener jeg det også. Spørgsmålet var også fremme i rigsretssagen mod Ninn Hansen i 1994,” forklarer Nicolai Mallet. I sagen mod Ninn Hansen afviste Rigsretten, at oplysninger til Folketinget kunne føre til en strengere straf, når der ikke var rejst ”særskilt tiltale” for det. Forsvarets synspunkter bakkes også op af andre. Bl.a. af den tidligere strafferetsprofessor Jørn Vestergaard.
Nicolai Mallet fortsætter: ”Vi mener, at det, som Inger Støjberg har oplyst til Folketinget i 2016 og senere, gerne må bruges til at belyse hendes holdning til børn i parforhold med voksne på danske asylcentre, men ikke sådan, at det kan føre til en strengere straf. Helt bortset fra det, går vi efter en frifindelse. Inger Støjberg har presset på for at få flest mulige adskilt, men holdt sig inden for den ”røde linje”, som embedsfolkene tegnede op for hende. I modsætning til, hvad man kan læse i de fleste medier, var ordningen ikke ”undtagelsesfri”. Man kan diskutere, om juristernes vurdering af, hvor den ”røde linje” lå, var rigtig eller forkert. Men det ligger efter vores opfattelse fast, at Inger Støjberg i den sidste ende respekterede de juridiske rammer, der blev sat.”
Føljeton om rigsretssagen: Fik du læst de første indlæg?
I denne føljeton giver Nicolai Mallet et unikt indblik i den historiske rigsretssag.