Rigsretten tager stilling til vigtige spørgsmål inden hovedforhandlingen
Efter retsmødet den 25. juni har Rigsretten afsagt to kendelser i forhold til spørgsmålet om skærpende omstændigheder og TV-optagelser fra hovedforhandlingen. Få indblik i kendelsernes betydning for sagen fremadrettet.
Efter det første offentlige retsmøde i rigsretssagen fredag den 25. juni er der efterfølgende afsagt to kendelser. Vi har bedt Nicolai Mallet, forsvarer i rigsretssagen, gøre os lidt klogere på indholdet af og ikke mindst betydningen af de to kendelser.
Den ene kendelse omhandlede anklageskriftet. Men hvad drejede den sig om?
”I forhold til selve sagen afsagde Rigsretten en særdeles vigtig kendelse. Anklageskriftet indeholder to punkter. Dels at Inger Støjberg skulle have vidst, at Udlændingestyrelsen administrerede ulovligt, da de adskilte asylpar med mindreårige piger, og dels at hendes oplysninger til Folketinget om sagen var usande, og at dette skulle være en ”skærpende omstændighed”, som skulle udløse en hårdere straf. Folketinget havde helt bevidst ikke rejst ”selvstændig tiltale” for oplysninger, som Inger Støjberg har givet til Folketinget. Derfor mente vi i forsvaret, at anklagerne heller ikke kunne bruge de oplysninger som ”skærpende omstændigheder”. Vores juridiske vurdering blev bakket op af en af landets førende professorer i strafferet. Vi kunne også henvise til en lignende situation under den forrige rigsretssag mod Ninn Hansen i 1995,” forklarer Nicolai Mallet.
Hvilken betydning får kendelsen?
”Kendelsen om de skærpende omstændigheder får stor betydning. Rigsretten bestemte, at Inger Støjbergs udtalelser på samråd i Folketinget ikke kan få strafskærpende betydning i det tilfælde, at Inger Støjberg kendes skyldig i den egentlige tiltale, nemlig at være ansvarlig for en ulovlig administration i Udlændingestyrelsen. Vi fik med andre ord fuldt medhold. Man kan sige, at der nu er skåret en væsentlig del af anklageskriftet allerede inden sagen for alvor går i gang,” lyder det fra Nicolai Mallet, som fortsætter:
”Vi kan nu koncentrere os om, hvem der egentlig havde ansvaret for, at der blev administreret i strid med loven tilbage i 2016. Var det embedsfolkene, der vurderede reglerne forkert? Hvis det var tilfældet, er det ikke Inger Støjbergs ansvar. Gav Inger Støjberg embedsfolkene ordre til at adskille par, hvor hun vidste, at det ville være ulovligt? Hvis det er tilfældet, vil hun blive dømt. Men ikke engang Instrukskommissionen, der ikke var Inger Støjberg venlig stemt, kunne få sig selv til at konkludere, at hun havde givet nogen ”ordre”. Ingen af hendes embedsfolk kunne bekræfte, at de nogensinde havde fået en ordre om at handle i strid med loven.”
Den anden kendelse vedrørte mediernes adgang til sagen. Hvilken betydning har denne?
”Ja, den vedrørte mediernes ønske om live-transmissioner fra hovedforhandlingen, der starter den 2. september. Her havde blandt andet DK4, DR og TV2 anmodet om lov til at sende direkte. Den anmodning bakkede vi op om, mens anklagerne var imod. Det er Inger Støjbergs ønske, at alle danskere skal kunne følge med i sagen. Det er vores opfattelse, at flere medier mere eller mindre har gjort sig til ”parthaver” i forhold til sagen. De driver en slags ”kampagnejournalistik” og refererer ikke neutralt. Det er særligt de toneangivende medier, og det er ikke betryggende, at det, der bliver sagt under de mange retsmøder, først skal igennem disse mediers filter, før det når ud til offentligheden. Men Rigsretten ønskede, ligesom Folketinget, ikke direkte transmissioner fra hovedforhandlingen,” fortæller Nicolai Mallet.
Føljeton om rigsretssagen: Fik du læst de første indlæg?
I denne føljeton giver Nicolai Mallet et unikt indblik i den historiske rigsretssag.