Generelt er aftalekomplekset i en transfer blevet stadig mere komplekst, og der er mange aktører involveret, typisk fodboldagenter, spillere, repræsentanter fra klubberne og advokater. Mange handler sker ofte lige inden transfervinduet lukker, og der skal ofte findes hurtige kompromiser, for at handlen kan gennemføres og indrapportering i TMS kan ske rettidigt. Kompleksiteten består i de mange aftaler mellem klubberne, agenterne og spilleren, der skal falde på plads samtidig og de mange særlige klausuler, der skal opnås enighed om hurtigt. En spillertransfer består af meget andet end den overgangssum, som der gisnes om i pressen. Som klub er det vigtigt for en succesfuld spillertransfer at være velforberedt i forhold til det juridiske set up, der er forbundet med en transfer af en spiller.

Nedenfor er derfor en kort gennemgang af de mest nødvendige og sædvanlige reguleringstemaer i en transferaftale, som klubberne bør overveje i forbindelse forhandling af en transferaftale, uanset om der er tale om en sælgende eller købende klub.

A) Overførsel af spillerlicensen til den ny klub

Spillere er kun spilleberettiget for en klub, hvis spilleren er registeret hos turneringsarrangøren/forbundet for denne klub, og spilleren kan kun være registreret for én klub. Denne registrering kaldes også for spillerens licens. Når en spiller ophører med at spille for en klub, for i stedet at spille for en anden klub, må spillerens licens overføres til den ny klub.

B) Betingelser for gennemførelse af transferen eller for betaling af transfersummen

Typiske betingelser for transferen og/eller betaling af transfersummen er: a) tilfredsstillende lægetjek, b) opnåelse af arbejdstilladelse (spillerkontrakten må ikke gøres betinget af dette) og c) indgåelse af spillerkontrakt mellem ny klub og spiller. Den købende klub vil typisk også forlange andre betingelser som f.eks. at der opnås registrering af spilleren hos det relevante fodboldforbund, og at spilleren bliver spilleberettiget.

C) Angivelse af deadline for opfyldelse af betingelser og gennemførelse af transferen

Normalt vil den købende klub have interesse i at angive et tidspunkt, hvor betingelserne skal være opfyldt. Parterne skal her være omhyggelige med at få beskrevet, hvad der skal ske, hvis ikke betingelserne opfyldes rettidigt. Den købende klub skal registrere spilleren inden for de gældende frister hos den købende klubs forbund, og hvis tidsfristerne overskrides, risikerer den købende klub at have en spiller, som den ikke kan bruge.

D) Transferbeløb

Det består typisk af et fast beløb samt et præstationsafhængigt beløb (contingent amounts eller add-on compensation).

Præstationsafhængige betalinger kan være knyttet til milestones som f.eks.:

• Den købende klub rykker op eller vinder ligaen. Det skal i den sammenhæng reguleres, hvilken betydning det har, om spilleren har deltaget i kampe, eller om beløbet skal betales uafhængigt af, om han spiller
• Debut i startopstillingen hos den købende klub
• Opnåelse af at bestemt antal kampe for klubben eller spilleren scorer et aftalt antal mål for klubben
• Landsholdsudtagelse

Der kan aftales et max beløb for disse milestones baseret betalinger.

E) Betalingsprofil

Transfersummen betales typisk i afdrag, f.eks. 50% ved gennemførelsen af transferen, 25% efter år et og de sidste 25% efter år to. Afdrag skal betales, selvom spilleren måtte have skiftet klub, når afdragene forfalder. Afdragsprofilen kan eventuelt struktureres af hensyn til reglerne om financial fair play, hvis dette er nødvendigt.

Den sælgende klub kan (med rette) i forhold til købende klubber i bestemte lande være bekymret for, om de overhovedet modtager transferbeløbet. Her bør transferaftalen klart angive, at den sælgende klub ikke påbegynder arbejdet med en ophørsaftale med spilleren eller processen med TMS for udstedelse af ITC (internationalt spillercertifikat), før transferbeløbet eller dele heraf er modtaget af den købende klub.

F) Videresalgsklausuler

Der skal også tages stilling til, om der skal gælde en videresalgsklausul eller en såkaldt ”Sell on clause”, dvs. en bestemmelse om, at den sælgende klub skal have en andel af den transfersum, som den købende klub opnår ved et eventuelt videresalg af spilleren. Videresalgsklausuler er meget sædvanlige i transfers af unge spillere, der overdrages for et lavt eller slet intet transferbeløb.

Der er flere måde at udforme videresalgsklausuler på. Bl.a. skal der tages stilling til, om den skal være en ren procentdel af det fremtidige transferbeløb, eller om den skal være baseret på en procentdel af den sælgende klubs provenu på spilleren, og hvor udgifter til f.eks. agent kan indgå i provenuberegningen. Djævlen ligger her i detaljen, og der er således stor forskel på betydningen af ”any transfer fee recieved” og ”net transfer fee received”.

Når videresalgsklausuler formuleres, skal der også tages klar stilling til, om videresalgsvederlaget kun skal betales af den købende klub for det beløb, som denne modtager fra den næste transfer af spilleren, eller om der skal betales af alle fremtidige transfers. F.eks. hvis klub A sælger en spiller til klub B, hvor der gælder en videresalgsklausul, og hvor klub B senere sælger spilleren videre til kub C på en aftale med en videresalgsklausul osv., osv.

Der skal også tages stilling til, om der skal betales videresalgsvederlag, hvis den købende klub udlejer spilleren og modtager et lejebeløb. I mangel af anden klar aftale er der CAS praksis for, at der skal betales videresalgsvederlag i den situation.

Betalingstidspunktet bør også fremgå. Fx at det betales i takt med at den købende klub modtager transferbetalingen for sine købere. I den sammenhæng bør den sælgende klub også sikre sig, at den modtager den nødvendige information fra den købende klub, så videresalgsvederlaget kan opgøres. Endelig bør der i videresalgsklausulen tage stilling til, hvad der skal gælde hvis spilleren senere videreoverdrages som led i en byttehandel (player exchange).

G) Tilbagekøbsklausuler (”Buy Back Clauses”)

Tilbagekøbsklausuler i transferaftaler giver den sælgende klub mulighed for at tilbagekøbe spilleren til et fastsat beløb på et senere tidspunkt. Fordele ved tilbagekøbsklausuler er,

1. at en spiller, der ikke får meget spilletid hos sin nuværende klub, kan sælges til en anden klub med henblik på at opnå spilletid. Den sælgende klub får mulighed for at lade den anden klub udvikle ham og på et senere tidspunkt købe ham tilbage.
2. at den købende klub får mulighed for at få en spiller, som den ellers ikke ville have råd til, ved at give den sælgende klub mulighed for at købe spilleren tilbage til et beløb, der typisk vil være betydeligt højere end det oprindelige transferbeløb.

Det skal aftales, hvad der udløser tilbagekøbsklausulen (”triggers”). Typisk vil det være en option for den sælgende klub, som kan udnyttes i et afgrænset vindue. Alternativt at et bestemt beløb betales, som kan variere over tid afhængigt af, hvornår klausulen udnyttes, eller om bestemte milestones opfyldes af spilleren. Normalt har optionshaveren et krav på at transferen gennemføres, når betingelserne er opfyldt, modsat situationen hvor der alene er aftalt en forkøbsret.

Betaling for at komme ud af tilbagekøbsklausulen. Det kan aftales, at den købende klub kan komme ud af tilbagekøbsklausulen ved betaling af et bestemt beløb. F.eks. hvis FCK sælger en spiller til Lyngby med en tilbagekøbsklausul på to gange transfersummen på f.eks. 30 mio. kr. Dvs. FCK kan købe spilleren tilbage for 60 mio. kr. Lyngby ønsker at have mulighed for at komme ud af tilbagekøbsklausulen og det aftales, at tilbagekøbsklausulen bortfalder ved Lyngbys betaling af kr. 15 mio. til FCK. Om det kan lade sig gøre at have en sådan mulighed for at købe sig ud af en tilbagekøbsklausul afhænger helt af forhandlingsstyrken parterne i mellem.

H) Forkøbsret

Her får den sælgende klub mulighed for at blive informeret om, at den købende klub ønsker at sælge spilleren. Har den sælgende klub en forkøbsret til spilleren, er det stadig den købende klub, der afgør om klubben vil sælge spilleren. Dvs. en forkøbsret medfører ikke, at den sælgende klub har krav på, at en transfer gennemføres. Forkøbsret anvendes hyppigt i låneaftaler.

I) Den sælgende klubs garantier

Herunder om at være besiddelse af spillerens registrering og at den købende klub ikke vil acceptere andre tilbud på spilleren. Dette er ofte standardbestemmelser.

J) Training compensation eller solidaritetsbetaling

Parterne skal tage stilling til, hvem der betaler dette i forbindelse med transaktionen. Hvis ikke aftalen klart beskriver, at training compensation er indeholdt i transfersummen, skal den købende klub betale dette i tillæg til transfersummen.

For så vidt andgår solidaritetsbetaling skal denne (5% af transferbeløbet) betales af den købende klub, og denne kan gøre dette inden for transferbeløbet. I praksis tilbageholder den købende klub 5% af transferbeløbet for at opfylde forpligtelsen.

K) Hemmeligholdelse

Det aftales typisk, at parterne ikke må offentliggøre aftalens indhold for offentligheden, herunder aftalens økonomi. Undtaget fra hemmeligholdelse er obligatoriske oplysninger, der skal gives til de relevante fodboldmyndigheder.

L) Lovvalg og værneting

Dette er særligt relevant i internationale transferaftaler, hvor værnetinget ultimativt er CAS. Dette ændrer dog ikke ved, at der ofte aftales et lovvalg hos den købende eller sælgende klub.

DAHL yder løbende rådgivning til forskellige aktører inden for sportens verden, heriblandt fodboldklubber, fodboldspillere, e-sportshold/klubber, trænere og agenter. Vi har inden for de seneste år rådgivet i profilerede sager inden for fodbold og esport, både nationalt og internationalt. Desuden yder DAHL rådgivning i sager om køb af og investering i fodbold- og esportsklubber, og deltager i udvalgsarbejde hos idrætsforbund.

Hvis du vil vide mere om transferaftaler eller andre forhold i forbindelse med køb og salg af spillere, er du velkommen til at kontakte vores specialister.