Pligt til at udlevere kundens data
Som udgangspunkt er der udleveringspligt på data, som en kunde har leveret til en IT-leverandør. Men hvad gør man, hvis leverandøren nægter at udlevere dataene? I en nyere kendelse har Vestre Landsret taget stilling til, hvorvidt udlevering kan gennemtvinges. Bliv klogere her.
Når en kunde har leveret eller frembragt data til en IT-leverandør, forbliver kundens data både under og efter en IT-kontrakts ophør. Som udgangspunkt er det reguleret i aftalen mellem kunden og leverandøren, at disse data skal udleveres til kunden på dennes anmodning. Det er en sædvanlig regulering, og er bl.a. reguleret i statens standardkontrakt K04.
Data er i stigende grad grundlaget for kundens forretning, og det er derfor nødvendigt, at data hurtigt kan udleveres og flyttes eksempelvis i forbindelse med en kundes skift af IT-leverandør.
I de fleste tilfælde giver udleveringen ikke anledning til problemer, men hvordan forholder det sig, når leverandør og kunde ikke længere kan blive enige, eller hvis kunden, som følge af organisatoriske ændringer, salg eller andre årsager, der skaber modsatrettede interesser, ikke uden videre kan få udleveret dataene?
Udleveringspligten i en aftale er desværre ikke meget værd, hvis den ikke kan gennemtvinges af en domstol, og derfor opstår spørgsmålet om, hvilke muligheder en kunde har, hvis leverandøren tilbageholder eller nægter at udlevere dataene.
Den danske lovgivning giver en række muligheder for, at en person kan få udleveret deres retmæssige ejendele. En af disse muligheder er gennemtvingelse ved en umiddelbar fogedforretning. Umiddelbare fogedforretninger kan berammes og gennemføres hurtigt i forhold til den tid, der vil være forbundet med gennemførelse af en almindelig retssag.
Kerneområdet for umiddelbare fogedforretninger er traditionelt udsættelsesforretninger, hvor en lejer udsættes fra et lejemål, eller gennemtvingelse af besiddelseskrav over fysisk gods (især køretøjer), hvilket - ud fra ordlyden af retsplejelovens § 528 - er naturligt:
528: Skal den forpligtede (rekvisitus) fraflytte en fast ejendom eller give den berettigede (rekvirenten) en rådighed over denne, eller skal rekvisitus udlevere rørligt gods til rekvirenten, gennemtvinger fogedretten så vidt muligt umiddelbart, at pligten opfyldes.
Det følger derfor af bestemmelsen, at der skal være tale om ”rørligt gods”, hvis dette skal udleveres. Det har hidtil været uvist, om data er omfattet af begrebet rørligt gods, og om dette hurtigere retsmiddel kunne anvendes med den klare fordel, at parternes risiko for tab ville begrænses.
Vestre Landsret har nu i en kendelse af 10. maj 2021 haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet (UfR.2021.3572). Kort drejer sagen sig om, hvordan to advokater A og B skulle forholde sig i forbindelse med opsplitningen af et advokatfirma, hvor advokat A anmodede fogedretten om at blive indsat i besiddelse af eller blive givet adgang til sine data.
Fogedretten i Viborg havde som første instans afvist, at der kunne ske udlevering af de pågældende data. Dette skete med henvisning til, at lovgiver i modsætning til andre bestemmelser i retsplejeloven ikke havde fundet anledning til at ændre indholdet i retsplejelovens § 528, sådan at det udtrykkeligt fremgår, at digitalt lagrede dokumenter ville være omfattet.
Kendelsen blev herefter kæret til Vestre Landsret. Her fastslog Landsretten utvetydigt, at data er omfattet af besiddelseskravet om rørligt gods, og at udlevering derfor kunne gennemtvinges ved en umiddelbar fogedforretning:
Efter retsplejelovens § 596 kan besiddelseskrav som nævnt i § 528 gennemtvinges af fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning, såfremt rekvirenten kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav. Besiddelseskrav efter retsplejelovens § 528 vedrører blandt andet udlevering af rørligt gods. Rekvirenten skal inden for de rammer, der fremgår af retsplejelovens § 597, stk. 1, føre bevis for sit krav.
Landsretten finder, at de dokumenter eller data, som advokat A ønsker sig indsat i besiddelse af, er omfattet af besiddelseskravet om rørligt gods i retsplejelovens § 528.
Selve udleveringsforretningen – og dermed gennemtvingelsen af kravet på udlevering af data - er i den efterfølgende kæresag også blevet fastslået af Østre Landsret.
DAHLs bemærkninger til kendelsen
En kontraktklausul om udleveringspligt har en begrænset betydning, hvis kunden ikke kan gennemtvinge udleveringspligten hurtigt.
Da umiddelbare fogedforretninger i praksis er det mest optimale retsmiddel til at gennemtvinge udleveringspligten, har usikkerheden om, hvorvidt data var omfattet af begrebet ”rørligt gods” medført en usikkerhed om rækkevidden og relevansen af udleveringsklausuler i IT-kontrakter. Med Vestre Landsrets afgørelse er denne juridiske usikkerhed nu fjernet.
Der kan stadig være praktiske udfordringer med at få udleveret dataene og alt mulig grund til at tænke sig om, når man regulerer forholdene i sine aftaler og indretter sin forretningsmæssige adfærd. Det er derfor relevant, at der i kontraktgrundlaget er reguleret, hvad der sker, hvis der ikke kan opnås enighed om udlevering af data. Dette gælder uanset, om man er leverandør eller kunde.
DAHL har i sagen repræsenteret rekvirenten (advokat A) ved advokat og partner Michael Rehling og advokat Jimmy Christensen.
Har du spørgsmål til kendelsen, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.