Nyheder

Overvågning af medarbejdere – hvad kan arbejdsgiveren tillade sig?

Selvom arbejdsgiveren har ledelsesretten, er der både i kollektive overenskomster og i lovgivning fastsat begrænsninger i, hvilke kontrolforanstaltninger arbejdsgiveren kan iværksætte uden at orientere repræsentanter for lønmodtagerne herom. Artiklen beskriver disse rammer i forhold til videoovervågning af arbejdspladser.

Begrænsninger i overvågning af medarbejdere

Lønmodtagere og arbejdsgivere har en gensidig loyalitetspligt. Parallelt hermed har arbejdsgiveren qua ledelsesretten ret til at iværksætte relevante kontrolforanstaltninger, dog ikke på en sådan måde, at lønmodtageren derved krænkes unødigt.

Indskrænkningerne i arbejdsgiverens ret til at kontrollere lønmodtageren fremgår som regel enten af lov eller af kollektiv overenskomst. I forhold til videoovervågning fremgår det af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at ”private [herunder arbejdsgivere] ikke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel”. Denne hovedregel fraviges i en række situationer, blandt andet hvor der er tale om tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med tv-overvågningslovens § 3, hvorefter ”private [herunder arbejdsgivere], der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden måde skal give oplysning herom”. Hovedreglen er derfor, at hemmelig tv-overvågning af arbejdspladser ikke er tilladt.

For virksomheder, der er omfattet af en overenskomst indgået mellem hovedorganisationerne DA og LO, fremgår det af en aftale mellem DA og LO fra 2001 om kontrolforanstaltninger, at ”arbejdsgiveren skal underrette lønmodtagerne om nye kontrolforanstaltninger senest 6 uger inden de iværksættes”. Denne pligt gælder dog ikke, såfremt formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes ved varslingen, eller såfremt tvingende driftsmæssige årsager hindrer rettidig varsling af kontrolforanstaltningen.

Den konkrete sag

I den konkrete sag havde Carlsberg Danmark A/S i en periode på lidt over en måned foretaget videoovervågning af indgangen til et rum, hvori der var indrettet en såkaldt ”borgerstue”, hvori der blandt andet befandt sig et køleskab med øl. Arbejdsgiveren orienterede ikke medarbejderne om denne overvågning. Repræsentanter fra arbejdsgiveren forklarede i Arbejdsretten, at der på virksomheden var en alkoholpolitik, hvorefter medarbejderne ikke måtte have en promille på over 0,5, og at man havde en formodning om, at der i arbejdstiden blev drukket øl af medarbejdere i borgerstuen, og at øllene var stjålet fra arbejdsgiveren. Formålet med overvågningen var at finde ud af, om nogle medarbejdere - og i givet fald hvilke - frekventerede borgerstuen. Der blev under overvågningen ikke konstateret brud på arbejdsgiverens alkoholpolitik og heller ikke fundet beviser for, at der foregik tyveri af øl tilhørende arbejdsgiveren.

De videoovervågede medarbejdere følte sig krænkede. Arbejdsretten fandt, at den iværksatte videoovervågning var i strid med tv-overvågningslovens forbud mod hemmelig videoovervågning af medarbejdere og idømte arbejdsgiveren at betale en bod på 25.000 kr. til lønmodtagernes organisation.

Hvad nu, hvis der var konstateret brud på alkoholpolitikken/tyveri?

Man kunne bestemt godt forestille sig, at der under en ikke-varslet videoovervågning var konstateret væsentlig misligholdelse enten i form af overtrædelse af alkoholpolitikken og/eller i form af tyveri. I denne situation kunne man også godt forestille sig, at Arbejdsretten ville nå frem til, at videoovervågningen ikke havde været berettiget. Hvis der i en sådan situation var konstateret overtrædelse af virksomhedens direktiver, ville den uretmæssige overvågning alligevel berettige arbejdsgiveren til at betragte ansættelsesforholdet som misligholdt, og dermed kunne arbejdsgiveren berettiget bortvise de lønmodtagere, der blev ”fanget” som følge af den ulovlige videoovervågning.

Det praktiske dilemma

Selvfølgelig må arbejdsgivere ikke ubegrundet krænke lønmodtagere. På den anden side har arbejdsgiveren pligt til at håndhæve de regler, der gælder på den enkelte arbejdsplads. Konstateres der på virksomheder svind af uforklarlig størrelse, må arbejdsgiveren være berettiget til at skærpe kontrolforanstaltningerne, herunder ved uden orientering af medarbejderne at iværksætte videoovervågning. Formålet med videoovervågningen i denne situation vil være, dels at hindre eller minimere svindet, dels at hindre rygtedannelse i forhold til, hvem der måtte være ansvarlig for svindet, idet en afsløring af de ”skyldige” samtidig vil være en ”frifindelse” af virksomhedens øvrige medarbejdere.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma.
Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85
 

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse – dette er alt vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve mv.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Vi anvender servicen MailChimp til udsendelse af nyhedsbreve. Mailchimp udbydes af The Rocket Science Group, LLC og er hjemmehørende i Georgia, USA. MailChimp opbevarer og behandler personoplysninger for os som databehandler, og vi har indgået skriftlig databehandlingsaftale for at sikre, at dine personoplysninger alene behandles efter vores instruks, på fortrolig vis, samt at der er truffet de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod at dine oplysninger kompromitteres.

Da MailChimp er baseret i USA accepterer du udtrykkeligt med din tiltræden af disse vilkår, at dine personoplysninger afgivet for at kunne sende dig nyhedsbreve, samt oplysninger vi genererer omkring din brug af vores nyhedsbreve kan eksporteres til og opbevares i USA.

MailChimp er herudover tilknyttet til Kommissionens Privacy Shield ordning. Du kan se mere om tilknytningen her.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.
 

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse) ved at enten afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet modtager du ikke yderligere fra os, med mindre du har givet andet samtykke til at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mail adresse i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hver nyhedsbrev du modtager fra os. Du kan også afmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at de-anonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i hvilke oplysninger, vi behandler om dig.

Hvis du er uenig i den måde, vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne