Kort om grundlaget for at pålægge konkurskarantæne
Reglerne om konkurskarantæne blev indsat i konkursloven med virkning fra 1. januar 2014. Konkurskarantæne kan pålægges fysiske personer, hvis de har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i forbindelse med ledelse af en virksomhed.

Ledelsesdeltagelse omfatter den, der er registreret som direktør eller bestyrelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens register, uanset om den pågældende rent faktisk har varetaget erhvervet eller blot været stråmand. Ledelsesdeltagelse omfatter herudover også personer, der faktisk har varetaget hvervet som leder/direktør/bestyrelsesmedlem i virksomheden uden af være registreret.

Hvad der forstås ved groft uforsvarlig forretningsførelse, er ikke fastlagt i lovteksten. Det beror på en konkret vurdering, hvor det overlades til skifteretten at skønne, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Som eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse nævner forarbejderne til loven bl.a.

1. tilsidesættelse af forpligtelserne til angivelse af moms og A-skatter og/eller gennem en længere periode manglende afregning af moms og A-skatter,
2. tilsidesættelse af forpligtelserne i relation til bogføring, eksempelvis ved gennem længere tid slet ikke at bogføre. Har virksomheden alene undladt bogføring i den sidste korte periode før driftens ophør eller før konkursen/rekonstruktionen, kan dette dog i sig selv ikke begrunde konkurskarantæne,
3. salg af virksomhedens aktiver til underpris, eller uden at der sker reel betaling af købesummen på et tidspunkt, hvor ledelsen måtte indse, at virksomheden var eller ved salget blev insolvent, 
4. fortsættelse af virksomhedens drift, selv om ledelsen måtte indse, at en videreførelse af driften vil medføre betydelige tab for kreditorerne.

I forhold til såvel pkt. 1 som pkt. 4 skal her nævnes en situation fra praksis, som efter forfatterens opfattelse kan falde ind under disse eksempler, men hvor virksomhedsledere og deres rådgivere ofte har en hel anden opfattelse. SKATs ”skattekonto” giver virksomheder overblik over deres mellemværende med SKAT. Siden etablering af skattekontoen har mange virksomheder oplevet, at SKAT ikke rykker for betaling af gælden på skattekontoen. Selv om virksomheden har online adgang til skattekontoen, og derved let kan skabe sig et overblik over den til enhver tid værende gæld til SKAT, bruges de manglende rykkere ofte som undskyldning for at undlade betaling til SKAT i perioder, hvor likviditeten er en mangelvare i virksomheden. Pas nu på at denne periode ikke bliver unaturlig lang – skattekontoen er ikke ment som en kassekredit. Der henvises til advokat Jens Paulsens artikel, Skattekontoen – en forenkling, men også en tikkende bombe, hvori også andre konsekvenser af ignorering af skattekontoen end konkurskarantæne behandles.

En af kurators mange forpligtelser ifølge konkursloven er at udarbejde en begrundet indstilling til skifteretten, om der skal indledes en sag om konkurskarantæne mod nogen. Der er altså tale om et forhold, som kurator skal påse, og som han eller hun ikke kan springe over – heller ikke selv om der ikke er penge i boet til at foretage undersøgelser af, om der foreligger forhold, der kan begrunde konkurskarantæne.

Rod i bogføringen – hvis skyld er det?
Man skal høre meget før øret falder af. Jeg har hørt mange undskyldninger for, at der har været rod i virksomhedens bogholderi i en sådan grad, at man som kurator ikke har en chance for at opfylde sine forpligtelser i henhold til konkursloven. ”Det er min bogholders fejl”, ”Min bogholder har været sygemeldt gennem længere tid”, ”Det er min revisor, der ikke har indberettet momsen”. Jeg har endda hørt undskyldningen, ”Det er da ikke mig, der skal have styr på det – det er mine ansatte”. Alle disse postulater er måske rigtige nok i forhold til ansvarsfordelingen i det interne forhold mellem ejerlederen/direktøren og ansatte økonomichefer, bogholdere mv. eller antagne eksterne rådgivere. Det ændrer dog ikke ved, at man som direktør eller bestyrelsesmedlem i forhold til omverdenen har pligt til at påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelse foregår på en tilfredsstillende måde, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, og at ledelsen løbende modtager rapportering om selskabets finansielle forhold. En tilsidesættelse af disse forpligtelser kan, ifølge forarbejderne til loven, i sig selv være udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse.

Hvad er konsekvenserne af konkurskarantæne?
Hvis skifteretten, der i første instans tager stilling til, om der skal pålægges et ledelsesmedlem konkurskarantæne, finder, at den pågældende har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i sin ledelse af den nu konkursramte virksomhed, pålægges som udgangspunkt konkurskarantæne for en periode på 3 år regnet fra den endelige afgørelse. Særlige grunde kan efter omstændighederne tale for en kortere periode, men det helt klare udgangspunkt er 3 år. Der kan gå lang tid fra afsigelse af konkursdekret til, at der foreligger en endelig afgørelse af spørgsmålet om konkurskarantæne. Kurator skal først undersøge om der er forhold i virksomheden, der kan danne grundlag for pålæg af konkurskarantæne. Herefter skal skifteretten, på baggrund af en indstilling fra kurator, tage stilling til, om der skal indledes en sag om konkurskarantæne. I bekræftende fald, skal der føres retssag om spørgsmålet, hvis ikke det pågældende ledelsesmedlem anerkender pålægget. Der kan derfor let gå 4 år fra dekret og ofte mere, hvis skifterettens afgørelse kæres til landsretten. I denne periode ved det pågældende ledelsesmedlem ikke om han/hun ”er købt eller solgt” i forhold til at stifte og lede et nyt selskab.

Pålæg af konkurskarantæne har den konsekvens, at den der er pålagt karantæne, ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Som udgangspunkt omfatter forbuddet ikke deltagelse i ledelsen af f.eks. en personlig drevet virksomhed, et kommanditselskab eller et interessentskab, hvori den pågældende er komplementar eller interessent. Drives virksomheden i eksempelvis anparts- eller aktieselskabsform, bringer en personlig kaution stillet overfor selskabets pengeinstitut ikke forholdet uden for forbuddet. Eksisterende ledelseserhverv i eventuelle andre selskaber rammes også af forbuddet. Derimod omfatter forbuddet ikke stiftelse og ejerskab af selskaber, men alene ledelsesfunktioner – formelle eller reelle.

I gentagelsestilfælde, hvor der på ny udvises groft uforsvarlig forretningsførelse inden udløb af den første konkurskarantæne, pålægges en ny konkurskarantæneperiode, og denne gang også med virkning for drift af virksomheder med personlig hæftelse.

Et pålæg af konkurskarantæne bliver registreret i et særligt register, som administreres af Erhvervsstyrelsen. Personer registreret i dette register kan ikke blive registreret som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab uden personlig hæftelse, og kan ikke blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver hos SKAT. Registret er ikke offentligt tilgængeligt. Da kurators indstilling til skifteretten om at indlede sag om konkurskarantæne ifølge konkursloven skal anføres i en redegørelse til alle kreditorerne i konkursboet, bliver den første del af konkurskarantæneprocessen dog kendt i en bredere kreds.

Hvis man skulle få den idé at lade sit næste selskab formelt lede af en stråmand (sin ægtefælle, familiemedlemmer mv.), så man ikke selv står registreret som direktør eller bestyrelsesmedlem i strid med realiteterne, bør man vide, at det afgørende ikke er, om man formelt er registreret som leder af en virksomhed. Det er realiteterne, der er afgørende. Man bør endvidere være opmærksom på, at overtrædelse af en pålagt konkurskarantæne som udgangspunkt får den konsekvens, at man hæfter personligt på objektivt grundlag for selskabets forpligtelser, hvis det går galt igen, ligesom overtrædelsen kan straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder.

Som om det ikke var nok, kommer man oven i købet til at betale for sagsomkostningerne forbundet med pålæg af konkurskarantænen, i den udstrækning der føres en sag herom. Hvis et ledelsesmedlem pålægges karantæne, vil den pågældende som udgangspunkt blive pålagt at betale sagsomkostninger til kurator – og hvis den pågældende har fået en advokat beskikket – også til den beskikkede advokat. Hvis en konkurskarantænesag resulterer i en frifindelse, bæres disse omkostninger af statskassen.

Aflevering af selskabet på en pæn måde
I situationer hvor ledelsen i en virksomhed har levet op til sine forpligtelser i forhold til bogføring, indberetning og indbetaling af moms og A-skatter mv., og har sørget for at sige stop i tide ved indlevering af konkursbegæring eller begæring om rekonstruktion inden eller i forbindelse med at virksomheden må indse, at ”håbløshedstidspunktet” er nået, og i øvrigt har overholdt sine ledelsesforpligtelser, bør der ikke kunne pålægges konkurskarantæne. Hvis ledelsen ”slipper tøjlerne” for tidligt og lader virksomheden ”sejle” i en længere periode inden konkursen, kan dette dog alligevel begrunde konkurskarantæne. Der skal ikke meget til, hvis virksomhedens bogholderimateriale enten ikke kan fremskaffes af kurator eller materialet i væsentlig grad er mangelfuldt. De sidste transaktioner i virksomhedens levetid skal også kunne spores. Det er meget normalt, at der ikke er bogført helt op til dekretdagen. I eksempelvis mindre virksomheder, hvor der måske er tilknyttet en freelancebogholder, der kommer en gang om ugen, vil der naturligt nok ikke være bogført i den sidste korte periode inden konkursen. Det er der ikke i sig selv noget kritisabelt i. Der bør dog foreligge bilag eller i det mindste forretningsmæssige forklaringer på evt. transaktioner, f.eks. på virksomhedens bankkonti, i den sidste periode, ligesom oplysninger/bilag til brug for evt. indberetning af moms og A-skatter bør være tilstede. Eksempelvis kan hævninger på virksomhedens konti, hvis formål ikke kan dokumenteres ved bilag eller lign., blive et væsentligt element i uforsvarlighedsvurderingen. Hvis man ikke afleverer sin insolvente virksomhed på en pæn måde i forbindelse med afviklingen, kan man altså komme til at spænde ben for sig selv på målstregen.