Lovforslag om ændring af planloven er fremsat
Den nuværende planlov fra 1992 er udformet på basis af lovgivning fra 1970’erne. Med udgangspunkt i den fortsatte udvikling indgik den daværende regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og det Konservative Folkeparti i juni 2016 en politisk aftale om ændringer i planloven. Regeringen har nu fremsat et lovforslag om en moderniseret planlov, som udmønter den politiske aftale.
Det forventes, at loven træder i kraft pr. 1. juli 2017.
Denne artikel medtager ikke udtømmende ændringerne i planloven, men medtager nogle af de væsentlige ændringer, som lovforslaget medfører.
Formålsbestemmelsen
Planlovens formålsparagraf tilpasses, så den afspejler et ønske om at gennemføre en modernisering af planloven. Det foreslås, at indføje et hensyn til lokalsamfundenes udvikling og et hensyn om at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst. Det bliver således i højere grad en lokal beslutning – og et lokalt Fansvar – at forvalte de kommunale arealer til gavn for vækst og udvikling under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier.
Detailhandlen
Planlovens størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre, lokalcentre, enkeltstående butikker og aflastningsområder, foreslås ophævet. Samtidig er der stillet forslag om, at størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker bliver lempet.
Det betyder bl.a., at kommunerne fremover vil have frihed til at planlægge større udvalgsvarebutikker under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold. Kommunernes planlægning vil fortsat bestemme, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker, og hvor store butikkerne må være det enkelte sted.
Kommunerne vil også fremover kunne placere butikker med særligt pladskrævende varer (f.eks. en tømmerhandel, bilforhandler eller jagtbutik) i et erhvervsområde, eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt.
Den detaljerede liste i planloven over hvilke varer, der er særligt pladskrævende, foreslås ændret, så den ikke længere er udtømmende for at give kommunerne mere fleksibilitet i udnyttelsen af områder udlagt til butikker med særlig pladskrævende varer.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Lovforslaget indeholder forskellige muligheder for nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne herunder særligt med fokus på landsbyerne og landrugsejendomme.
Efter den gældende planlov kræves derlandzonetilladelse, såfremt man ønsker at udvide sin landbrugsejendom, medmindre byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom.
Med udgangspunkt i at flere og flere landejendomme drives i fællesskab, søger lovforslaget at tilpasse undtagelsesbestemmelsen, så det ikke kun er byggerier, der er erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift. Også byggerier, der er nødvendige for bedriften generelt, bliver omfattet.
Flere ejendomme, som har en samlet bedrift, og som ønsker at udvide bygningsmassen, har nu derfor også mulighed herfor uden landzonetilladelse. Det kræver stadig en anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen, som herefter skal vurdere, om byggeriet opføres erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommen eller bedriften.
Derudover kræver det fortsat landzonetilladelse, hvis bygningerne opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Dette for at tage hensyn til naboer og landskabelige interesser.
Lov om Planklagenævnet
Ud over ændringerne i planloven har regeringen også fremsat et lovforslag om Planklagenævnet. Lovforslaget blev fremsat i efteråret 2016. Loven trådte i kraft 1. februar 2017.
Det er regeringens og aftaleparternes opfattelse, at moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på planområdet. Klagesystemet skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø.
Loven etablerer Planklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet nedlægges. Planklagenævnet er et selvstændigt klagenævn, der skal behandle klagesager på planområdet. Planklagenævnet sammensættes af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd. Nævnet etableres med medlemmer, der foruden generelle juridiske kompetencer, har konkret viden om og indsigt i henholdsvis planforhold, vækst og udviklingsmuligheder, landskabs- og kulturforhold samt miljø- og naturforhold.