Farvel til stråmænd og intetanende familiemedlemmer i bestyrelsen
Enhver selskabsledelse bør være særligt opmærksom på den seneste opstramning af selskabsloven. Fremover risikerer personer, der kun er bestyrelsesmedlemmer eller direktører af navn i højere grad at blive opdaget og afsat, men nok lige så væsentligt kan det få katastrofale konsekvenser for den fremadrettede erhvervskarriere og i værste fald kan de blive mødt med ruinerende erstatningskrav.
Vi har tidligere skrevet om indførelsen af kontrolpakken (Lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige andre love). I den forbindelse har vi især lagt vægt på opstramningerne af selskabers pligt til at opbevare ”selskabsdokumenter”.
Men den ansvarlige selskabsledelse bør så afgjort også være opmærksom på den opstramning, der samtidigt er sket af Selskabslovens (SEL) § 112 (og som det vil fremgå nedenfor - af en række nye bestemmelser i § 23a-23i).
Den korte version af dette er, at bestemmelsen i SEL § 112 om, at “medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer”, ikke bare skal tages alvorligt, men også vil blive gjort til genstand for kontrol.
Det betyder, at personer, der kun er bestyrelsesmedlemmer eller direktører af navn, risikerer at blive opdaget og afsat. Men nok så væsentligt for de pågældende risikerer de, at det får katastrofale konsekvenser for deres øvrige erhvervskarriere og i værste fald, at de bliver mødt med ruinerende erstatningskrav.
Det behøver jo ikke være egentlige stråmænd, vi taler om. Det kan bare være en ”vennetjeneste”, at man kortvarigt påtager sig at sidde i en vens eller et nært familiemedlems bestyrelse eller direktion ”bare lige til han får en rigtig bestyrelse stablet på benene” eller hvad nu, undskyldningen er.
Men de nye regler slår fast, at bestyrelser og direktioner faktisk skal tage aktivt del i og følge med i et selskabs drift, økonomi og væsentlige dispositioner. Dermed risikerer medlemmer i ”tantebestyrelser” og proforma-direktører at blive personligt involveret i økonomiske opgør ved f.eks. konkurser eller som følge af regnskabsrod i de virksomheder, som de på papiret har deltaget i ledelsen af.
De nye regler er et wake up call for de ansvarlige virksomhedsejere, der selvfølgelig ikke ønsker at bringe familie eller venner i juridisk eller økonomisk uføre.
Den fornuftige løsning er naturligvis at få valgt en kompetent bestyrelse, der så til gengæld kan bidrage med den viden og de kompetencer, der kan skabe innovation og vækst. Og hvem ønsker ikke det.
Den ændrede lovgivning handler nok primært om stråmandsselskaber, men sandsynligheden for at blive medinddraget økonomisk i et opgør efter en konkurs vil være lang større også for ”vennetjenester”, hvis realiteten er, at man ikke har taget aktivt del i ledelsen af selskabet – sådan som SEL § 112 foreskriver – men bare har lagt navn til i det, der skulle have været en kort overgangsperiode.
Og appetitten på at anlægge sager med krav mod den siddende bestyrelse er stor i de situationer, hvor der har været rod i regnskabet op til sammenbruddet. Og den vil ikke blive mindre, hvis man får øje på et bestyrelsesmedlem med en velspækket tegnebog, der i strid med loven har været medlem af ledelsen uden at have taget reel del i ledelsen.
En konsekvens heraf må være, at rigtigt mange mennesker nu forlader de ledelsesposter, de kun har af navn – og at der derfor bliver mangel på kvalificerede bestyrelsesmedlemmer. Selvom der nok går nogle år, før alle har opdaget, at der nu blæser nye vinde.
For de lidt større virksomheder er konsekvenserne af lovændringen til at overskue – de kan uden problemer få sammensat den bestyrelse, de egentligt længe har vidst, at de burde vælge. Men for de mindre virksomheder med beskeden økonomi og uden erfaring med at rekruttere relevante bestyrelsesmedlemmer ligger der her en opgave, som hellere må sættes i gang i dag end i morgen. For der kan hurtigt blive konkurrence om de bedste bestyrelsesfolk.
På den lange bane vil det forhåbentligt føre til bedre bestyrelser og bedre bestyrelsesarbejde – men på kort sigt kan det kun føre til forvirring i de mange selskaber, hvor bestyrelsen består af ejerlederen og hans familie.
Til belysning af problemet opremses nedenfor Erhvervsstyrelsens mange (nye) beføjelser:
| Selskabsloven | Nye beføjelser |
| § 23 a: Erhvervstyrelsens kontrol |
Det fastsættes, at Erhvervsstyrelsen fører kontrollen med at overholde selskabsloven og regler fastsat i medfør deraf, herunder kontrol af registreringspligtige oplysninger og selskabsdokumenter. Kontrolmuligheden omfatter også beslutninger, der træffes i henhold til loven, men som ikke udløser en registreringspligt, f.eks. en beslutning om udlodning af udbytte. Erhvervsstyrelsen kan foretage kontrol i form af en generel, systematisk og digital forhåndskontrol, der omfatter alle modtagne anmeldelser. Denne kontrol kan udmønte sig i en digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling. Herudover kan Erhvervsstyrelsen foretage en efterfølgende data- og risikobaseret kontrol. Det betyder, at grupper af selskaber vil blive udpeget til manuel kontrol på baggrund af både generelle og konkrete risikofaktorer for de enkelte selskaber. Erhvervsstyrelsens kontrol skal i videst muligt omfang være databaseret og digital. Kontrollen kan dog også i særlige tilfælde udføres som stikprøvekontrol. |
|
| § 23 b: Forlange oplysninger |
Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til
Erhvervsstyrelsen kan endvidere kræve, at et selskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Anmodning om erklæring er tiltænkt de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen efter modtagelse af oplysninger fortsat finder, at der er tvivl om et forhold, der er anmeldt eller registreret. |
|
| § 23 c: Tvivl om lovligheden |
Efter selskabslovens § 23 c kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at en registrering ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet, såfremt styrelsen bliver bekendt med, at der er tvivl om lovligheden heraf. Anmelderen gives i så fald en frist til at foretage berigtigelse. Sker berigtigelse ikke, kan registrering ikke finde sted. Et eksempel kan være, at der opstår tvivl om ejerskabet til selskabet. En afklaring af en situation som den beskrevne vil ofte forudsætte en bevisbedømmelse, som ligger uden for styrelsens kompetence, og som så må afgøres på anden vis, f.eks. ved en domstolsafgørelse. I en sådan situation vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe beslutning om, at en anmeldt registrering ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet. Erhvervsstyrelsen kan endvidere registrere ledelsens fratræden. Det kan være relevant i tilfælde, hvor det som følge af tvivlen om adkomsten til selskabet ikke er muligt at fastslå, hvem der har retten til at vælge ledelsen, og hvilken ledelse der som følge heraf er valgt. Ved tvivl om, hvem der besidder retten til at tegne selskabet, kan en registrering af ledelsens fratræden vurderes at være nødvendig for at forhindre unødigt tab i selskabet. Erhvervsstyrelsen kan i sådanne situationer blokere for selvregistrering i styrelsens it-system, så to parter eksempelvis ikke foretager gentagne anmeldelser om ledelsesændringer i selskabet. |
|
| § 23 d: Mangelfulde personoplysninger |
Finder Erhvervsstyrelsen, at oplysninger om en person, der er anmeldt eller registreret, er mangelfulde, kan styrelsen afvise at registrere den pågældende eller afregistrere den pågældende. Afregistrering af et ledelsesmedlem kan medføre, at selskabet ikke har den lovpligtige ledelse registreret og kan derfor risikere at blive tvangsopløst. Er der tvivl om en persons identitet, kan Erhvervsstyrelsen kræve verificering af den pågældendes identitet og om nødvendigt kræve, at personen identificerer sig ved fysisk fremmøde hos styrelsen. Er der fortsat tvivl om personens identitet, kan styrelsen afvise at registrere den pågældende anmeldelse. |
|
| § 23 e: Udgående kontrol |
Erhvervsstyrelsen kan foretage udgående kontrol af, om et selskab kan kontaktes på sit registrerede hjemsted. Hjemsted er den adresse her i landet, som selskabet skal kunne kontaktes på til enhver tid. Ved fysisk fremmøde kan det så konstateres, om ledelsen eller en repræsentant herfor kan kontaktes på adressen. |
|
| § 23 f: Faktisk udøvelse af ledelesen |
Som angivet ovenfor, fremgår det nu af selskabslovens § 112, at medlemmer af selskabets ledelse skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer. Medlemmer af selskabets ledelse omfatter samtlige personer, der registreres som medlemmer af direktion, bestyrelse og tilsynsråd. Erhvervsstyrelsen kan efter nærværende bestemmelse afvise at registrere det pågældende ledelsesmedlem eller afregistrere den pågældende, hvis der er tvivl om, hvorvidt ledelsesmedlemmet faktisk udøver ledelsen. |
|
| § 23 g: Registreringskontrol |
Bestemmelsen fastslår, at anmeldelser kan afgøres ved enten digital straksafgørelse eller manuel sagsbehandling. Finder Erhvervsstyrelsen, at en fejl eller mangel ved et anmeldt forhold kan afhjælpes ved generalforsamlingsbeslutning eller lignende, kan styrelsen fastsætte en frist for berigtigelsen. Sker berigtigelse ikke inden fristens udløb, kan registrering ikke finde sted. |
|
|
§ 23 h: |
Erhvervsstyrelsen kan indtil 5 år fra registreringstidspunktet kræve, at der indsendes bevis for, at registreringen er lovligt foretaget. Finder Erhvervsstyrelsen, at der er registreret åbenbart urigtige oplysninger, kan styrelsen foretage en administrativ korrektion heraf. Det vil f.eks. være tilfældet ved utilsigtet fejlskrift fra anmelders side via selvbetjeningsløsningen. Tilsvarende kan der ske korrektion, hvis fejlen beror på en sagsbehandlingsfejl i styrelsen. Endelig kan der ske korrektion, hvis det registrerede er en åbenbar nullitet, f.eks. hvis en person bliver registreret ind i ledelsen ved en fejl, eller ledelsen træffer en beslutning, som den ikke har bemyndigelse til at træffe. |
|
|
§ 23 i: |
Erhvervsstyrelsen kan efter bestemmelsen vælge at offentliggøre iværksættelsen eller resultatet af en kontrol efter § 23 g eller § 23 h. Offentliggørelse sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. |
|
Har du spørgsmål til de nye regler?
Vores specialister i selskabsret og bestyrelsesforhold har mange års erfaring med at rådgive om problemstillinger relateret til selskabsledelse, bestyrelsesansvar og ikke mindst har de selv erfaring som bestyrelsesmedlemmer. Kontakt en af vores specialister, hvis du har spørgsmål til de nye regler.
Vil du vide mere om kontrolpakken og de pligter bestyrelsen i den forbindelse får? Så kan du læse mere her.