I sagen - refereret i SKM.2021.445.SR - var der tale om en influencer og dennes ægtefælle, der drev virksomhed igennem et anpartsselskab. De arbejdede begge på fuld tid i virksomheden og modtog løn herfor. Der var derudover en ekstra ansat.

Selskabet havde til formål at teste, reklamere og beskrive produkterne for sine følgere på de sociale medier, herunder YouTube-kanal og Instagram-profil. Der var indgået samarbejdsaftaler med forskellige parter, hvor der bl.a. blev aftalt et fast honorar og levering af et bestemt antal YouTube-videoer, Instagram stories mv. Aftalerne var indgået for en forud fastsat periode og ophørte efter levering af de aftalte ydelser, dvs. eksempelvis et antal videoer på YouTube.

Udover det aftalte faste honorar, blev der også modtaget nogle vareprøver. I den forbindelse var det oplyst, at størstedelen af modtagne vareprøver ikke blev anvendt privat efter endt afprøvning og anmeldelse og blev bortskaffet. Dog blev der anvendt vareprøver til privat brug af både samt spørgers eget mærke. Vareprøverne blev udloddet som præmie for selskabets følgere efter endt anmeldelse og testning. 

Selskabet ønskede at få afklaret, hvorvidt influenceren skulle beskattes af de vareprøver, som blev modtaget til testning og fremvisning. I samme ombæring ønskede de at få oplyst, hvordan vareprøvens værdi og dermed beskatningsgrundlaget skulle opgøres.  

Skatterådet svarede, at i det omfang vareprøverne blev anvendt som led i virksomhedens drift -

i forbindelse med en testning, anmeldelse eller fremvisning på sociale medier - er dette ikke skattepligtigt for den pågældende ejer (influenceren).

Det blev dog i forlængelse deraf også angivet, at det forudsættes, at varerne alene benyttes i det omfang, det er nødvendigt i forhold til den pågældende opgave.

Hvis vareprøverne derimod efter endt testning og anmeldelse fortsat anvendes, vil det blive anset for at erstatte et privat forbrug hos influenceren, og så skal der ske beskatning hos influenceren.

Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den pågældende vareprøve er anvendt privat.

For så vist angår værdien og beskatningsgrundaget af den modtagne vareprøve, så fandt Skatterådet, at influenceren skulle beskattes af vareprøvens markedsværdi. Skatterådet fandt således, at den særlige ”rabatregel" i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. ikke skulle finde anvendelse i sagen. Rabatreglen sikrer, at rabat til ansatte på bl.a. varer, som en arbejdsgiver udbyder til salg som led i sin virksomhed, kun beskattes i det omfang, rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet.

Afgørelsens betydning

Med afgørelsen bekræfter Skatterådet, at et produkt, der anvendes som led i en virksomheds almindelige drift, vil føre til beskatning for influenceren.

Afgørelsen fra Skatterådet kan dog også give anledning til en lang række af konkrete vurderinger i fremtidige sager. Med afgørelsen er der ikke angivet særlige præcise retningslinjer for, hvornår en vareprøve kan anses som anvendt eller forbrugt privat. Det kan være en vanskelig grænsedragning, og for den enkelte kan det have betragtelige skattemæssige konsekvenser.

I tvivlstilfælde kan det anbefales at få en afklaring ved et bindende svar hos Skattestyrelsen.

Vil du vide mere?

Hos DAHL har vi stor erfaring i håndtering af almindelige skattesager og korrespondance ved skattemyndighederne. Vi har de nødvendige kompetencer til at bistå med løsninger til komplicerede skatteretlige forhold og arbejder altid for det bedste resultat for vores klienter.

Har du spørgsmål til Skatterådets afgørelse eller et andet skatteretligt spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores specialister.