Hvad er CISG?

CISG er en forkortelse for ”United Nations Convention on Contracts for the International Sales of Goods”, på dansk ”den internationale købelov” og er udarbejdet af FN. CISG regulerer således reglerne for internationale aftaler om køb og salg mellem erhvervsdrivende virksomheder, herunder aftalens indgåelse, købers og sælgers forpligtelser efter aftaleindgåelsen samt retsvirkningerne i tilfælde af, at forpligtelserne misligholdes.

Hvornår anvendes CISG, og kan regelsættet fraviges?

Før CISG kan finde anvendelse på retsforholdet, skal tre betingelser være opfyldt:

1. Da CISG kun gælder for køb på tværs af landegrænser, skal de kontraherende parter enten 1) have deres respektive forretningssteder i forskellige lande, som hver især har tiltrådt CISG-konventionen eller 2) IPR-reglerne (de internationale privatretslige regler) skal føre til, at en af de kontraherende landes lovgivning anvendes. En købsaftale indgået mellem virksomheder i de nordiske lande, er dog ikke underlagt CISG.
2. Der skal være tale om et køb mellem erhvervsdrivende (handelskøb). Forbrugerkøb er således ikke reguleret eller omfattet af CISG.
3. Købsaftalen skal vedrøre løsøre, dvs. håndgribelige genstande.

Eftersom CISG er deklaratorisk, kan de kontraherende parter frit aftale, at CISG – selvom ovennævnte betingelser ikke er opfyldt – skal finde anvendelse. Tilsvarende kan det aftales, at CISG – trods ovennævnte betingelser er opfyldt – ikke skal finde anvendelse.

Da CISG er en del af dansk ret, er det væsentligt at være opmærksom på, at CISG - selvom det i købsaftalen er angivet, at dansk ret regulerer aftaleforholdet – kan finde anvendelse. Det er derfor nødvendigt, at din virksomhed er bekendt med CISG. I tilfælde af, at købsaftalen har international karakter, men parterne ønsker, at dansk køberet skal finde anvendelse i stedet for CISG, skal dette klart og tydeligt fremgå af den indgåede aftale.

Hvad regulerer CISG, og gælder der formkrav?

CISG gælder kun for køb af løsøre på tværs af landegrænser og regulerer udelukkende forholdene vedrørende købsaftalens indgåelse samt sælgers og købers rettigheder og forpligtelser i medfør af den indgåede købsaftale. CISG regulerer dog ikke spørgsmålet om, hvorvidt den indgåede aftale eller de enkelte bestemmelser heri er gyldige.

Der gælder altså ikke nogen formkrav til aftaleindgåelsen i CISG. Dog kan hvert medlemsland i FN, som har tilsluttet sig CISG, tage forskellige forbehold, herunder bl.a. ”skriftlighedsforbeholdet”. Det indebærer, at en købsaftale enten skal være skriftlig eller kunne godtgøres med et skriftligt bevis. Hvorvidt et sådant formkrav kan opretholdes, afhænger af IPR-reglerne.

Afviger CISG fra den danske købelov?

CISG afviger fra den danske købelov på flere punkter, herunder bl.a.:

Hvem bærer risikoen?

CISG’s regler om risikoens overgang svarer i det store hele til købelovens regler herom. Det betyder, at sælgeren bærer risikoen for salgsgenstanden indtil levering er sket. Hovedreglen efter CISG er, at leveringen til køber sker ved overgivelse af salgsgenstanden til den første transportør, hvis varen er udskilt til køber enten ved 1) meddelelse til køber eller 2) direkte markering på varen. Ellers sker levering ved købers modtagelse af varen.

Går salgsgenstanden således hændeligt til grunde eller forringes den inden levering, kan sælger ikke kræve betaling af (hele) købesummen, mens køberen erhverver misligholdelsesbeføjelser. Omvendt skal køberen – uanset om salgsgenstanden er gået hændeligt til grunde eller forringet – betale, hvis levering har fundet sted, idet risikoen er gået over på køberen ved levering.

Hvordan kan sælger misligholde aftalen med køber?

Sælgers forpligtelser efter CISG svarer til forpligtelserne efter købeloven. Sælger skal således levere salgsgenstanden i rette tid, på rette sted, i rette stand og mængde samt fri for tredjemands krav. De tre oftest forekommende former for manglende opfyldelse af købsaftalen er 1) forsinkelse, 2) faktiske mangler og 3) retlige mangler.

Forsinkelse

Forsinkelse fra sælgers side foreligger, når salgsgenstanden ikke leveres til aftalt tid og på aftalt sted. Hvis dette er tilfældet, er sælgeren i misligholdelse.

Faktiske mangler

Hvorvidt salgsgenstanden er behæftet med en mangel, afhænger primært af den indgåede aftale. Medmindre andet er aftalt mellem parterne, er salgsgenstanden kun mangelfri, hvis den:

1. Er egnet til de formål, som andre salgsgenstande af den angivne beskrivelse sædvanligvis vil kunne anvendes til
2. Er egnet til de særlige formål, som sælger på tidspunktet for aftaleindgåelsen udtrykkeligt eller stiltiende er gjort bekendt med af køber
3. Har den kvalitet, som den af sælger eventuelle forelagte vareprøve eller model
4. Er pakket eller emballeret på en for salgsgenstanden sædvanlig eller forsvarlig måde

I tilfælde af, at køberen ønsker at gøre manglen gældende, skal køberen inden rimelig tid efter, at manglen er eller burde være opdaget, reklamere over for sælger. Reklamerer køberen for sent, eller specificeres manglen ikke, mister køberen retten til at påberåbe sig manglen.

Retlige mangler

Retlige mangler foreligger bl.a. når 1) sælgeren ikke har ejendomsretten til salgsgenstanden, eller 2) køberen ikke er bekendt med et eventuelt pant, udlæg mv. i salgsgenstanden. Medmindre andet er aftalt mellem køber og sælger, er sælger derfor i misligholdelse, hvis han/hun leverer en vare, som tredjemand enten 1) har en ret over eller 2) hævder at have en ret over.

Hvilke misligholdelsesbeføjelser har køber?

Hvor købeloven sondrer mellem de enkelte misligholdelsesbeføjelser, er dette ikke tilfældet efter CISG.

Købers misligholdelsesbeføjelser er:

1. Retten til at fastholde købet og kræve opfyldelse af aftalen

Omlevering: Hvis salgsgenstanden er behæftet med en mangel, kan køberen kun kræve omlevering, hvis manglen er væsentlig (a fundamental breach of contract).

Afhjælpning: Hvis salgsgenstanden er behæftet med en mangel, kan køberen – medmindre det efter omstændighederne taget i betragtning, vil være urimeligt for sælgeren – kræve, at sælgeren afhjælper manglen. Afhjælpning er ikke betinget af, at manglen skal være væsentlig.

Ønsker køberen at fastholde købet, skal dette meddeles sælgeren i forbindelse med reklamationen eller inden rimelig tid efter reklamationen.

2. Retten til at kræve forholdsmæssigt afslag

Hvis salgsgenstandene er behæftet med en værdiforringende mangel, kan køberen kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Afslaget beregnes på baggrund af værdien af salgsgenstanden med og uden manglen på tidspunktet for leveringen.

Dog, som anført ovenfor, har sælgeren – selvom leveringen er indtrådt – mulighed for at afhjælpe enhver mangel for egen regning. Vælger sælgeren at udnytte denne afhjælpningsret, kan køberen ikke kræve forholdsmæssigt afslag.

3. Retten til at hæve købet

Hvis sælgers misligholdelse er væsentlig (a fundamental breach of contract), kan køberen hæve den indgåede købsaftale. Hævebeføjelsen skal gøres gældende inden rimelig tid efter, at køberen er blevet bekendt med eller burde være blevet bekend med misligholdelsen.

Modsat købeloven anser CISG ikke enhver forsinkelse som værende væsentlig. Køberen har derfor mulighed for – hvis levering ikke er sket – at meddele sælgeren en frist herfor. Sker leveringen ikke inden for fristens udløb, kan køberen herefter hæve.

Har sælgeren leveret salgsgenstanden – men for sent – mister køberen retten til at hæve købet, medmindre køberen hæver købet inden rimelig tid efter at være blevet bekendt med, at leveringen har fundet sted.

Har sælgeren leveret salgsgenstanden – men for tidligt – kan køberen frit vælge, om denne vil tage imod leveringen eller afvise leveringen indtil det aftalte leveringstidspunkt er kommet.

4. Retten til at kræve erstatning

Ifølge CISG medfører enhver misligholdelse en pligt til for sælger at betale erstatning. Ansvarsgrundlaget er objektivt ansvar.

Erstatningen opgøres efter den positive opfyldelsesinteresse. Køberen skal her økonomisk stilles som om, at aftalen var opfyldt efter sit indhold, og kan derfor kræve erstatning for f.eks. tabt fortjeneste.

Køberen har tillige – hvis købet hæves – mulighed for at kræve prisdifferencen erstattet, dvs. forskellen mellem den aftalte pris og prisen for en tilsvarende vare på tidspunktet for ophævelsen. Har køberen foretaget et dækningskøb, kan køberen dog kræve forskellen mellem den aftalte pris, og prisen ved dækningskøbet.

Både køber og sælger har mulighed for ved aftale at begrænse deres ansvar, f.eks. gennem ansvarsfritagelses- eller ansvarsbegrænsningsklausuler. Tilsvarende vil hverken sælger eller køber være ansvarlig i tilfælde af force majeure.

Hvordan kan køber misligholde aftalen med sælger?

Køberens forpligtelser over for sælgeren består først og fremmest i at betale købesummen, dvs. betale det rette beløb på rette sted og i rette tid. Herudover har køberen også pligt til at tage imod salgsgenstanden (modsat købeloven). Køberens misligholdelse skyldes derfor enten 1) forsinket betaling af købesummen eller 2) manglende modtagelse af salgsgenstanden.

Hvilke misligholdelsesbeføjelser har sælger?

1. Retten til at fastholde købet og kræve opfyldelse af aftalen

Sælgeren kan kræve, at køberen 1) skal betale købesummen, 2) skal tage imod salgsgenstanden eller 3) skal opfylde sine andre forpligtelser efter aftalen.

2. Retten til at hæve købet

Hvis køberens misligholdelse er væsentlig (a fundamental breach of contract), kan sælgeren hæve den indgåede købsaftale. Hævebeføjelsen skal gøres gældende inden rimelig tid efter, at sælgeren er blevet bekendt med eller burde være blevet bekend med misligholdelsen.

Sælgeren kan hvis 1) der er tvivl om, hvorvidt købers forsinkelse er hævebegrundende eller 2) man ønsker at give køberen en chance for at opfylde aftalen, fastsætte en rimelig frist for opfyldelsen. Opfylder køberen ikke aftalen inden for fristen, kan sælgeren herefter hæve.

Ønsker sælgeren at gøre hævebeføjelsen gældende, skal dette meddeles køberen inden rimelig tid efter, at sælgeren var blevet bekendt med eller burde være bekendt med misligholdelsen.

3. Retten til at kræve erstatning

Se under køberens ret til at kræve erstatning.

Vil du vide mere?

Aftaler, standardbetingelser og kontrakter spiller en væsentlig rolle i det danske samfund, da de ikke blot indeholder de nærmere vilkår for udveksling af ydelser erhvervsdrivende i mellem, mellem private og erhvervsdrivende samt private parter indbyrdes, men ofte også regulerer disse. Men hvordan indgås den gode kontrakt, hvad indeholder den, og hvad skal man som erhvervsdrivende eller privatperson være særligt opmærksom på? I vores artikelserie om aftaler får du et overblik over de væsentligste aspekter i processen.

• Hvilke regler gælder, når du indgår en aftale?
• Hvad gør jeg, hvis køber ikke betaler til tiden?
• Hvad bør jeg vide om CISG?
• Hvilke regler gælder for en virksomheds produktansvar?
• Hvornår er min virksomhed produktansvarlig?
• Hvad er forskellen på mangels-, produkt- og garantiansvaret?
• NL 92 og NL 17: Levering af mekanisk og elektronisk udstyr - hvad skal du være opmærksom på?
• NLM-standardbetingelserne: Levering og montering af mekanisk og elektronisk udstyr - hvad skal du være opmærksom på?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister. De har mange års erfaring med at yde rådgivning på området og er klar til at hjælpe dig.