Siden alle mink i Danmark blev aflivet i november/december 2020, er der udarbejdet en række bekendtgørelser, der fastsætter regler om forskellige udbetalingstyper, herunder bl.a. om forskud på erstatning for skindværdi, tempobonus, endelig erstatning for skindværdi mv. Primo oktober 2021 blev bekendtgørelsen, der vedrører erstatning for selve forbuddet mod hold af mink langt om længe sendt i høring.

Bekendtgørelsen fastsætter først og fremmest regler om tildeling og udbetaling af erstatning til både minkavlere og følgeerhverv. Derudover indeholder bekendtgørelsen en række regler om vilkår for udbetaling, kompensation for omkostninger til vedligeholdelse af aktiver og krav om miljøgodkendelser mv. I denne artikel kan du læse mere om de centrale punkter i bekendtgørelsen.

Hvem er omfattet af reglerne om erstatning?

For at være omfattet af bekendtgørelsen som minkavler skal én af tre betingelser være opfyldt:

• Minkfarmen var i drift frem til den 4. november 2020 og havde egen produktion af mink i Danmark i 2018, 2019 eller 2020
• Minkfarmen ophørte i perioden fra den 15. juni 2020 til den 4. november 2020, og havde egen produktion af mink i Danmark i perioden 2018, 2019 eller 2020
• Minkfarmen var i drift frem til 4. november 2020, og havde den 4. november 2020 disponeret og gennemført konkrete tiltag med henblik på opstart af egenproduktion af mink i Danmark i 2020 eller 2021

Derudover er en række følgeerhverv omfattet af bekendtgørelsen, herunder:

• Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a.
• Udlejere af stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, eller pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark, der har været i drift frem til den 4. november 2020, eller som ophørte i perioden fra den 15. juni 2020 til den 4. juni 2020.
• Enhver virksomhed, der var i drift frem til den 4. november 2020, eller som ophørte i perioden fra den 15. juni 2020 til den 4. november 2020, og hvor mindst halvdelen af omsætningen i perioden 2017-2019 eller hertil svarende forskudte regnskabsår hidrørte fra virksomhed rettet mod minkproduktion i Danmark.

For både minkavlere og følgeerhverv er det en forudsætning, at produktionen, som søges erstattet og kompenseres, var i overensstemmelse med påkrævede og gyldige godkendelser og tilladelser på tidspunktet for nedslagtningen af mink som følge af COVID-19 i Danmark i 2020.

Erstatning til minkavlere

Erstatningsfastsættelsen for minkavlere, omfattet af bekendtgørelsen ved permanent nedlukning af minkfarmens drift i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 som følge af forbuddet mod hold af mink, afhænger af, om avleren havde egenproduktion i 2020.

Minkavlere med egen produktion i 2020 har krav på erstatning for tabt fremtidig indtjening, ledig kapacitet, minkspecifikke anlægsaktiver og minkspecifik accessorisk virksomhed (f.eks. salg af avlsdyr) ud fra en række mere detaljerede regler, der tager afsæt i en række standardiserede takster.

Minkavlere uden egenproduktion af minkskind i 2020 har derimod krav på erstatning for værdien af minkvirksomheden opgjort efter de principper, der normalt gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning. Det vil sige værdien af minkfarmen i ”handel og vandel”. Minkavlere med egenproduktion af mink i 2020 kan også vælge denne model, om end det i langt de fleste tilfælde formentligt ikke vil være gunstigt.

For alle minkavlere omfattet af bekendtgørelsen vil det desuden være muligt at få kompensation for permanent nedlukning af anden virksomhed, som ikke kan omstilles eller videreføres som selvstændig virksomhed. I dette tilfælde opgøres værdien af virksomheden efter ”handel og vandel”.

Kompensation til følgeerhverv

Følgeerhverv omfattet af bekendtgørelsen har ret til kompensation for værdien af den minkrelaterede virksomhed på tidspunktet for nedslagtningen af mink som følge af COVID-19 i Danmark i 2020, som ikke umiddelbart kan omstilles til anden virksomhed. Kompensationen fastsættes efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning for del af virksomhedens omsætning, som er relateret til dansk minkavl. Der tages således udgangspunkt i værdien i ”handel og vandel”.

Det er meget bemærkelsesværdigt – og måske en smule bekymrende, at bekendtgørelsen opererer med begrebet ”kompensation” frem for begrebet ”erstatning”, da førstnævnte begreb nødvendigvis ikke indebærer fuld erstatning, som enhver, der er eksproprieret, ellers har krav på. Det følger af den politiske aftale fra januar 2021, at aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkafhængige følgeerhverv, uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej, hvorfor formuleringen i bekendtgørelsen må anses som uheldig.

Staten overtager aktiverne

Tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation sker som udgangspunkt med vilkår om, at staten erhverver den fulde ret over de aktiver, der ydes erstatning eller kompensation for. Staten vil herefter være ansvarlig for og afholde udgifterne til nedrivning og fjernelse af løsøregenstande, bygninger med tilhørende bygningsinstallationer mv., herunder rørføring mv. under jorden. Staten sikrer, at arealet efterlades ryddeligt uden huler og jordbunker. Staten afholder dog ikke øvrige omkostninger, herunder til anden oprydning, retablering af grundarealer under og ved bygninger mv.

Reglerne er forbundet med mange praktiske udfordringer. Det gælder ikke mindst for de avlere, hvis driftsbygninger er forbundet med stuehus eller lignende aktiver, hvortil der ikke ydes erstatning. Såfremt de nævnte bygninger er forbundet af installationer mv., kan det være vanskeligt – hvis ikke umuligt – kun at nedrive driftsbygningerne. Bekendtgørelsen gør ikke op med, om staten afholder omkostningerne til retablering, som den enkelte avler meget vel kan stå tilbage med, når driftsbygningerne er revet ned.  

Minkavleren eller følgeerhvervet kan dog ansøge om, at staten ikke erhverver ret til de aktiver, der ydes erstatning eller kompensation for. Dette kan f.eks. være produktions- eller lagerbygninger, som den enkelte avler eller virksomhed ønsker at beholde. Det er en betingelse, at aktivernes realiserede salgsværdi (dog mindst markedsværdien) fradrages i opgørelsen af erstatningen eller kompensationen. Udfordringen med denne ordning er grundlæggende, at spørgsmålet skal afgøres af taksationsmyndighederne, hvis sagsbehandlingstider uundgåeligt vil komme under pres som følge af et meget stort antal sager på meget kort tid. Dertil gælder, at taksationsmyndighederne først kan træffe afgørelse, når der er gennemført en registrering, fotodokumentation og vurdering af restlevetiden og markedsprisen af aktiverne af en af taksationsmyndighedernes udpeget sagkyndig. Denne proces kan meget vel tillige være forbundet med en vis sagsbehandlingstid, hvis mange avlere ønsker sig at benytte sig af ordningen. Fremgangsmåden vil derfor ikke nødvendigvis kunne sikre avlerne en hurtigere afklaring på deres situation. 

Kompensation for vedligeholdelsesudgifter

Både minkavlere og følgeerhverv har ret til kompensation for rimelige og dokumenterede omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold af de aktiver, som staten erhverver ret til. Omkostningerne kan bl.a. omfatte vedligeholdelsesudgifter (f.eks. til inventar, biler, maskiner og bygninger), nødvendige driftsudgifter (f.eks. forbrugsudgifter og lovpligtige omkostninger til regnskab, bogføring mv.) og lovpligtige udgifter for at kunne besidde aktierne (f.eks. forsikringer, skatter og afgifter, visse renteomkostninger).

Renter

Erstatnings- og kompensationsbeløbene forrentes fra tidspunktet for forlig eller ved kendelse, når vilkårene for udbetaling er opfyldt. Forrentning sker indtil den dag, beløbene udbetales med en årlig rente, der svarer til den af Danmarks Nationalbank fastsatte på tidspunktet for endelig kendelse eller forlig gældende diskonto. Denne sats er på nuværende tidspunkt nul.

Har du brug for kompetent sparring?

Hos DAHL yder vi specialiseret rådgivning om ekspropriation, herunder spørgsmål vedrørende erstatning, kompensation og ekspropriationsprocessen. Vi har stor erfaring med at behandle sager om ekspropriation og erstatning – både ved taksaktionsmyndighederne og hos domstolene. Er du som avler i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i processen, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.