Kort om sagens omstændigheder

I den pågældende sag var der i 1994 stiftet en familietrust ved indskud af en livsforsikring. I 2008 blev livsforsikringen erstattet med en anden livsforsikring. Ved stifterens død skulle forsikringssummen udbetales direkte til trusten. De begunstigede - i henhold til trustens vedtægter - var alle familiemedlemmer. To personer var indsat som ”trustees”, hvilket betød, at de skulle varetage trustens forhold og træffe beslutninger på trustens vegne. Den ene ”trustee” var et familiemedlem, der tillige var begunstiget, og den anden ”trustee” var en mangeårig revisor for stifteren, der desuden deltog i mange familiebegivenheder.

For så vidt angår udbetalinger fra trusten blev der sondret mellem udbetalinger forud for stifterens død og efter stifterens død.

Forud for stifteres død kunne der udbetales så stor en del af trustens indtægter og grundkapital, som ”trustee” efter bedste overbevisning fandt nødvendigt for at opretholde de begunstigedes liv og trivsel.

Efter stifterens død og efter indbetaling af forsikringssummer fra de policer, som trusten ejer, skulle trustee opbevare, administrere og fordele trustens formue til de begunstigede. Når en begunstiget fyldte 35 år, skulle trustee udbetale den resterende grundkapital og eventuel ikke-udbetalt indtægt fra den begunstigedes andel til den begunstigede.

I 2008 blev stiftet endnu en familietrust, og i den forbindelse blev der indskudt to livsforsikringer. Der var tre stiftere, hvoraf to var stifteren af den tidligere trust og dennes ægtefælle, og den tredje var den ene trustee i den tidligere trust. Der blev indsat de samme to trustees.

Det fremgik af trustens vedtægter, at stifterne måtte låne enhver andel af grundkapitalen og/eller indtægter i trustformuen, direkte eller indirekte, uden at stille betryggende sikkerhed.

Det fulgte i øvrigt af trustens vedtægter, at trustee efter den ene stifters død (den stifter som også stiftede den første trust) skulle fordele den resterende trustformue til stifternes børn.

Når en begunstiget fyldte 35 år, skulle trustee udbetale den resterende saldo bestående af grundkapital samt eventuel ikke-udbetalt indtægt fra den begunstigedes andel til den begunstigede.

Så længe en af stifterne var i live, kunne trustee til enhver tid udbetale de dele af trustens grundkapital, som trustee fandt nødvendig for opretholdelse af den begunstigedes helbred, liv, trivsel og uddannelse eller til fordel for en eller flere af stifternes efterkommere.

Spørgsmål til Skattestyrelsen og Skatterådet

Spørgeren ønskede nu at få afklaret, hvordan den pågældende skattemæssigt skulle behandle udbetalinger, som vedkommende forventede at modtage fra de to trusts.

Spørgeren var søn af stifteren af den første trust, der også var en af de tre stiftere af den anden trust. Spørgeren ønskede derfor at få vished for om udbetalinger ville blive anset som gave og arv – eller som aktieindkomst og kapitalindkomst. Dette afhænger af, om trusten kvalificeres som en selvstændig juridisk enhed.

Der blev derfor spurgt til dels de udbetalinger, som blev modtaget fra de to trusts, mens stifteren af den første trust og den ene stifter af den anden trust fortsat var i live, og dels til hvordan udbetalingerne skulle behandles hos modtageren ved stifterens død.

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og den skattemæssige behandling af de fysiske personer, der er en del af en udenlandsk trust, fremgår ikke af lovgivningen. I stedet har der igennem en årrække udviklet sig en praksis.

Hvordan udbetalingerne skattemæssigt skal behandles hos modtageren, afhænger af, om trusten er en selvstændig juridisk enhed, eller om den anses som skattemæssig transparant.

For at anse en trust som en selvstændige juridisk enhed er det en forudsætning, at trustens formue effektivt og definitivt er udskilt fra stifterens formue. I praksis betyder det, at stifteren ikke må have nogen adgang til trustens formue og derfor heller ikke kan annullere eller tilbagekalde trusten, så stifteren igen har adgang til formuen.

Kravet om en effektiv udskillelse af formuen fra stifterens rådighed betyder også, at stifteren ikke skal have mulighed for eventuelt at afsætte trustee og på den måde kunne råde over formuen. Formuen må således aldrig kunne tilbageføres til stifteren. Derudover vil det også være et krav, at der er en selvstændig og af stifteren uafhængig bestyrelse i trusten, ligesom en række andre kriterier - i en konkret vurdering - også kan tillægges vægt.

Skatterådets afgørelse

I forhold til den første trust fandt Skatterådet, at så længe stifteren var i live, var trusten ikke en selvstændig juridisk enhed. Det blev begrundet med, at de to trustees var henholdsvis søn og nær ven, og at stifteren tillige kunne ændre trustens vedtægter.

Ved stiftens død ville den pågældende spørger være fyldt 35 år, og vedkommende ville dermed have krav på at få udbetalt sin andel af trustens midler.

Idet trusten ikke var en selvstændig juridiske enhed, men derimod skattemæssigt transparant, ville en sådan udbetaling anses for en arv, og dermed være omfattet af reglerne i boafgiftsloven.

Efter boafgiftslovens regler skal der til Danmark betales boafgift, hvis den afdøde bor i Danmark, eller hvis arven består i fast ejendom eller fast driftssted i Danmark.

Det var ikke tilfældet i sagen, hvorfor Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales boafgift ved udbetalinger til spørgeren efter stifterens død. Skatterådet kunne også bekræfte, at udbetalinger fra trusten, mens stifteren var i live, måtte anses som en gave fra stifteren til spørgeren, der er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftsloven. Det betyder, at der kan gives en afgiftsfri gave på op til 68.700 kr. i 2021, og at gaver derudover pålægges en gaveafgift på 15 %.

Vedrørende den anden trust, var det Skatterådets opfattelse, at også denne trust var skattemæssig transparant. Det blev begrundet med, at den ene trustee var søn af den ene stifter, og at stifterne kunne ændre vedtægterne.

Ved den ene stifters død skulle udbetalinger fra den anden trust til spørger, der var barn af stifteren, behandles som arv. Udbetalingerne var derfor omfattet af reglerne i boafgiftsloven. På tilsvarende vis - som angående den første trust - var der ikke tale om, at trustens formue bestod i fast ejendom eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, hvorfor der ikke skulle betales boafgift.

Udbetalinger fra trusten mens stifteren var i live, måtte anses for gaver fra stifteren, der derfor kunne gives afgiftsfrit op til 68.700 kr. i 2021. Derefter ville de blive pålagt gaveafgift med 15 %.

Sammenligning med tidligere praksis og forholdsregler

Skatterådets afgørelse i sagen er i tråd med tidligere praksis på området. Dog kan de konkrete begyndelser for at betragte de to trusts som transparente anses for en smule kortfattede og er formentlig også et udtryk for, at afgørelser om den skattemæssige kvalifikation af udenlandske trusts i sagens natur altid vil være konkret begrundet. Der skal dog næppe meget til, før en trust anses som transparant.

Hvis en trust anses for en selvstændig juridisk enhed, kan udbetalinger fra trusten beskattes hos en til Danmark fuld skattepligtig person som enten kapitalindkomst eller aktieindkomst, alt efter hvordan afkastet fremkommer. Det vil betyde en langt højere beskatning.

Det anbefales altid at få afklaret retsstillingen, før der modtages udbetalinger fra udenlandske trusts til Danmark. Hvis ikke udbetalinger kan modtages med den ønskede skattemæssige virkning kan det blive dyrt i betalbar skat. Ofte kan en nøje tilrettelæggelse og planlægning sikre, at det ønskede resultat opnås.

Hos DAHL har vi en stor skatteafdeling med stor viden og relevant erfaring. Flere af vores advokater er tillige medlemmer af vores særlige gruppe med speciale i fonde. Hvis du har spørgsmål til enten danske fonde eller udenlandske trusts, er du meget velkommen til at kontakte os.

Har du allerede modtaget penge fra en udenlandsk trust, der ikke er blevet selvangivet korrekt, kan vi bistå, så skattebetalingen bliver korrekt. Vi kan desuden også bistå med at få håndteret eventuelle straffemæssige forhold.