Nyheder

Et virkeligt dilemma: #MeToo på bestyrelsens agenda

Hvad gør bestyrelsen, når virksomhedens direktør – der har leveret fantastiske resultater de seneste år – har svært ved at holde hænderne for sig selv i forhold til f.eks. yngre repræsentanter for det modsatte køn? I vores DILEMMA-serie sætter vi fokus på dette højaktuelle dilemma.

Problemstillingen er aktuel efter en meget omtalt sag i landbrugssektoren. Jeg vil her komme med nogle mere generelle betragtninger om en problemstilling, vi sandsynligvis vil komme til se oftere og oftere i den kommende tid.

Den tid er for længst ovre, hvor man helt selvfølgeligt ville have ladet de flotte økonomiske resultater tale. For tyve år siden havde valget formodentligt været let – men sådan er det ikke i dag.

#MeToo skal tages alvorligt. Har man ansat en leder, der gentagne gange krænker medarbejderne seksuelt, kan han/hun være nok så dygtig og levere nok så flotte resultater; som ansvarlig bestyrelse har man kun en vej.

Dette gælder så meget desto mere, hvis selskabet oveni købet har en skarpt profileret politik på området (og hvem har ikke det). I det tilfælde bliver bestyrelsen dobbeltramt, hvis der foregår systematiske krænkelser, og bestyrelsen undlader at gribe ind. (Spørg bare Sofie Carsten Nielsen). Og bestyrelsen skal være opmærksom på, at det ikke kun er den krænkende direktør, der får sit gode navn plettet. Den dårlige omtale rammer også selskabet og den passive bestyrelse.

Der knytter sig imidlertid endnu et dilemma til disse sager om seksuelle krænkelser. For hvad sker der med ”krænkerens” retssikkerhed? Indtil nu har vi talt om bestyrelsens handlepligt ved systematiske eller gentagne krænkelser – og der ved vi nok dybest set alle, hvad den ansvarlige bestyrelse bør gøre.

Men hvad nu, hvis der er tale om et enkeltstående tilfælde – hvor den påståede krænker sværger på, at han/hun aldrig har rørt klageren?

Her kan man som bestyrelse også nemt komme til at træde forkert. For hvem siger, at det er klageren, der har ret? Kan der ligge andre motiver bag klagen? Og ikke mindst – hvordan finder bestyrelsen hoved eller hale i en sådan sag?

De ellers meget moderne advokatundersøgelser løser ikke problemet. Men en bortvisning eller opsigelse alene på baggrund af en enkeltstående klage kan meget nemt føre til en erstatningssag mod selskabet. Da mange direktører gerne vil være fri for en retssag med dette tema, kan sagerne oftest afsluttes for lukkede døre med et forlig. Forløbet efter advokatundersøgelsen vedrørende den tidligere TV-vært Jes Dorph-Petersen viser også, at man skal være endog meget omhyggelig med, hvordan sådan en advokatundersøgelse i givet fald gribes an.

Kan whistleblowerordninger løse problemet?

Til en vis grad, ja. Via en whistleblowerordning vil systematiske eller gentagne krænkelser ofte komme for en dag. Klagernes risiko for at blive eksponeret og senere fyret er mindre, når en sådan ordning er etableret, men det løser stadig ikke problemet med det enkeltstående tilfælde.

For det første er klageren nødt til at give afkald på anonymitet – for man kan ikke gå videre med sådan en sag uden at kende navn på både krænker og krænket, og for det andet kan det ofte ende med en situation, hvor det er påstand mod påstand. Her er det vigtigt, at whistleblowerordningen administreres udenom ledelse og bestyrelse, så både ledelse og bestyrelse kan sige sig fri for at have påvirket proces og sagsbehandling.

Er der tale om ”påstand mod påstand”, vil den forsigtige bestyrelse udstede en advarsel ved en påstået krænkende adfærd, selvom det netop ender med en ”påstand mod påstand”-situation. Simpelthen for at kunne reagere prompte, hvis der senere kommer en lignende anmeldelse. Husk i den forbindelse, at den, der har anmeldt en krænkelse via en whistleblowerordning, nyder en omfattende beskyttelse. Derfor nytter det ikke noget, at direktøren eller andre, når stormen har lagt sig, påbegynder en chikane mod vedkommende eller afskediger den pågældende. I begge tilfælde kan det udløse betydelige erstatningsbeløb til medarbejderen.

Kan man da som bestyrelse gardere sig ved at sætte trofaste medarbejdere til at ”holde øje med” en direktør, der har svært ved at styre hormonerne, når der er alkohol på bordet, så han/hun ikke laver ulykker?

Nej – absolut ikke! For så har bestyrelsen netop demonstreret, at denne kendte til problemet, men ikke ville tage de fulde konsekvenser heraf.

Det gode råd til bestyrelsen

Overlad det til uvildig administrator af whistleblowerordningen at beslutte, om der skal indledes en uvildig undersøgelse. Sker det, skal det være uden ledelsens eller bestyrelsens deltagelse. Den person, der forestår undersøgelsen, får adgang til interviews af de personer, der kan bidrage til sagens oplysning og til at gennemgå relevante e-mails og dokumenter, og til sidst at orientere de involverede personer om undersøgelsens formål og mulige udfald.

Når resultatet af en uvildig undersøgelse foreligger, skal udfaldet af undersøgelsen afrapporteres til de involverede parter – evt. på anonym basis med de bevismæssige konsekvenser det eventuelt kan have.

Herefter kan bestyrelsen tage stilling.

Green washing

I en helt anden boldgade, men indenfor samme type dilemma er tendensen til ”green washing” – altså det fænomen, at virksomheden smykker sig med en grøn profil, men i virkeligheden ikke lever op til de udsagn om den grønne profil, som virksomheden profilerer sig med.

Igen gælder det, at en højt profileret politik på området giver dobbelt bagslag for bestyrelsen. Hellere være en konventionel og lettere forurenende virksomhed, end at blive eksponeret som forurener, når man nu udadtil har holdt den grønne fane så højt, at det kneb med at nå jorden.

Der findes ligefrem NGO’er, der har som formål at afsløre virksomheder, der på den måde smykker sig med lånte fjer. Så også på miljøområdet gælder det om at leve op til de politikker, man gerne vil have kredit for – og kan man ikke det, er det faktisk bedre at have en knapt så ambitiøs politik. Det andet bliver opdaget. Og det er langt mere skadeligt end at af have en meget lidt ambitiøs politik på området.

Har du konkrete spørgsmål til problemstillingen, som vi har behandlet i denne artikel eller generelle spørgsmål omhandlende bestyrelsesarbejde, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter.

DAHL BoardExcellence® - nyttig viden om bestyrelsesarbejde

Denne artikel er en del af vores DILEMMA-serie, som belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå i et ellers velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Ordet ”dilemma” stammer fra græsk og udtrykker den situation, at en person skal træffe et valg, typisk mellem to eller flere lige gode eller lige ringe muligheder. Dilemma løses som oftest gennem ledelse. Det juridiske regelsæt er ofte ude af stand til at anvise en vej i løsningen af de konflikter, der udspringer heraf.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev pr. e-mail og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Betingelse for modtagelse af nyhedsbrevet DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatpartnerselskab. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Du vil kun modtage markedsføringsmateriale fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatpartnerselskab behandler din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. Når du via nyhedsbrevet tilmelder dig et af vores arrangementer, vil vi i nogle tilfælde ligeledes behandle oplysninger om firmanavn og telefonnummer.

Vi indsamler desuden oplysninger om din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet – herunder oplysninger om om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid e-mailen er åben, og om der klikkes på links i nyhedsbrevet. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Du kan finde yderligere information om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi dine oplysninger til at udsende faglige nyheder, kursus- og øvrige arrangementstilbud samt andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge dine oplysninger til at udsende orienterende e-mails om DAHL Advokatpartnerselskab eller om vores nyhedsbrev. Vores udsendelse af nyhedsbrevet sker på grundlag af dit samtykke.

De oplysninger, vi indsamler om dig og din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet, anvender vi til at forbedre vores service og indhold, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet i vores nyhedsbreve efter dine interesser. Vi behandler dine personoplysninger til disse formål efter reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis du ikke ønsker, at vi behandler dine oplysninger til disse formål, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet anvender vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller. Det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du angiver ændringsønsker.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter dine oplysninger på vores modtagerliste.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på linket ”afmeld nyhedsbrev”, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser dit navn og din e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi dine oplysninger.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Du har til enhver tid mulighed for at gøre brug dine rettigheder efter persondatalovgivningen.

Du kan bl.a. anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Du kan desuden anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, trække et samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte cbm@dahllaw.dk.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Du kan altid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig vores nyhedsbrev

Accepter betingelserne