Rigsretssagen: Bevisførelsen er nået til vejs ende
29 dages bevisførelse i den blot anden rigsretssag i 100 år er nu afsluttet. Siden efterårsferien har 18 vidner afgivet forklaring, og supplerende dokumentation har været fremlagt.
Advokat/partner Nicolai Mallet er beskikket forsvarer i sagen. Med sig i teamet har han advokat, ph.d./partner Kristian Skovsgaard. Sammen giver de her en status på sagen, nu hvor bevisførelsen er afsluttet.
Bevisførelsen i den igangværende rigsretssag har været fordelt over 29 retsmøder.
Siden efterårsferien har bevisførelsen bestået af 18 vidneforklaringer og fremlæggelse af supplerende dokumentation. Særligt har bevisførelsen været fokuseret på Udlændingestyrelsen; 10 vidner herfra har afgivet forklaring, og den supplerende dokumentation omhandlede primært de konkrete par, som Udlændingestyrelsen adskilte.
I dette afsnit af DAHLs føljeton om rigsretssagen giver forsvarerne et indblik i de centrale problemstillinger, som den sidste del af bevisførelsen har været med til at kaste lys over.
Hvilken betydning har forklaringerne fra Udlændingestyrelsens ansatte?
”Folketinget har rejst tiltale for, at Inger Støjberg var ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, der var i strid med en række regler. Hvordan Udlændingestyrelsen har administreret indkvarteringen af parrene, er derfor helt centralt at få belyst,” fortæller Kristian Skovsgaard.
Nicolai Mallet tilføjer: ”Det centrale for forsvaret er, at vi har fået udtrykkeligt bekræftet, at Udlændingestyrelsen på ingen måde har administreret i henhold til pressemeddelelsen. Alle relevante medarbejdere i Udlændingestyrelsen har samstemmende forklaret, at adskillelserne er gennemført på grundlag af en konkret vurdering. Udlændingestyrelsen fandt tidligt fem tilfælde, som de mente ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser at adskille. Disse sager blev forelagt departementet, og Udlændingestyrelsen adskilte dem aldrig. At Udlændingestyrelsen har administreret med undtagelser, har dog ikke overrasket forsvaret, fordi det er et faktum i sagen, at kun 23 af i alt 32 par blev adskilt af Udlændingestyrelsen.”
Hvorfor har I indhentet log vedrørende ministernotatet, og hvilken betydning har denne dokumentation?
”Ministernotatet er et nøglebilag i sagen. Det er det eneste skriftlige dokument i sagen, der viser, hvilken juridisk forståelse ministeriet havde omkring indkvarteringsspørgsmålet i februar 2016. Instrukskommissionen lagde meget stor vægt på, at kontorchef Jesper Gori forklarede, at notatet var ’død og borte’ og at han ikke fik orientering om, at Inger Støjberg havde godkendt det. Også afdelingschef Lykke Sørensen afviste i Instrukskommissionen, at hun var opmærksom på ministerens godkendelse. Så det har været centralt for forsvaret at få afdækket alle tvivlsspørgsmål omkring ministernotatet”, forklarer Nicolai Mallet.
Kristian Skovsgaard tilføjer: ”Det er derfor, at forsvaret anmodede ministeriet om nye oplysninger om ministernotat. Vi havde viden om, at der kunne fremskaffes en logfil, der indeholder specifikke oplysninger, om hvilke personer der har set dokumentet og hvornår, herunder om godkendelsesforløbet i den forbindelse kunne ses. Logfilen modtog vi medio oktober, og den er et afgørende og betydningsfuldt bevis i sagen. Logfilen beviser, at Jesper Gori og Lykke Sørensen må have set, at Inger Støjberg havde godkendt ministernotatet den 9. februar 2016. Det sår ikke bare alvorlig tvivl om disse centrale forklaringers troværdighed, men stiller skarpt på baggrunden for, hvorfor det var så vigtigt for Jesper Gori og Lykke Sørensen at lægge afstand til notatet. Her er forsvarets tese, at notatet senere har vist sig at være juridisk forkert; ministeriet har i ugerne efter måtte rette ind i forhold til en række centrale punkter i notatet.”
Dokumentbeviset i sagen om de enkelte par er omfangsrigt. Anklagerne har fremlagt næsten 3.000 sider indeholdende oplysninger om i alt 32 par. Hvilken betydning har beviserne om de enkelte par?
”Anklagerne brugte næsten to fulde dage på at gennemgå disse oplysninger. Forsvaret har stadig ikke fået oplyst, i hvilke konkrete sager, der menes at være truffet forkerte afgørelser i. Forsvaret har ved en gennemgang og analyse af de 23 sager ikke fundet helt særlige tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse fra det klare udgangspunkt om separat indkvartering. Dette har vi fremlagt i et skriftligt indlæg til Rigsretten,” forklarer Kristian Skovsgaard.
Nicolai Mallet tilføjer: ”Derudover har flere vidner, bl.a. fra Røde Kors, afgivet forklaring om, hvordan de oplevede processen med adskillelserne, med særlig fokus på parrenes reaktioner. Hvis Udlændingestyrelsens administration har været korrekt, er det i princippet helt uden betydning for sagen, om adskillelsen har haft konsekvenser for parrene. Hvis adskillelserne derimod var materielt ulovlige, så ved vi fra rigsretssagen mod Ninn-Hansen, at konsekvenserne for de berørte kan have betydning for, om Inger Støjberg kan pålægges strafansvar. Forsvaret mener dog ikke, at der er dokumentation for, at Udlændingestyrelsens beslutninger om separat indkvartering havde alvorlige konsekvenser for de berørte par, bortset fra enkelte spontane reaktioner af kortere varighed. Med andre ord mener vi ikke, at der var ikke tale om så alvorlige konsekvenser, at alvorlighedsbetingelsen i ministeransvarlighedsloven er opfyldt.”
Hvad skal der ske nu?
”I næste uge tager vi hul på den sidste del af hovedforhandlingen, som er anklagernes og forsvarernes afsluttende bemærkninger. Det, som man også kalder for proceduren. Herefter, og inden domsafsigelsen, kan Inger Støjberg få ordet,” forklarer Kristian Skovsgaard.
”Der er i øvrigt meget arbejde og forberedelse i den sidste fase af en hovedforhandling. Alle tråde fra bilag og forklaringer skal samles og systematiseres. Vi har udarbejdet et sammenfattende processkrift, som på et skriftligt grundlag opsamler alle anbringender, der støtter en frifindelse af Inger Støjberg. Derudover har vi udarbejdet en omfattende ekstrakt, som indeholder de væsentligste udsagn fra vidner om sagens vigtigste hændelser og problemstillinger. Endelig skal proceduren forberedes og gennemføres,” afslutter Nicolai Mallet.
Føljeton om rigsretssagen: Fik du læst de første indlæg?
I denne føljeton giver Nicolai Mallet og Kristian Skovsgaard et unikt indblik i den historiske rigsretssag.