DBU har angiveligt indgået aftaler med to af deres trøjesponsorerer fra Danske Spil og Arbejdernes Landsbank, om at de viger deres plads på spillernes træningstrøjer - under VM 2022 - til fordel for budskaber, som bakker op om kampen for bedre menneskerettigheder i Qatar.

Udmeldingen kommer i forlængelse af mediernes kritik af DBU’s manglende tiltag og aktivisme i forbindelse med afholdelsen af VM i Qatar. Nogle vil mene, at sport og politik slet ikke hører sammen, og at DBU – allerede af den grund – ikke bør forholde sig til, at Qatar er et land med andre normer og værdier, end dem vi hylder i det meste af Europa - og at Qatar åbenbart overtræder fundamentale menneskerettigheder. I praksis blandes sport og politik dog ofte sammen, selvom det kan siges at stride mod sportens natur og integritet.

Fodbold, politik og ytringsfrihed

Retten til at ytre sig i forbindelse med sportsarrangementer er i stigende grad blevet relevant og bliver fortsat udfordret. Således har der været varierende holdninger til politiske ytringer af forskellig art gennem tiden. Fra de seneste eksempler kan nævnes Manchester Citys ikoniske og meget populære træner Pep Guardiola, som blev pålagt at fjerne en gul pin, som han bar til støtte for Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Eller Black Lives Matter-bevægelsens velkendte knælen, der fortsat indleder mange fodboldkampe, f.eks. i verdens mest tv-dækkede turnering Premier League.

I almindelighed må det siges, at sportens egne regler indeholder principper om, at sport og politik ikke skal blandes sammen, og at sportsbegivenheder ikke må bruges til at fremme politisk propaganda. Det fremgår af IOC’s chatre og andre sportsforbunds regler.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan fodboldretten forholder sig til den efterhånden velkendte konflikt mellem sport og politik, og om der gælder et princip om ytringsfrihed. I forhold til den konkrete DBU-sag vedrørende VM i Qatar, må der ses på de regler, som er vedtaget af FIFA og som har sit udspring i foreningsretten. Disse regler er bindende for aktørerne under VM i fodbold, herunder DBU og landsholdsspillerne. FIFA er fodboldens verdensforbund (og det øverste forbund i fodboldens organisatoriske hierarki), og de har i sine FIFA Laws of the Game, Law 4, fastsat, at bl.a. politiske budskaber på spillernes udstyr ikke er tilladt. Ved ”udstyr” forstås både shorts, trøje og sokker (pligtmæssigt udstyr) men også andet udstyr som f.eks. tøj, der bæres af spillerne, udskifterne og principielt også team officials, der befinder sig i det tekniske område under kampen.

Af FIFAs Laws of the Game, Law 4.5, fremgår således:

“Slogans, statements, images and advertising Equipment must not have any political, religious or personal slogans, statements or images. Players must not reveal undergarments that show political, religious, personal slogans, statements or images, or advertising other than the manufacturer's logo. For any offence the player and/or the team will be sanctioned by the competition organiser, national football association or by FIFA.”

I FIFAs vejledende fortolkning af denne regel fremgår det, at FIFA er klar over, at det ikke nødvendigvis er oplagt, hvad der skal forstås ved ”politiske budskaber”. Det fremgår således:

“Whilst ‘religious’ and ‘personal’ are relatively easily defined, ‘political’ is less clear but slogans, statements or images related to the following are not permitted:

• any person(s), living or dead (unless part of the official competition name)
• any local, regional, national or international political party/organisation/ group, etc.
• any local, regional or national government or any of its departments, offices or functions
• any organisation which is discriminatory
• any organisation whose aims/actions are likely to offend a notable number of people
• any specific political act/event

When commemorating a significant national or international event, the sensibilities of the opposing team (including its supporters) and the general public should be carefully considered. Competition rules may contain further restrictions/limitations, particularly in relation to the size, number and position of permitted slogans, statements and images. It is recommended that disputes relating to slogans, statements or images be resolved prior to a match/competition taking place.”

Henset til ovenstående vil DBU formentlig - uden at bryde FIFA’s regler - kunne give plads på spillernes træningsdragter til slogans som støtter overholdelse af fundamentale menneskerettigheder. Men det er en vanskelig balance. Vælger DBU en markant og nærmest propaganda-lignende kampagne om et samarbejde og støtte til f.eks. Amnesty International, vil risikoen for at FIFA’s regler overtrædes være nærliggende, uanset hvor værdigt et formål en sådan kampagne - med vores vestlige brille - vil have. Det bliver ikke efter de gældende regler mere lovligt af at andre nationale forbund indleder tilsvarende kampagner. I den sammenhæng skal det erindres, at fodbold – ligesom anden sport – er kendetegnet ved ikke at være et politisk foretagende. Spillere og landshold skal fremstå som gode eksempler for seere og tilskuere, og der skal værnes om sportens integritet, hvilket i nogle situationer sætter grænser for aktørernes ytringsfrihed.  Det er også baggrunden for FIFA’s ovenstående regler, som udfordres, når VM placeres i et land, der overtræder regler, som vi i vesten anser for selvfølgelige. 

Vil du vide mere?

Hos DAHL er vi specialister i sports- og fodboldjura. Vi skriver løbende artikler om aktuelle emner og har netop været medforfatter til en ny lærebog i entertainmentret, hvor også sportsret behandles.

Har du spørgsmål eller brug for sparring, er du velkommen til at kontakte vores specialister. Vi rådgiver klubber, forbund, agenter, spillere og sponsorer inden for særligt fodbold og e-sport.