Robotteknologien - og grænserne for den krævede menneskelige involvering - er i konstant udvikling. Der er dog sjældent tale om fuldkommen autonomi. Robotter er ikke bedre end deres software og hardware. Selv om det med det blotte øje kan se ud som om, at robotter handler på egen hånd, er det ikke den fulde sandhed. I hvert fald ikke endnu.

Er man skyld i en skade, er man ifølge de juridiske spilleregler også erstatningsansvarlig herfor. Men hvem er skyld i en robots skade? Det kan være kompliceret præcist at fastlægge. Men én ting er sikkert, det er ikke robotten selv.

Årsagen til robottens handling og dermed skaden kan for eksempel skyldes fejl i robottens hardware eller software eller i selve opsætningen eller betjeningen af robotten.

Ansvarlig er den, som har produceret det fejlende »element«. Softwareleverandøren er derfor ansvarlig for fejl i softwaren, hvorimod brugeren er ansvarlig for forkert brug. Det lyder enkelt - men det er (desværre) kun udgangspunktet.

Hvor ligger ansvaret?

Skaden starter dér, hvor den observeres. Forårsager robotten en skade, vil det være tidspunktet, hvor person- eller tingsskaden konstateres. For køber af et produkt er reglerne umiddelbart ligetil: Ansvaret rettes mod sælgeren. Det er ikke afgørende, om skaden skyldes sælgers egne fejl - enten i form af opsætningsfejl eller ved givne instruktioner, der fører til betjeningsfejl. Sælgeren hæfter som udgangspunkt for producentens fejl, hvis fejlen medfører en skade. Dette gælder både skade på ting og skade på mennesker.

I virkeligheden peger pilen dog i mange retninger, når det reelle ansvar skal placeres. Typisk vil hvert led i kæden forsøge at holde sin »aftalepart« ansvarlig. Altså vil sælgeren af en robot forsøge at skubbe ansvaret videre til producenten. Og producenten vil forsøge at sende ansvaret videre til næste part. Men hvem er det? Hos producenten kompliceres netop det forhold, fordi der normalvis vil indgå flere aftaleparter for blandt andet hardware, software m.v.

Det afgørende bliver derfor i realiteten, hvad man som producent kan dokumentere. Kan det bevises, hvor fejlen reelt kom fra? Ja, så kan ansvaret principielt sendes videre. I væsentlig sammenhæng til placeringen af det reelle ansvar er det vigtigt at have for øje, at erstatning handler om skyld.

Derfor spiller aftaleparternes adfærd en afgørende rolle. En stærk instruktion og kommunikation er med til at nedbringe risikoen for ansvar. Derfor er det altid vigtigt, at hver enkelt part sørger for at udpensle specifikationer, uddannelseskrav, risici, retningslinjer for sikker brug m.v. helt ned til slutbrugeren. Det skaber tillid, et bedre samarbejde, færre skader - og dermed lavere risiko for at blive mødt af et erstatningskrav.

Hvordan kan ansvarsbegrænsninger hjælpe?

I stort set alle kommercielle kontrakter - uden undtagelser - indgår bestemmelser om ansvarsbegrænsning, som søger at fraskrive risikoen for, at aftalens parter kan drages til ansvar, herunder erstatningsansvar.

I Danmark har vi aftalefrihed, og derfor kan bestemmelserne som udgangspunkt udformes, som parterne ønsker. Konkret betyder det, at det er muligt at indsætte bestemmelser om, at man ikke er ansvarlig for det, man sælger. Man kan også aftale, at sælger alene er ansvarlig for bestemte typer af skader eller måske kun op til et maxbeløb.

Kommercielt har bestemmelser om ansvarsbegrænsning sine fordele såvel som ulemper. Har man indgået en gyldig aftale om, at sælger ikke har ansvaret for sin robot, kan det få store konsekvenser for køber. Det betyder i praksis, at køber ikke kan rette det fulde krav mod sælger for de skader, som robotten måtte være skyld i.

For at være sikker på at aftaler om ansvarsbegrænsning er et fælles ønske blandt parterne, gælder der strenge krav til gyldigheden heraf.

1) For det første er det vigtigt, at der er tale om en reel aftale. Det vil sige, at ansvarsbegrænsning rent faktisk skal have været diskuteret mellem parterne.

2) For det andet skal det fremgå tydeligt i aftalen, hvordan ansvaret helt konkret begrænses. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at sælger har skrevet en ansvarsbegrænsning med småt i sine almindelige handelsbetingelser.

3) Og endeligt er det værd at bemærke, at ikke alle former for ansvar kan begrænses. Det er eksempelvis ikke muligt at aftale begrænsninger i ansvaret for personskader.

Når AI er involveret

At et menneske altid står bag robotters software, er ikke længere fuldstændig korrekt. I takt med udviklingen af AI er software i stigende grad blevet i stand til at programmere sig selv. Men når der ikke findes en fysisk person, som har udviklet robottens software, hvem har så ansvaret for fejlene heri?

Dette kommer meget an på, hvor »intelligent« computeren er. For nogle AI’ers vedkommende skriver de alene kode på baggrund af bevægelser, som de trænes i at udføre af mennesker. Her vil fejlen muligvis kunne spores tilbage til et menneskes handlinger. I andre tilfælde, hvor AI er mere raffineret, er computeren i højere grad autonom. Og dens uafhængighed af menneskelige  input gør det derfor meget svært at afgøre, hvem skylden reelt skal placeres hos.

Umiddelbart kunne det være naturligt at placere ansvaret hos producenten af det konkrete AI. Det er jo trods alt producenten, der har gjort AI’en i stand til at gøre, som den gør. Det kunne også være naturligt at placere ansvaret hos ejeren af AI’en. Det er jo trods alt i ejerens tjeneste, at AI’en udfører sine opgaver. Begge dele kan imidlertid synes urimeligt, fordi hverken ejeren eller udvikleren nødvendigvis kan siges at være skyldige i AI’ens handlinger.

Problemstillingen har givet anledning til forslag om, at det er staten, der må bære ansvaret for AI’er. Argumentet er, at man bremser den teknologiske udvikling, hvis man pålægger producenter eller ejere ansvaret for AI’ers handlinger. Risikoen for erstatningsansvar kan blive uoverskuelig og medføre, at ingen tør eje eller udvikle AI’er.

Spørgsmålet er dog endnu uafklaret. I udgangspunktet gælder samme hæftelsesregler. Spørgsmålet er, hvor vanskeligt det er at finde den ultimativt ansvarlige.

Kontakt DAHL

Vi du vide mere, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores advokat og partner Tim Krarup Nielsen, der har indgående viden og erfaring med IT-ret.