Udpegning/valg af kurator - hvem bestemmer?
Et ældre og kendt udsagn siger: Den enes død den andens brød. Det gælder også i relation til fallerede virksomheder og kuratorudpegning/-valg. Artiklens emne er ikke nyt, men spørgsmålet stilles ofte. Baggrunden for spørgsmålet er som regel, at spørgeren har en opfattelse af, at kurator i visse situationer kan være overordentlig enøjet og udelukkende ser sagen fra hovedkreditors side – den kreditor, der har størst indflydelse på kuratorudpegningen/kuratorvalget. Ifølge konkurslovens § 238, stk. 1, skal blandt andet kurator være habil, hvilket betyder, at han ikke må være afhængig af skyldneren, ligesom der ikke af andre grunde må kunne rejses tvivl om kurators upartiskhed i det foreliggende bospørgsmål.
Skyldners advokat
Der kan ikke siges noget endegyldigt om, hvorvidt skyldnerens advokat kan udpeges eller vælges som kurator. Der må foretages en konkret vurdering. Såfremt skyldnerens advokat har udført sædvanlige eller ordinære advokatopgaver i forbindelse med virksomhedens sædvanlige drift, vil et sådant hverv ikke i sig selv diskvalificere skyldnerens advokat som kurator. Har skyldnerens advokat derimod op til det økonomiske sammenbrud været involveret i transaktioner – overførsel af aktiver fra skyldneren til nærstående, evt. uden gennemførelse af vurdering – vil dette i sig selv udelukke skyldnerens advokat fra at optræde som kurator i skyldnernes konkursbo. Man kan ikke have ræven til at vogte høns.
Udpegning af kurator
På første skifteretsmøde – det møde, hvori konkursbegæringen behandles – vil der ikke ske afstemning blandt eventuelle kuratoremner. Det hænger sammen med, at der som udgangspunkt ikke er flere kuratoremner til stede. I skifteretsmødet er normalt alene konkursrekvirenten og dennes advokat samt skyldneren og muligvis dennes advokat repræsenteret. I denne situation hører det under skifterettens kompetence, efter at have rådført sig med de mødte kreditorer, at udpege en habil kurator. Skyldner har i den forbindelse ingen direkte indflydelse på udpegningen af kurator. Dog kan det ikke udelukkes, at en blandt flere kuratoremner ikke bliver udpeget som kurator, når det må konstateres, at det pågældende kuratoremne tidligere har været involveret i tvister mod skyldneren, og der derved er etableret et overordentligt følelsesladet forhold mellem parterne – en sådan situation er ikke fremmende for en forretningsmæssig, konstruktiv og fornuftig realisation af skyldnerens aktiver under konkursbehandlingen.
Uanset hvem der udpeges som kurator, kan enhver kreditor, senest 3 uger efter at have modtaget meddelelse om, hvem der er udpeget som kurator, anmode skifteretten om at indkalde til skifteretsmøde med henblik på afholdelse af kuratorvalg.
Kuratorvalg
Under et kuratorvalg, der sjældent gennemføres i første skifteretsmøde, men normalt i et særskilt af skifteretten indkaldt skifteretsmøde, har alle ikke særligt sikrede kreditorer stemmeret, såfremt den pågældende kreditor i forbindelse med konkursbehandlingen vil modtage dividende. Bliver en kreditor evt. som fortrinsberettiget kreditor dækket fuldt ud, eller er situationen den, at simple kreditorer ikke får dividende, men hvor der alene forventes en dividende til lønprivilegerede krav, vil det alene være de lønprivilegerede kreditorer – lønmodtagerne/disses organisationer/Lønmodtagernes Garantifond og SKAT – der er stemmeberettigede.
Konkursboer uden frie midler
Kendetegnende for mange konkursboer er, at bobehandlingen sjældent resulterer i dividende til simple kreditorer. Ofte vil der heller ikke være dividende til lønmodtagerkrav. Den situation har i særlig grad været hyppigt forekommende, efter at der i Danmark den 1. januar 2006 blev indført regler om virksomheds- og fordringspant. I en sådan situation har Vestre Landsret i en kendelse af 27. november 2014 bestemt, at da konkursbehandlingen primært ville bestå i realisation af pantsatte aktiver, var det panthaverne, der havde den største og væsentligste interesse i, hvem der blev udpeget som kurator. Skifterettens beslutning om at udpege konkursrekvirentens (en lønmodtager) advokat som kurator blev ophævet med henblik på at skifteretten skulle udpege panthavernes advokat som kurator.
Denne kendelse er fulgt op af en senere kendelse fra Vestre Landsret af 9. maj 2016, hvor det i præmisserne udtales: Efter retspraksis er skifteretten i en situation som den foreliggende (hvor ingen fordringshavere har stemmeret) frit stillet, når der er tale om et valg mellem flere egnede kandidater, når blot udpegningen sker på et sagligt grundlag.
Faste kuratorer
I skifteretter (langt de fleste), hvor der er etableret en fast kuratorordning, vil det normalt i disse tilfælde være en advokat, der hører til kredsen af faste kuratorer, der udpeges som kurator.
Har det betydning, hvem der er konkursrekvirent?
Ofte får man spørgsmålet, om det kan have nogen betydning at komme først, forstået på den måde, om skyldnerens egen konkursbegæring giver skyldneren særlige rettigheder, enten i forbindelse med valg af kurator eller i forbindelse med boets behandling. Begge spørgsmål kan besvares med et klart Nej.
Er retsstillingen hensigtsmæssig?
Som udgangspunkt må det være rimeligt, at den kreditor/de kreditorer, der har størst interesse (penge i klemme), får størst mulig indflydelse på boets behandling og dermed også valg af kurator. Indsigelser mod denne retsstilling går blandt andet på, at det typisk vil være skyldnerens pengeinstitut (ofte tillige virksomhedspanthaver), der har været tæt på skyldneren i afviklingsfasen, og at der derfor er større omstødelsesrisici i forhold til hovedkreditor/virksomhedspanthaveren end i forhold til andre kreditorer. Dette argument er ikke skudt helt ved siden af, men retspraksis viser, at medmindre der er konkrete holdepunkter for, at der foreligger omstødelige eller andre odiøse forhold udvist fra hovedkreditors side, er der intet i vejen for, at hovedkreditors kandidat til hvervet som kurator udpeges eller vælges. Det bemærkes, at uanset hvem, der har indstillet den valgte eller udpegede kurator, har kurator samme pligter og rettigheder, både i forhold til skyldneren og i forhold til boets kreditorer. Konstaterer den valgte eller udpegede kurator, at der er anledning til at undersøge eventuelle omstødelige betalinger eller dispositioner i forhold til den (hoved)kreditor, på hvis stemmer kurator blev udpeget eller valgt, må kurator erklære sig inhabil med den konsekvens, at der udpeges en ad hoc-kurator til at udføre disse undersøgelser og – i det omfang det besluttes at anlægge omstødelsessag – gennemføre omstødelsessag på konkursboets vegne.
Tilsynsmyndighed
Kurators virke sker under ansvar dels over for kreditorerne, dels og i særdeleshed over for skifteretten, der er klageinstans for klager over kurators forvaltning af kuratorhvervet, og som har kompetence til at afsætte kurator, såfremt det findes, at kurator har misligholdt sine forpligtelser i henhold til konkursloven.