Fordeling af drift af virksomhed mellem ægtefæller
Personer, der har indgået ægteskab eller registreret partnerskab, er undergivet særlige beskatningsregler i Danmark. Ægteskabet i sig selv medfører ikke, at man ikke skal betale skat, men der indtræder en række sambeskatningseffekter imellem ægtefællerne. Der kan f.eks. overføres underskud imellem ægtefællerne, sådan at den ene ægtefælle kan udnytte den anden ægtefælles skattemæssige underskud. Progressionsgrænserne i skattesystemet kan udnyttes af ægtefællerne under ét m.v.
Drift af virksomhed
Drift af virksomhed mellem ægtefæller er undergivet nogle helt særlige regler. Beskatningen af en virksomhed, som gifte personer driver, sker hos den af personerne, der driver virksomheden. Ejerskabet til virksomheden er altså ikke styrende for, hvordan beskatningen skal ske. Det klare udgangspunkt er, at det kun er én af ægtefællerne, der kan blive beskattet.
Deltager den anden ægtefælle i en vis grad i driften af virksomheden, kan man enten give vedkommende løn fra den første ægtefælle, eller man kan etablere en ordning med at være medarbejdende ægtefælle. Ved begrebet ”medarbejdende ægtefælle” forstås, at der overføres en andel af overskuddet fra driftsherreægtefællen til den anden ægtefælle. Driftsherreægtefællen får fradrag for overførslen, og den anden ægtefælle beskattes heraf. Herved udnytter man progressionsbeskatningssystemgrænserne bedre.
Der findes endelig en yderligere variant, nemlig at man sammen kan drive en virksomhed. Det forudsættes imidlertid her, at engageringen i driften skal være væsentlig og ligelig. Væsentlighedskravet refererer sig typisk til, at der skal være tale om et vist omfang, typisk 5-7 timer pr. dag som minimum. Udover kravene om, at det skal være væsentligt og ligeligt, er der også et krav om, at man har givet skatteforvaltningen besked om, at man bruger den pågældende regel om ligedeling. Det er her en forudsætning, at de pågældende ægtefæller også i forhold til kreditorerne hæfter ligeligt. De behøver ikke at formalisere samarbejdet ved en egentlig interessentskabsaftale, men der er krav om lige hæftelse.
Ligedelingsreglen forudsætter en væsentlig arbejdsindsats. Foreligger der ikke en væsentlig arbejdsindsats, synes man ikke at kunne bruge reglen. Uanset dette er der en meget beskeden praksis om denne problemstilling. Det er således svært at afgrænse præcist, hvor lidt man kan lave beskatning af ligedelingsreglen efter. Kan man f.eks. bruge ligedelingsreglen på en fast ejendom? – Hvis man udlejer ejendommen, er der jo ikke nødvendigvis en masse arbejde for de to ægtefæller. For en umiddelbar betragtning synes ligedelingsreglen ikke at kunne anvendes. Ejer de imidlertid ejendommen i lige forhold, og deltager de begge to i lige omfang, deltager de også lige meget i driften. I en sådan situation er det som udgangspunkt ejerskabet, der slår igennem, og beskatningen vil ske i lige forhold.
Skatterådet har for nylig taget stilling til en situation, hvor to ægtefæller ønskede at bruge ligedelingsreglen på en virksomhedsaktivitet i form af en fast ejendom, der blev udlejet. Den ene ægtefælle var ejer af ejendommen, men man ønskede altså at fordele resultatet 50/50.
I den pågældende sag havde ejerægtefællen overdraget halvdelen af driften til den anden ægtefælle, sådan at ejendommen blev drevet i fællesskab. Ejerskabet til ejendommen var uændret.
Skatterådet fandt, at virksomhedens resultat som udgangspunkt skulle medregnes hos den ægtefælle, der i overvejende grad drev virksomheden. Ægtefællerne havde dog mulighed for at fordele resultatet mellem sig, når de opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Det er den bestemmelse, der regulerer ligedelingsreglen. Det er her et vilkår, at de begge hæfter for virksomhedens forpligtelser.
Skatterådet fandt herefter, at de kommunale ejendomsskatter påhvilede den ejer, som havde tinglyst adkomst til ejendommen. Ægtefællerne hæftede dermed ikke i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og de havde ikke mulighed for at anvende ligedelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ægtefællerne kun overtage halvdelen af driften af virksomheden og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud fra den oprindelige driftsherreægtefælle.
En ligedeling af driften mellem to ægtefæller af en udlejningsejendom forudsætter, at de ejer den lige. Havde man gjort dette, kunne man have lavet en ligedeling.