SpotOn: Ved manglende beviser kommer formodningsreglen i spil
Manglende beviser får ofte stor betydning for sagens udfald. I disse tilfælde giver det anledning til, at formodningsreglen bringes i spil. I SpotOn sætter vores processpecialister fokus på en nyere afgørelse fra Østre Landsret, som understreger, at bevisførelse er altafgørende.
Bevisførelse spiller en væsentlig rolle i retssager, idet en sag oftest kan falde ud til begge sider. I tilfælde af manglende beviser, vil formodningsreglen få indflydelse på rettens konklusion.
Formodningsreglen anvendes, når der er tvivl om årsagssammenhængen mellem den skadeforvoldende handling og den skete skade. Er der tvivl, er der en formodning for, at der er årsagssammenhæng mellem den skadeforvoldende handling og den indtrådte skade. Formodningsreglen anvendes i sager, der behandles efter arbejdsskadesikringsloven.
Manglende beviser bragte formodningsreglen i spil
I en nyere afgørelse fra Østre Landsret (U.2022.299 Ø) er formodningsreglen central for sagens udfald. Østre Landsret skulle i sagen tage stilling til, om der var grundlag for at foretage fradrag i skadelidtes erhvervsevnetab som følge af forudbestående gener. Uheldet blev anerkendt som en arbejdsskade.
Ankestyrelsen traf afgørelse om, at skadelidtes samlede erhvervsevnetab skulle fastsættes til 65 %, men at der skulle foretages et fradrag på ¾, da der med overvejende sandsynlighed også var andre årsager til skadelidtes endelige erhvervsevnetab.
Det var Ankestyrelsens vurdering, at arbejdsuheldet alene medførte en mildere ryglidelse, mens resten af skadelidtes rygproblemer skyldtes en kombination af kronisk dårlig ryg og en uspecificeret personlighedsforstyrrelse, der ville have udviklet sig til at blive erhvervshindrende, selvom arbejdsuheldet ikke var indtrådt.
Skadelidte accepterede ikke Ankestyrelsens afgørelse, men lagde sag an mod Ankestyrelsen.
Retssagens hovedspørgsmål angik, hvor stor en del af det fastsatte erhvervsevnetab, der kunne tilskrives arbejdsuheldet, og om skadelidtes efterfølgende diskusprolaps var en følge af arbejdsuheldet.
I medfør af arbejdsskadesikringslov (ASL) § 12, stk. 2 gælder en formodning om, at skadelidtes erhvervsevnetab bliver anset for at være en følge af arbejdsuheldet, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod.
Byretten kom frem til, at skadelidte ikke havde tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Skadelidte ankede dommen til Østre Landsret.
Østre Landsret var af en anden opfattelse
Landsretten var ikke enig i, at skadelidte havde forudbestående ryglidelser, idet disse vurderinger baserede sig på et journalnotat fra skadelidtes egen læge.
Landsretten anførte, at det samtidig fremgik af journalnotatet, at ryggenerne kun i nogen grad havde været begrænsende for skadelidtes arbejdsevne, at skadelidte for Landsretten havde forklaret, at skadelidte ikke afbrød sin tidligere uddannelse grundet ryggener, samt at skadelidte inden arbejdsuheldet havde arbejdet som flyttemand/langturschauffør.
Landsretten kom frem til, at Ankestyrelsen ikke havde godtgjort, at skadelidtes samlede erhvervsevnetab på 65 % med overvejende sandsynlighed ikke var en følge af arbejdsskaden.
Der er tre væsentlige faktorer, der har haft spillet ind på Landsrettens resultat:
- For det første har bevisbyrden spillet en markant rolle i sagen. Sagen kunne have været faldet ud til begge sider, men i tilfælde af manglende beviser for det modsatte, fører formodningsreglen til Landsrettens konklusion.
- For det andet har det spillet ind, at Ankestyrelsen ikke kunne løfte sin bevisbyrde for, at skadelidtes diskusprolaps havde ført til en forværring af skadelidtes tilstand. Der var ikke stillet opklarende spørgsmål til Retslægerådet vedrørende skadelidtes smerters evt. tiltagende styrke, der ville kunne have løftet (en del) af Ankestyrelsens bevisbyrde.
- For det tredje var der ikke indhentet en udtalelse fra en psykiatrisk speciallægekonsulent. Dette førte til, at Landsretten kunne underkende Ankestyrelsens vurdering af, at skadelidtes uspecificerede personlighedsforstyrrelse ville have været erhvervshindrende, selvom arbejdsuheldet indtraf.
Østre Landsrets afgørelse stadfæster formodningsreglen, men samtidig viser afgørelsen også, at Landsretten stiller krav til Ankestyrelsen. Det er ikke altid tilstrækkeligt, at Ankestyrelsen kommer med sin egen vurdering. Denne vurdering skal understøttes af faglige eksperter. Dette gælder tilsyneladende også, selvom der er ansat faglige eksperter i Ankestyrelsen.
Har du spørgsmål til problemstillingen om bevisførelse, som artiklen sætter spot på eller konkret til sagens omdrejningspunkt om fradrag af skadelidtes erhvervsevnetab? Du er altid velkommen til at kontakte en af vores processpecialister for en drøftelse af den konkrete sag eller andre problemstillinger af juridisk karakter.
SpotOn – Din vej til aktuel indsigt i udvalgte afgørelser fra Landsretterne og Højesteret
Som læser af DAHLs nyhedsserie ”SpotOn” får du indsigt i de nyeste proces- og erstatningsretlige afgørelser fra Østre Landsret, Vestre Landsret og Højesteret. Vores specialister har nøje udvalgt afgørelserne, som de med udgangspunkt i et kort sammendrag perspektiverer til konkrete råd, pointer og anbefalinger, som du skal være opmærksom på.
SpotOn udkommer løbende – formatet er kort og med øje for konkrete pointer og brugbare take-aways.