Ansvarstyperne

Mangelsansvaret

Som nævnt i en tidligere artikel foreligger der efter købeloven en mangel, når salgsgenstanden ikke lever op til de aftalte vilkår. Hvor dette er tilfældet, indebærer mangelsansvaret, at sælgeren kan blive erstatningsansvarlig over for køberen.

Produktansvaret

Produktansvaret er derimod det ansvar, der påhviler en producent, leverandør eller mellemhandler for en indtrådt personskade eller skade på en ting forårsaget af en defekt ved et produkt, der er produceret eller leveret af denne. Produktansvaret er reguleret efter hhv. produktansvarsloven og det i retspraksis udviklede produktansvar. Hvis den indtrådte skade er omfattet af begge regelsæt, anvendes det i retspraksis udviklede produktansvar som supplement til reglerne i produktansvarsloven. 

Garantiansvaret

En garanti anses for givet, hvis sælgeren udtrykkeligt har ”indestået” eller ”garanteret” overfor køber, at genstanden besidder bestemte egenskaber eller i øvrigt har lovet, at en vis egenskab er til stede. I tilfælde af, at salgsgenstanden ikke besidder den garanterede egenskab, indebærer garantiansvaret, at køberen kan kræve erstatning af sælgeren, uanset om sælgeren har begået en fejl eller ej.

Hvem kan pålægges ansvar?

Mangelsansvaret

Ved et mangelsansvar er der tale om et erstatningskrav i kontrakt, dvs. et aftalt ansvar. Det klare udgangspunkt er derfor, at køber alene kan rette et erstatningskrav for en mangel mod sin medkontrahent, dvs. sælgeren. Undtagelsen hertil er, hvis køberen kan rette et direkte krav mod sælgers medkontrahent, f.eks. en leverandør.

Produktansvaret

Produktansvarsloven medfører, at forbrugeren frit kan vælge, om produktansvaret skal gøres gældende overfor enten producenten eller mellemhandleren, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Producenten anses som den, der har fremstillet det produkt, som er årsag til den indtrådte skade. Ansvarsgrundlaget for producenten er objektivt ansvar. Objektivt ansvar betyder, at skadevolderen – i dette tilfælde producenten – er erstatningsansvarlig, uanset om denne har handlet forsætligt (med vilje) eller uagtsomt og dermed er skyld i den indtrådte skade.

Mellemhandleren anses derimod som den, der erhvervsmæssigt har bragt produktet i omsætning. Såfremt mellemhandleren har handlet culpøst (uagtsomt) i henseende til produktet, foreligger der et selvstændigt ansvarsgrundlag for denne, og ansvarsgrundlaget er culpa med omvendt bevisbyrde. Hvor mellemhandleren ikke har handlet culpøst, kan skadelidte dog alligevel rette et krav mod mellemhandleren, såfremt producenten eller tidligere omsætningsled har handlet culpøst, da mellemhandleren hæfter på objektivt grundlag herfor. Modsat objektivt ansvar medfører culpaansvaret, at skadevolderen kun er ansvarlig i tilfælde af, at denne har handlet uagtsomt og ikke påvist den agtpågivenhed, som man med rette kunne forvente, at en gennemsnitsudøver inden for det pågældende hverv, ville have udvist i den konkrete situation.

Efter det i retspraksis udviklede produktansvar er ansvarsgrundlaget for producenten og mellemhandlerne et culpaansvar med streng og omvendt bevisbyrde, hvorfor det påhviler producenten og mellemhandleren at bevise, at der ikke er begået fejl, som de eller deres medarbejdere er ansvarlige for. Trods dette, er mellemhandleren dog pålagt et objektivt hæftelsesansvar over for skadelidte, for de fejl som tidligere omsætningsled samt producenten har begået. Objektivt hæftelsesansvar betyder således, at selvom mellemhandleren ikke er ansvarlig for den indtrådte skade, kan skadelidte rette et krav mod mellemhandleren for producentens eller tidligere mellemhandleres fejl og forsømmelse. Hvor dette er tilfældet, har mellemhandleren dog et regreskrav mod den ansvarlige skadevolder.

Her kan du læse mere om produktansvaret efter produktansvarsloven og efter det i retspraksis udviklede ansvar.

Garantiansvaret

Garantiansvaret er som mangelsansvaret et ansvar i kontrakt. Da garantien opstår på baggrund af et afgivet løfte, kan køberen – såfremt salgsgenstanden ikke besidder den garanterede egenskab – rette et krav mod løftegiveren.

Hvilke typer skade dækkes?

Mangelsansvaret

Ofte anvendes begreberne mangel og defekt synonymt, idet et defekt produkt efter produktansvaret i almindelighed også anses som en mangel efter mangelsreglerne.  Er produktet behæftet med en fejl eller mangel, er der tale om et mangelsansvar. Det betyder, at køber efter de køberetlige regler om mangler vil kunne kræve erstatning af sælger herfor – uafhængigt af, om produktet har forvoldt skade på en anden genstand. 

Produktansvaret

Produktansvaret opstår ikke blot, fordi det pågældende produkt er defekt. Efter produktansvarsloven er det en forudsætning for erstatningsansvaret, at det defekte produkt har forvoldt en personskade eller skade på en forbrugerting (en genstand, der efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig brug). Ansvaret, efter det i retspraksis udviklede produktansvar, rækker derimod videre og omfatter tilmed tingsskade på genstande beregnet til erhvervsmæssig benyttelse. Produktansvaret dækker således ikke skade på selve det defekte produkt, hvilket derimod er et spørgsmål om mangelsansvar.

Garantiansvaret

Hvorvidt den pågældende mangel eller indtrådte skade er omfattet af et garantiansvar, afhænger af, hvad sælger har garanteret køber. Garantiansvaret omfatter derfor udelukkende det, der er aftalt/givet garanti på og ikke andet. Hvis sælgeren har garanteret en bestemt egenskab ved salgsgenstanden, og denne egenskab ikke er til stede, er retsvirkningen, at sælgeren er objektivt erstatningsansvarlig for det økonomiske tab køber herved har lidt.

Hvem er berettiget til at gøre ansvaret gældende?

Mangelsansvaret

Et mangelsansvar knytter sig til et kontraktforhold, og det er derfor alene kontraktparten, der kan påberåbe sig et mangelsansvar.

Produktansvaret

Uanset om produktansvaret gøres gældende efter produktansvarsloven eller det i retspraksis udviklede produktansvar, omfatter ansvaret personskade såvel som tingsskade, ligesom det er uden betydning, om der består et kontraktforhold mellem den ansvarlige og skadelidte. Enhver person, der har lidt et tab ved, at et defekt produkt har forvoldt skade på en person eller dennes ting, er derfor berettiget til at rejse et erstatningskrav efter reglerne om produktansvar. Såfremt din virksomhed producerer eller forhandler varer, bør I derfor være opmærksomme på, at I ikke alene kan bære et produktansvar overfor en umiddelbar kunde, men også over for enhver tredjemand, såfremt produktet skulle forvolde skade på tredjemands person eller ting.

Garantiansvaret

Garantiansvaret knytter sig til et kontraktforhold, og det er derfor alene kontraktparten, der kan påberåbe sig garantien. En undtagelse hertil er, hvis sælgers garanti for varens egenskaber også må anses for afgivet til en eventuel tredjemand.

Hvor længe kan ansvaret gøres gældende?

Mangelsansvaret

Såfremt en salgsgenstand er behæftet med en mangel, skal en køber i erhvervsforhold (handelskøb) informere sælgeren herom straks efter det tidspunkt, køberen har opdaget eller burde have opdaget manglen. Informerer køber ikke straks sælger om manglen, mister han retten til at beråbe sig denne og gøre et eventuelt mangelsansvar gældende. Opdager og påberåber køber sig ikke manglen inden to år efter salgsgenstandens overgivelse, mister køber som udgangspunkt muligheden for at påberåbe sig manglen.

Produktansvaret

Modsat mangelsansvaret gælder der for produktansvaret ingen reklamationsregler. Produktansvaret er alene undergivet forældelseslovens regler, hvorefter skadelidtes erstatningskrav forældes 3 år efter, at skaden som følge af det defekte produkt er opdaget, medmindre der forinden er sket suspension af fristen. Uanset førnævnte, vil erstatningskravet under alle omstændigheder forældes efter 10 år fra den dag det skadevoldende og defekte produkt kom på markedet.

Garantiansvaret

Såfremt sælger har givet en garanti om en vis egenskab ved produktet, og denne garanti eksempelvis varer 5 år, vil en køber også efter ovennævnte to års frist kunne påberåbe sig en mangel omfattet af garantien.

Hvad er forskellen så på reklamation og garanti?

På trods af, at reklamation og garanti ofte blandes sammen, er det to forskellige rettigheder.

Reklamationsretten er præceptiv, dvs. en ufravigelig ret som alle har efter købeloven og som ikke kan fraviges. Reklamationsretten indebærer, at virksomheder, såvel som forbrugere, har ret til at klage over mangler ved salgsgenstanden i en periode på 2 år. Det bemærkes dog, at den 2-årige reklamationsfrist ikke er præceptiv i erhvervsforhold, hvorfor det mellem erhvervsdrivende er muligt at aftale en kortere reklamationsfrist eller helt fravige reklamationsmuligheden.

En garanti er derimod en frivillig forpligtelse, som en virksomhed ved salg af et produkt påtager sig, hvor forbrugeren herved gives bedre vilkår, end hvad denne har efter reklamationsretten. Da det for virksomheden er frivilligt, om denne vil give en garanti, er det også frivilligt, hvad garantien skal omfatte.

En garanti erstatter således ikke reklamationsretten, men er blot et supplement hertil. Såfremt reklamationsretten er udløbet, men der er givet en garanti, kan der rettes et krav mod sælgeren for de fejl, mangler og skader som garantien dækker.

Kontakt

Har du spørgsmål til ansvarstyperne er du altid velkommen til at kontakte vores specialister. De har mange års erfaring med at yde rådgivning på området og er klar til at hjælpe dig.