Det er et spørgsmål om tid, før alle bestyrelser bliver nødt til at forholde sig konkret til grøn omstilling og bæredygtighed, for ikke at gamble med virksomhedens markedsposition.

Når vi kigger ind i Europakommissionens nylige reguleringer og krav til rapportering på området for Environmental Social Governance, bedre kendt som ESG, er der ingen tvivl om, at ESG kommer til at stå højt på dagsordenen hos rigtigt mange virksomheder - virksomheder, der er mere eller mindre uforberedte.

Det kommer blandt andet til udtryk i EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som vil udvide de gældende krav i Årsregnskabsloven. Med direktivet bliver kredsen af virksomheder, som er omfattet, udvidet. Samtidig bliver der stillet langt større krav til rapporteringsforpligtelsen.

Selvom man ikke som virksomhed er omfattet af CSRD, bliver man indirekte ramt, da alle banker, store virksomheder og internationale koncerner bliver omfattet. Derudover skal banker og investeringsselskaber leve op til den såkaldte Taksonomiforordning, som har til formål at fremme bæredygtige investeringer.

I den sammenhæng er der hos investeringsselskaber og banker en reel bekymring for, om virksomheder, der ikke køber ind på ESG-agendaen, fortsat vil være levedygtige. Investeringsselskaber vil derfor ofte acceptere lavere afkast i ”bæredygtige investeringer”, og banker vil i dag hellere låne penge ud til ”grønne” virksomheder.

Dette har helt lavpraktisk indflydelse på mange små og mellemstore virksomheder, fordi:

1. det bliver dyrere at låne penge i banken,
2. det bliver mere problematisk at få investeringer, og
3. det kan i sidste ende få stor betydning virksomheds værdi ved et salg, hvis virksomheden ikke kan dokumentere sin ansvarlighed.

Lige nu er det udfordrende at måle og veje ESG-nøgletal. Selvom Erhvervsstyrelsen giver mulighed for at indberette ESG-nøgletal i forbindelse med indlevering af selskabets årsrapport, er der endnu ikke en enkelt, bredt anerkendt metode og definition, man kan læne sig op ad. Men dette er meget snart på plads, og allerede i dag er der modeller, der nyder betydelig anerkendelse, og som virksomheder med stor fordel bør implementere.

Uret tikker – også i bestyrelseslokalet

Selvom man ikke behøver en krystalkugle for at spå om denne fremtid, vil ESG først blive et emne på dagsordenen i nogle bestyrelseslokaler, når det allerede er for sent. Vi ser det i dag hos flere virksomheder, som får et wake-up call, når de bliver mødt af krav fra kunder, slutforbrugere, investorer og banker, som gerne vil kende virksomhedens aktuelle ESG-status.

Eksempelvis ser vi leverandører til globale spillere som IKEA og JYSK, som bliver mødt med krav til deres ESG-politik, og afkræves dokumentation for, at politikken ikke bare er fine ord, men at der faktisk også rykkes – ikke mindst på bæredygtighed.

Et andet eksempel er slutbrugere, som følger og driver klimadagsordenen. De stiller massive krav til bæredygtighed og samfundsansvar, som de udtrykker gennem deres adfærd. Vi ser derfor, at forbrugsmønstre i højere grad skubber virksomhedernes dokumentationskrav til ESG end den politiske udvikling. Og det er de store spillere på detailmarkedet naturligvis opmærksomme på – og derfor bliver deres hylder stille og roligt renset for produkter fra virksomheder, der endnu ikke har forstået betydningen af at dokumentere ESG.

Anbefalinger til bestyrelsen

Opbygning af et complianceprogram

Til at begynde med, skal arbejdet med ESG have ejerskab i virksomheden, hvorfra der skal udarbejdes en strategi med konkrete mål, som virksomheden vil arbejde med. Herigennem bliver ESG en del af virksomhedens forretningsmodel.

Til at understøtte strategien skal der udarbejdes politikker, risikovurderinger og KPI’er, som skal samles i et ledelsessystem. Herved bliver det muligt at følge op på, at politikkerne bliver overholdt, og der kan løbende rapporteres til ledelsen og eksterne samarbejdspartnere.

Anvendelse af IT-understøttelse

Det er vores erfaring, at muligheden for at opnå succes med sit arbejde med ESG-compliance, bliver væsentlig højere, hvis virksomheden anvender IT-systemer til at understøtte arbejdet med compliance.

Der findes i dag gode IT-systemer, som digitaliserer processerne og derved gør det nemmere at dokumentere arbejdet med ESG.

Rapportering i årsrapporten   

Når ledelsessystemet for ESG er implementeret, bør man overveje at dokumentere det i årsrapporten, så kunder, investorer og pengeinstitutter kan se, at virksomheden arbejder strategisk med ESG-området.

Det vil typisk være

• miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, 
• sociale og personalemæssige forhold, 
• forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder og  
• bekæmpelse af korruption og bestikkelse. 

Virksomheder skal dog være opmærksom på, at begynder virksomheden først at offentliggøre ESG-nøgletal skal det ske i overensstemmelse med Årsregnskabslovens § 53 stk.1. Det betyder blandt andet, at der også skal redegøres for, hvordan man har målt og indregnet de nøgletal, der nu figurerer i årsrapporten.

Læs Erhvervsstyrelsens vejledning om indberetning af ikke-finansielle nøgletal.

Pas på greenwashing

Det er fristende at smykke sig med lånte fjer eller offentliggøre miljømæssige fremskridt, som man i virkeligheden tog for mange år siden.

Det kan have store negative konsekvenser. Dels giver det kommercielt bagslag i langt højere grad end, hvis man bare helt lader være med at prøve, og dels har Forbrugerombudsmanden sat betydelige ressourcer af til at komme greenwashing til livs.

Er man i tvivl, er der god hjælp at hente i Forbrugerombudsmandens kvikguide, der kan læses her . Der er blandt andet helt klare regler for, hvornår noget må markedsføres som ”genanvendeligt”, ”bæredygtigt” eller ”miljøvenligt”.

DAHL kan hjælpe

Hos DAHL har vi flere eksperter inden for Compliance-området. Vi hjælper løbende vores klienter med at få etableret ESG-ledelsessystemer med politikker, kontroller, årshjul og afrapporteringsmodeler. Endvidere kan vi også hjælpe med at anvise gode IT-systemer, som vi har erfaring med at anvende i arbejdet med ESG-compliance.

Såfremt du har spørgsmål til ESG-compliance, er du meget velkommen til at kontakte vores compliance team.

DAHL BoardExcellence® - nyttig viden om bestyrelsesarbejde

Denne artikel er en del af vores DILEMMA-serie, som belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå i et ellers velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Ordet ”dilemma” stammer fra græsk og udtrykker den situation, at en person skal træffe et valg, typisk mellem to eller flere lige gode eller lige ringe muligheder. Dilemma løses som oftest gennem ledelse. Det juridiske regelsæt er ofte ude af stand til at anvise en vej i løsningen af de konflikter, der udspringer heraf.