Vi holder dig ajour med juridiske nyheder, tendenser og ledelsesperspektiver, som måske kan påvirke agendaen i din virksomhed.
Legal 500 er netop udkommet med deres europæiske guide, og DAHL er igen med på listen over Danmarks bedste advokatfirmaer.
Det er med stor fornøjelse, at vi kan fortælle, at DAHL er med på Legal 500's liste over Danmarks bedste advokatfirmaer i deres europæiske guide for 2021.
Modtager I også falske opkrævninger på betaling af ”gebyr” for varemærkeregistreringer? Kriminelle skaffer i stigende grad oplysninger om rettighedshaverne og sender opkrævninger hertil. Vær opmærksom og læs mere om, hvordan du kan undgå at falde i fælden.
Den 15. april 2020 afsagde Sø- og Handelsretten dom i en sag anlagt af Quick Fire ApS mod Burner International ApS med påstand om krænkelse af Quick Fire-varemærket. Dommen demonstrerer en begrænsning af varemærker, som er etableret ved brug. Læs mere her.
Det kan have stor betydning for din virksomheds IP-rettigheder, når Storbritannien træder ud af EU den 31. januar 2020. Efter en overgangsperiode vil EU-rettighederne i form af varemærker og designs nemlig ikke længere dække Storbritannien. Læs mere her.
Der er fortsat store udfordringer med at beskytte og håndhæve IP-rettigheder i tredjelande. Det viser en ny rapport, som den europæiske varemærkemyndighed EUIPO netop har udsendt. Læs mere her.
For ganske nylig trådte en række ændringer af den kinesiske varemærkelov i kraft. Ændringerne sigter mod at løse nogle af de problemer, danske virksomheder har kæmpet med i årevis, så de nu bl.a. får færre problemer med at registrere deres varemærker i Kina. Læs med og bliv klogere på, hvad de nye ændringer betyder for din virksomhed.
Sø- og Handelsretten dømte for nylig supermarkedskæden Netto og engrosvirksomheden Ronald til at betale 1,5 mio. kr. i erstatning til keramikeren Anne Black efter at have plagieret og solgt kopier af hendes designs. Selv om der er tale om en høj erstatning, modsvarer beløbet kun halvdelen af virksomhedens påståede indtjeningstab.