Vi holder dig ajour med juridiske nyheder, tendenser og ledelsesperspektiver, som måske kan påvirke agendaen i din virksomhed.
Siden lovforslaget om forbud mod hold af mink blev vedtaget tilbage i december sidste år, har ikke kun minkavlerne, men også minkbranchens følgeerhverv, befundet sig i uvished om, hvad fremtiden bringer.
De fleste mink i Danmark blev aflivet tilbage i november sidste år. Siden har minkavlerne befundet sig i uvished om det økonomiske efterspil, herunder hvordan avlerne bliver kompenseret og erstattet for det indgreb, der de facto nedlagde et helt erhverv. Første skridt mod en afklaring er nu taget. I går aftes indgik et flertal i folketinget en aftale om erstatning til minkavlerne. Vi har opsummeret det mest centrale fra aftaleteksten her.
Når minkavlerne ikke længere kan drive deres erhverv i Danmark på grund af forbuddet mod hold af mink medfører det også økonomiske konsekvenser for branchens følgeerhverv, som f.eks. leverer varer og tjenesteydelser til minkavlerne.
I november 2020 indgik Regeringen med en række partier aftale om et forbud mod hold af mink indtil udgangen af 2021. Det er endnu ikke afklaret, hvordan de danske minkavlere vil blive ydet erstatning eller kompensation, men det skal behandles som ekspropriation. Men hvordan foregår ekspropriation?
Hundredvis af minkavlere er sat til tælling, som følge af de indgreb, Regeringen præsenterede i sidste uge. Bunken af ubesvarede spørgsmål bliver kun større og større. Vi åbner nu for en digital Q&A-hotline, hvor minkavlere kan få svar på spørgsmål relateret til ekspropriation, erstatning, økonomiske og skattemæssige konsekvenser heraf.
Offentlige myndigheder bør nøje overveje, hvilken ekspropriationshjemmel – måske af flere mulige – der anvendes som ekspropriationsgrundlag. Et forkert valg kan nemlig i værste fald medføre, at ekspropriationen kendes ugyldig. Læs med her.
Kravet om tidsmæssig aktualitet i forbindelse med ekspropriationer som led i realiseringen af lokalplaner kan medføre udfordringer for landets kommuner ved komplekse bygge- og anlægsprojekter, der opføres i flere etaper, og hvor planlægningen løbende justeres. Nyere praksis fra Planklagenævnet afgrænser rækkevidden af aktualitetskravet i disse tilfælde.
Den 1. januar 2019 trådte Lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning i kraft. Ændringsloven indebærer både en tydeliggørelse og begrænsning af Planlovens § 47, hvorefter kommunalbestyrelsen kan ekspropriere til fordel for virkeliggørelsen af en lokalplan.