Privatlivspolitik og cookiepolitik
Privatlivspolitik - Insolvenssager, herunder konkurser, rekonstruktioner, gældssaneringer og insolvente dødsboer
1. Information om behandling af personoplysninger
Din datasikkerhed er vigtig for os, og vi vægter derfor højt, at dine personoplysninger håndteres på en ansvarlig måde. Nedenfor kan du læse, hvordan DAHL Advokatpartnerselskab (herefter DAHL, "vi", "os" eller "vores") behandler personoplysninger om dig, når vi agerer som dataansvarlig. Du kan også læse om, hvilke rettigheder du har i forbindelse med vores behandling.
2. DAHLs rolle som dataansvarlig
DAHL er ansvarlig for behandling af personoplysninger, som DAHL behandler som led i behandlingen af insolvenssager, herunder konkurser, rekonstruktioner, gældssaneringer og insolvente dødsboer (herefter insolvenssager), hvor en medarbejder hos DAHL er udpeget af skifteretten som henholdsvis kurator, rekonstruktør, medhjælper eller bobestyrer.
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte DAHL her:
DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR nr. 37 31 00 85
Hvis du er skyldner, debitor, kreditor, ejer, arving eller medarbejder i relation til den pågældende insolvenssag, betyder det følgende for dig:
3. Hvilke personoplysninger vi indsamler og formålet
Under en insolvenssag behandler DAHL skyldneren og dennes virksomheds materiale. Materialet kan indeholde personoplysninger, f.eks. oplysninger om skyldnerens og/eller virksomhedens debitorer, kreditorer og medarbejdere i form af navn, adresse og oplysninger om eventuelle økonomiske mellemværender mv. Materialet kan desuden indeholde oplysninger om CPR-nummer, e-mailadresser og telefonnumre.
DAHL behandler oplysningerne som led i sagsbehandlingen, herunder inddrivelse af tilgodehavender, varetagelse af konkursboets interesser, identifikation og salg af aktiver, drift af den fallerede virksomhed, undersøgelse af eventuelle omstødelige eller ansvarspådragende forhold mv.
DAHL kan desuden som led i insolvenssagen i nødvendigt omfang indhente personoplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, herunder fra sociale medier og offentlige databaser, og fra tredjemand. Du kan desuden selv give DAHL personoplysninger enten skriftligt, mundtligt eller under retsmøder ved domstolene.
Hvis vi i øvrigt måtte konstatere, at elektroniske materialer – herunder e-mails og filer - er slettet, vil vi foranledige materialet gendannet, hvorefter materialet gennemgås som led i sagens behandling.
DAHL behandler som udgangspunkt kun almindelige personoplysninger som led i insolvenssagen, men kan dog efter omstændighederne også behandle følsomme personoplysninger og personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser.
DAHL behandler udelukkende personoplysningerne med det formål at fremme sagens behandling i medfør af konkurslovens bestemmelser herom.
Behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med insolvenssagen sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c).
Behandling af oplysninger vedrørende skyldnere, ejere eller medarbejderes straffedomme og lovovertrædelser sker på baggrund af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10, eftersom behandlingen er nødvendig for behandlingen insolvenssagen.
Behandling af CPR-numre sker på baggrund af § 11, stk. 2. nr. 1 og/eller nr. 4, herunder databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(f).
Desuden kan DAHL i forbindelse med en insolvenssag behandle personoplysninger omkring medarbejdere i den fallerede virksomhed - f.eks. i forbindelse med fortsat drift. DAHL kan i den forbindelse behandle personoplysninger om medarbejdere til det formål at håndtere medarbejdernes ansættelsesforhold, til udbetaling af løn og i relation til Lønmodtagernes Garantifond. Derfor behandler vi almindelige personoplysninger omkring disse medarbejderes stamdata, herunder navn, adresse, fødselsdagsdato, e-mailadresse mv. Der kan også være tilfælde, hvor vi behandler følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og oplysninger om fagforeningsmæssige forhold til håndtering af ansættelsen.
Behandling af oplysninger i forbindelse med medarbejderes ansættelsesforhold sker i henhold til databeskyttelseslovens § 7 og § 12 samt databeskyttelsesforordningens artikel 9 (2)(b), jf. artikel 6(1)(b) og artikel 6 (1)(c). Behandlingen af disse oplysninger er nødvendig for eventuel stillingtagen til indtræden i ansættelsesforhold, håndtering af medarbejdernes eventuelle lønkrav, at klarlægge retsstillingen ift. de ansættelsesretlige regler (herunder sygedagpengeloven) samt overholdelse af ansættelseskontrakten med medarbejderne ved indtræden i ansættelsesforhold.
4. Deling af dine personoplysninger med andre
DAHL videregiver kun personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af insolvenssagen eller hvor DAHL er forpligtet hertil.
I forbindelse med behandlingen af insolvenssagen kan det blive nødvendigt at videregive personoplysninger til følgende modtagere (listen er ikke udtømmende):
- Domstolene
- Lønmodtagernes Garantifond
- Panthavere, kreditorer, kreditoplysningsbureauer
- Advokatforbindelser, som møder på DAHLs vegne ved domstolene
- Vognmænd, låsesmede, håndværkere og lignende, vurderingsmænd, revisorer, som DAHL måtte antage som led i sagens behandling
- Skatteforvaltningen og/eller politiet
- Udlejere, samhandelspartnere, leverandører eller andre, som skal modtage underretning om insolvensbehandlingen
- Auktionshuse, som skal forestå bortsalg af aktiver
- Godkendte inkassokonsulenter
- Køberemner
- Offentlige styrelser, herunder Landbrugsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen mv.)
5. Opbevaringsperiode, dataintegritet og sikkerhed
Dine personoplysninger opbevares ikke længere, end det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de er indsamlet. Når dine oplysninger ikke længere er nødvendige, vil vi sikre, at de slettes på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Som hovedregel opbevarer DAHL dine personoplysninger i 10 år efter insolvenssagen er endeligt afsluttet af hensyn til evt. ansvarspådragende handlinger foretaget i forbindelse med insolvenssagen. Opbevaringsperioden kan dog konkret være både kortere eller længere.
Det er vores politik at beskytte personoplysninger ved at træffe tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre databeskyttelse for alle de personoplysninger, som vi behandler. Vi gennemfører regelmæssigt interne opfølgninger i forhold til tilstrækkeligheden og efterlevelsen af politikker og foranstaltninger.
6. Dine rettigheder
Som registreret har du en række rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Du skal dog være opmærksom på, at dette først har virkning fra tidspunktet for tilbagetrækningen. Det påvirker derfor ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger frem til det tidspunkt, hvor du trækker dit samtykke tilbage.
Dine rettigheder omfatter også følgende:
- Ret til indsigt: Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig.
- Ret til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget og ufuldstændige personoplysninger fuldstændiggjort.
- Ret til sletning (retten til at blive glemt): I særlige tilfælde har du ret til at få slettet personoplysninger om dig, inden det tidspunkt hvor vi almindeligvis vil slette dine oplysninger.
- Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
- Ret til at gøre indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, og altid hvis behandlingen er med henblik på direkte markedsføring.
- Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden.
- Ret til at indgive klage: Du kan til enhver tid indgive klage til Datatilsynet over vores behandling af personoplysninger. Se mere datatilsynet.dk, hvor du også kan finde yderligere information om dine rettigheder som registreret.
7. Opdateringer
Fra tid til anden vil det være nødvendigt for os at opdatere denne privatlivspolitik. Vi gennemgår regelmæssigt vores privatlivspolitik for at sikre, at den er opdateret, retvisende og i overensstemmelse med gældende lovgivning og principper for behandling af personoplysninger. Vi offentliggør nye versioner på vores hjemmeside www.dahllaw.dk.