Skatter, afgifter & Private Client
Family Governance
Et stærkt og aktivt ejerskab fra generation til generation er afgørende for familievirksomhedens overlevelse. I samarbejde med ejerfamilien arbejder vores specialister målrettet med 'family governance' og klæder familien på til positiv udmøntning af ejerskabet og på sigt et bæredygtigt og velplanlagt generationsskifte.
Familievirksomheden er den dominerende ejerform i Danmark. Ofte er ejerfamilien en stærk ressource, både på ejer- og direktionssiden. Men der er stor forskel på, om man formår at udnytte fordelen af ejerskabet på den lange bane. Nogle har succes generation efter generation, mens andre kæmper med overdragelsen mellem generationer eller har svært ved at navigere i spændingsfeltet mellem forretning og familie.
Med stærk family governance hjælper vi ejerfamilier med at udarbejde en ejer- og familieforfatning, der fungerer som et centralt ledelsesdokument i den familiedrevne virksomhed. Med family governance får I klarhed over virksomhedens beslutningsprocesser, ansvarsfordeling og involveringsgrad. Arbejdet har også til hensigt at reducere potentialet for konflikt og dårlige beslutninger.
Selvom familievirksomhedsmodellen er den dominerende ejerform i Danmark, er der stor forskel på, om familieejede virksomheder formår at udnytte fordelen af ejerskabet på den lange bane. Vores erfaring viser, at dem, som fastholder deres konkurrencemæssige fordel, arbejder strategisk med:
- Familiens værdimæssige grundlag
- Familiens forretningsprincipper
- Ejerskabets mission og vision
- Ejerskabets struktur
- Ejerskabets styring og politikker
God family governance er med til at forhindre splid og styrker et fremtidigt generationsskifte
Hos DAHL hjælper vi jer med at nå hele vejen rundt om denne palet. Vi anvender velafprøvede rådgiverværktøjer, bl.a. strukturerede interviews, situationsanalyse og workshops – alle værktøjer, som er afgørende for et bæredygtigt resultat. Family governance-processen fokuserer ikke alene på det hardcore juridiske, men også på selve familien. Resultatet er dygtigere ejere og en holdbar løsning.
Når familievirksomheden skal overgå til næste generation, er god family governance afgørende for overgangsperioden og den fremtidige drift. Vores specialister har stor forretningsmæssig forståelse og kendskab til både de økonomiske og skattemæssige forhold samt de særligt personlige og familiemæssige forhold, der ofte spiller en rolle i et generationsskifte. I forbindelse med generationsskiftet er der en række skattemæssige forhold, der skal afdækkes og ofte har stor betydning for ejerstrukturen, finansieringen og dermed fremtiden for virksomheden.
Vi hjælper jer med at få lagt den bedst mulige strategi og står for at sikre professionel eksekvering af skiftet til næste generation.
Vil du vide mere?
Det er aldrig for sent at udvikle en stærk familie- og ejerforfatning og tage hul på generationsskiftet. Kontakt en af vores specialister, hvis du/I ønsker at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.