M&A, Corporate & Commercial
Sælgerrådgivning og salgsmodning
Står du som virksomhedsejer over for et helt eller delvist salg af din virksomhed? En virksomhedsoverdragelse kræver forretningsmæssig indsigt, stærke juridiske kompetencer og ikke mindst respekt for virksomhedens ejere og baggrund.
Når en virksomhed skal sælges, er det ofte et livsværk, der skal sælges. Vores jurister har mange års erfaring med at håndtere virksomhedsoverdragelser (M&A), og de har derfor indsigt i de juridiske og forretningsmæssige aspekter – og ikke mindst de følelsesmæssige aspekter – som salg af egen virksomhed kan involvere.
Hos DAHL hjælper vi løbende med både store og små transaktioner. I processen op til og under en transaktion arbejder vi efter et gennemprøvet koncept med virtuelt datarum og erfaren projektledelse. Det sikrer, at omfattende processer som f.eks. due diligence gennemføres korrekt, smidigt og effektivt, så processen ikke påvirker virksomhedens daglige drift.
I forbindelse med virksomhedsoverdragelser, hvor vi er på sælgers side, bistår vi (alt efter størrelsen på transaktionen) bl.a. med:
- Bistand til udarbejdelse af salgsmateriale/information memorandum (juridisk struktur, dokumentstruktur, m.v.)
- Assistance ved de indledende drøftelser med potentielle købere og i forbindelse med udarbejdelse af hemmeligholdelses- (Non-Disclosure Agreement), tilbuds- og hensigtsdokumenter (letter of intent)
- Indsamling, opsamling og drift af datarum
- 'Due diligence'/'due diligence'-rapport samt sikkert datarum: Opbygningen af et virtuelt datarum (VDR) til due diligence og administration af datarum, herunder assistance med Q&A-forløbet
- En projektleder, der planlægger processen for transaktionsprocessen, så denne gennemføres så effektivt som muligt fra sælgers side
- Forhandling med potentielle købere
- Rådgivning om mulighederne for, at sælger kan tegne M&A-forsikring. I så fald assisterer vi ved forhandlinger og i samarbejdet med forsikringsselskabet/mægler
- Udarbejdelse, forhandling og indgåelse af overdragelsesaftale og øvrige aftaler
- Gennemførelse af closing
Vi har vores eget sikre virtuelle datarum - DAHL DealRoom. Denne løsning kan anvendes af flere tilbudsgivere og har et Q&A-modul samt aktivitetsrapporteringsmodul for brugerne. Du kan læse mere om DAHL DealRoom her.
Salgsmodning: Skal virksomheden gøres klar til salg?
Vi bistår også med processen, hvor en virksomhed gøres klar til salg. I forbindelse med salgsmodning af en virksomhed arbejder vi med et skræddersyet koncept, hvor vi hjælper dig med at optimere virksomheden og modning til exit via en simpel to-do-liste, som I nemt kan gå til.
Du får desuden hjælp til at optimere rapportering om virksomheden og udarbejdelse af dokumentation om virksomheden. Derudover hjælper vi med at forberede datarum til 'due diligence'-undersøgelse.
Download vores magasin "Forberedelser til virksomhedssalg - introduktion og anbefalinger"
Vil du vide mere?
Har du konkrete spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig med salg af virksomhed eller de indledende øvelser i forbindelse med salgsmodning, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.