Fast ejendom og entreprise
Erhvervs- og boliglejeret
Lejelovgivningen er kompleks og fyldt med ufravigelige regler. Det kan få store økonomiske konsekvenser for både lejer og udlejer, hvis de lejeretlige regler ikke overholdes.
Selv små fejl kan koste dyrt - særligt når det drejer sig om erhvervslejeforhold. DAHLs team af specialister inden for lejeret yder professionel rådgivning og bistand, når I indgår erhvervs- eller boliglejekontrakter, samt hvis der opstår problemer i lejeperioden.
Vores specialister hjælper primært udlejere, men vi tilbyder også bistand til erhvervslejere. Vi hjælper for eksempel med:
- Udarbejdelse af erhvervs- og boliglejekontrakter, herunder forhandling af lejevilkår
- Udarbejdelse af grundlejekontrakter
- Lejekontrakter i forbindelse med projektudvikling
- Lejeretlig due diligence
- Lejeregulering af erhvervs- og boliglejemål, herunder regulering til markedsleje
- Opsigelser og ophævelser af erhvervs- og boliglejemål
- Afståelse af erhvervslejemål
- Sager om erhvervsbeskyttet lejers krav på erstatning og goodwill-kompensation ved udlejers opsigelse
- Mangler ved lejemål
- Fraflytningssager
- Udsættelsessager
- Behandling af forskellige tvister ved huslejenævn og boligret
- Tinglysning og aflysning af lejekontrakter
- Gennemførelse af tilbudspligt efter lejeloven i forbindelse med ejendomsoverdragelser
- Almennyttige boligforeninger
- Husordenssager
Tvister
Det kan ikke undgås, at der fra tid til anden opstår uenigheder mellem lejer og udlejer. Konflikter kan medføre store økonomiske vanskeligheder for dig som henholdsvis udlejer og erhvervslejer. Med kompetent sparring allerede, når konflikten melder sig, får du de bedste forudsætninger for professionel løsning af sagen. Vores specialister står klar til at hjælpe med at løse problemerne, og de kan også være behjælpelige med at føre eventuelle retssager.
Kurser og videndeling
Vores specialister afholder løbende forskellige kurser med fokus på lejeret, bl.a. Erhvervslejeloven fra A-Z, Den gode erhvervslejekontrakt og lejefastsættelse efter Boligreguleringsloven. Du kan se udvalget af kurser her.
Vi producerer også løbende faglige indlæg med nyt inden for lejeret.
Vil du vide mere?
Vi tager gerne en dialog om, hvordan vi bedst kan hjælpe din virksomhed videre. Kontakt os for en uforpligtende drøftelse, hvis du er på udkig efter professionel juridisk rådgivning.