Den nye LkSG samt kommende EU-lovgivning bliver et vigtigt compliance-tema med stor ansvarsrisiko. Virksomhederne skal opfylde nye due diligence-forpligtelser, og overtrædelser af lovens krav kan medføre store bøder. Complianceafdelingerne skal derfor allerede nu være aktive med at supplere deres styringssystemer samt tilpasse de kontraktmæssige aftaler med leverandørerne, så de opfylder de nye specifikationer.

Lovens formål og anvendelsesområde

Den nye tyske lov medfører vidtgående forpligtelser for ledelsen af de omfattede virksomheder. Et af de helt centrale krav i loven er en implementering af en risikoanalyse, som forudsætter et hensigtsmæssigt og effektivt risikostyringssystem med det formål, at forhold som menneskerettigheder og miljørisici bliver overholdt. Risikostyringen skal gennemføres i hele leverings- og forsyningskæden for virksomhederne. Derudover forpligter loven også virksomhederne til at oprette en klagemulighed, som minder om det whistleblowersystem, vi allerede kender i dag. For at leve op til ansvaret langs værdikæden stiller den tyske lovgiver derfor store krav om, at der indføres omfattende compliance-tiltag.

I første omgang er anvendelsesområdet begrænset til virksomheder med mindst 3000 ansatte, men fra år 2024 gælder det for alle virksomheder med over 1000 ansatte. Virksomheder med færre ansatte skal dog alligevel beskæftige sig med lovgivningen, eftersom de nye regler gælder for hele virksomhedens leveringskæde.

Lovens nærmere indhold

Selve loven indeholder et katalog over forskellige forbud og adfærdskodekser. Disse omfatter især forbud mod:

• børnearbejde
• slaveri og tvangsarbejde
• tilsidesættelse af arbejdsmiljø og sikkerhed
• urimelige lønforhold
• tilsidesættelse af retten til at danne fagforeninger eller have medarbejderrepræsentanter
• nægtelse af adgang til vand og mad.

Hvis virksomhederne ikke overholder de retlige forpligtelser, vil bøderne kunne løbe op i 8 millioner EUR eller 2 % af den årlige omsætning.

LkSG etablerer en forpligtelse til, at virksomhederne skal yde en indsats til opnåelse af lovens formål, men ikke en forpligtelse til, at det skal lykkes at overholde loven til punkt og prikke. Lovgiver kræver dermed ikke, at virksomhederne garanterer, at menneskerettighedskrænkelser under alle omstændigheder bliver forhindret. Dermed bliver spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed har overholdt forpligtelserne i loven, afgjort som en individuel risikovurdering, der kræver, at flere forskellige faktorer bliver inddraget.

Hvad kommer der til at ske for danske virksomheder?

I Danmark vil virksomheder indirekte kunne blive forpligtet til at gennemføre omfattende afbødningsprocesser for negative indvirkninger på menneskerettighederne og miljøet igennem hele virksomhedens værdikæde.

Indirekte bliver man omfattet af loven, når man samarbejder og handler med tyske virksomheder, der er omfattet. Her bliver man en del af den risikovurdering, som de omfattede virksomheder er forpligtede til at foretage. Der kan eksempelvis blive stillet spørgsmål til leverandører og underleverandører om udarbejdelse af en Code of Conduct, og hvordan man følger op på disse krav i form af f.eks. audits. Derfor skal man som en dansk virksomhed, der foretager leverancer til større tyske kunder og samarbejdspartnere, være opmærksom på den nye tyske lovgivning.

I februar 2022 fremlagde EU-kommissionen tillige et forslag om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighedsforpligtelser. I december 2022 blev EU-landene herefter enige om en europæisk forsyningskædelovgivning, jf. forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og om ændring af direktiv (EU) 2019/193. Den kan du læse om her.

Det nye EU-direktiv skal på samme måde som i den tyske lovgivning forpligte virksomhederne til at overholde due diligencen i hele deres leveringskæde. Dette EU-direktiv vil ramme langt flere end den tyske. Formålet er at fremme en mere retfærdig og bæredygtig økonomi samt en mere ansvarlig virksomhedsledelse. Ved fremlæggelsen af forslaget sagde EU-retskommisæren Didier Reynders: ”Kun virksomheder, der beskytter menneskerettighederne og ikke skader miljøet, bør være aktive i EU”.

EU-direktivet kommer som udgangspunkt til at ramme virksomheder med mere end 500 ansatte og mere end 150 millioner EUR i omsætning på verdensplan. Problemstillingen er dog, at det også gælder for deres leverandører, og derfor vil mange SMV’er blive indirekte berørt af lovgivningen.

Næste skridt bliver, at Europa parlamentet skal blive enige omkring direktivet, hvilket er programsat til at ske primo 2024. Herefter har EU-medlemsstaterne to år til at tilpasse sig og gennemføre direktivet i national ret. Tyskland vil dermed også skulle tilpasse sin ovenfor nævnte LkSG.

Konklusion

Danske virksomheder kan blive indirekte berørt både af den tyske og kommende europæiske lovgivning, eftersom de store virksomheder vil forpligte sine leverandører til at overholde due diligence-forpligtelserne i lovgivningen. Dette sker f.eks. ved at integrere forretningspartnere i deres Compliance Management Systemer. Dette kan også ses som en mulighed for de danske virksomheder, da man dermed tidligt kan positionere sig på markedet og nyde godt af konkurrencemæssige fordele. Det vil derfor give mening at forberede sig på processerne og de lovlige krav.

Den nye LkSG samt kommende EU-lovgivning bliver et vigtigt compliance-tema med stor ansvarsrisiko og mulighed for strenge bøder. Virksomhederne skal dermed forholde sig til lovgivningen og kritisk undersøge situationen i forhold til hensyntagen til de nye krav

Ønsker du at vide mere, eller har du spørgsmål til den nye lov i Tyskland eller den kommende i EU, er du meget velkommen til at kontakte vores eksperter i German Desk.