Min kunde er i rekonstruktion!
Det kan få store konsekvenser for dig som aftalepart, hvis din kunde træder i rekonstruktion. Ved en rekonstruktion kan man eksempelvis tvinges til at medvirke i tvangsakkord, så man kun får en del af sit tilgodehavende betalt. Man kan også risikere, at en kontrakt genoplives, eller at man bliver tvunget til at få en ny kunde. Man bør derfor reagere hurtigt, hvis ens kunde træder i rekonstruktion.
Hvis man har en aftale med en virksomhed, som træder i rekonstruktion, bør man hurtigst muligt kontakte virksomheden og rekonstruktøren for at afklare, hvorvidt virksomheden ønsker at videreføre aftalen, og om man selv er bundet af aftalen. Man kan ikke blot forholde sig passiv. Virksomheden og rekonstruktøren har i udgangspunktet en uge til at vende retur med svar.
Viderefører virksomheden aftalen med rekonstruktørens samtykke, får ens krav mod virksomheden privilegium i henhold til konkurslovens § 94. Det er imidlertid ikke det samme som, at man med garanti får betaling. Uanset den tvivlsomme situation kan man som aftalepart ikke:
- kræve sikkerhed for betaling,
- holde sin ydelse tilbage,
- kræve virksomhedens opfyldelse af aftalen før tid eller
- hæve aftalen som følge af virksomhedens forsinkelse.
Fortsætter forsinkelsen kan der dog være grundlag for at hæve.
Fortsættes en aftale om en løbende ydelse, skal der ske en skæring, og virksomheden vil ikke være forpligtet til at betale restancer fra før indledningen af rekonstruktionen. Restancerne må i stedet anmeldes som et simpelt krav. Er der tale om en aftale om en løbende ydelse kan virksomheden i øvrigt opsige med en måneds varsel.
Indtræder virksomheden ikke i aftalen, kan man hæve aftalen. I så fald må man gøre sit krav gældende og anmelde det hurtigst muligt.
I rekonstruktion skal man særligt være opmærksom på, at selvom en aftale er hævet som følge af misligholdelse, kan virksomheden som udgangspunkt genoplive aftalen i en periode på op til fire uger. Derudover indeholder regelsættet om rekonstruktion mulighed for at tvinge aftaler over til en ny aftalepart.
Overfører vi de to regler til et eksempel, kan en udlejer risikere, at et lejemål, som er ophævet på grund af lejers betalingsmisligholdelse, bliver genoplivet, idet lejer træder i rekonstruktion. Bagefter overdrager lejer lejemålet til en ny virksomhed i rekonstruktionen. Udlejeren står dermed med en ny lejer, hvor udlejer ikke har ret til at kræve restancer dækket af den nye lejer, og hvor der formentlig er ringe dækning til restancerne hos den oprindelige lejer under rekonstruktion. Udlejer kan dog kræve et eventuelt depositum reetableret.
Reglerne om rekonstruktion er komplicerede, og ovenstående er en hurtig skitsering af regelsættet. Vi anbefaler derfor, at du søger rådgivning hos os, hvis du har en kunde, som træder i rekonstruktion. Du kan også læse mere om rekonstruktion i vores E-bog.
Fik du også læst..?