Adgang til konkurskarantæneregister

Adgang til oplysninger i konkurskarantæneregistreret er i dag tiltænkt offentlige myndigheder, som har et konkret behov for at anvende oplysningerne. Konkursrådet blev i forbindelse med, at de skulle se på revision af reglerne om konkurskarantæne, bedt om at overveje adgangen til registeret. Konkursrådet anførte i Konkursrådets Betænkning 1582 fra juli 2023 om adgangen til konkurskarantæneregistreret, at det var en politisk beslutning, hvilken adgang der skulle være til registeret. Konkursrådet opstillede fire modeller for adgang:

1. Model 1 – fuld offentlighed
2. Model 2 – delvist offentlig adgang til enkelte oplysninger
3. Model 3 – adgang for personer med særlig berettiget interesse
4. Model 4 – attestordning/samtykke

Konkursrådet bemærkede, at model 4 syntes at være den model, hvor ulemperne knyttet til modellen syntes at være færrest. Modellen kunne evt. kombineres med model 2.

I det fremsatte lovforslag er der lagt op til, at der skal være offentlig adgang til registreret.

Lovforslaget indeholder dermed hjemmel til, at der i en bekendtgørelse kan fastsættes regler for offentlighedens adgang til oplysninger i konkurskarantæneregistreret, herunder bestemmelser om hvilke oplysninger der vil være tilgængelige i registeret, og hvilke parametre der vil kunne søges på.

Der kan læses mere om baggrunden for, at der skal gives offentlig adgang til registeret i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.

Konkurskarantæne

Konkurskarantæne kan ifølge konkurslovens § 157:

”pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed, hvis den pågældende i perioden har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse eller har undladt at rette op på en groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end 1 år før fristdagen.”

Begrebet ”erhvervsvirksomhed” omfatter alle juridiske enheder, der udøver aktiviteter af erhvervs- eller forretningsmæssig karakter, herunder personligt drevet enkeltmandsvirksomhed.

Juridiske enheder, hvis formål alene er at varetage et ideelt ikke-erhvervsmæssigt formål, f.eks. frivillige og ideelle foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, andelsboligforeninger, ejerforeninger og lign., vil være omfattet af erhvervsvirksomhedsbegrebet, hvis der udøves forretnings- eller erhvervsmæssige aktiviteter i et i økonomisk henseende væsentligt omfang. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den erhvervs- og forretningsmæssige aktivitet anses for at have et i et økonomisk henseende væsentligt omfang, hvis den juridiske enhed har en årlig bruttoomsætning på min. 250.000 kr.

Forhold, der i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse

Det foreslås i lovforslaget, at der indsættes bestemmelse i konkurslovens § 157 om, hvilke forhold der i sig selv skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse.

Det foreslås, at følgende forhold i almindelighed i sig selv skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse:

1. "At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter skatte-, told eller afgiftslovgivningen.
2. At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse.
3. At den pågældende gennem ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne.
4. At den pågældende har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 10, og enten har overladt udførelsen af sit hverv til en anden person, der ikke er registreret som medlem af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system, eller reelt har udført sit hverv efter instruktion eller lignende fra en sådan person.
5. At den pågældende i strid med selskabslovens § 10 ikke har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, uagtet at den pågældende reelt har fungeret som en del af ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed og faktisk udøvet et ledelsesmedlems beføjelser.
6. At den pågældende gennem sine dispositioner har medvirket til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne"

Med nr. 4) og nr. 5) præciseres det, at deltagelse i en stråmandskonstruktion som udgangspunkt skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse.

Derudover foreslås der indsat bestemmelse, hvorefter forretningsførelsen i øvrigt kan anses for groft uforsvarlig, hvis omstændighederne taler derfor, herunder hvis den pågældende efter konkursens indtræden har tilsidesat sine forpligtelser efter konkurslovens § 100, jf. § 105.

Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder derudover bl.a. også ændringer af de processuelle regler vedr. konkurskarantænesager, udvidelse af konkurskarantænereglerne til også at finde anvendelse i visse tilfælde under en rekonstruktionsbehandling, præciseringer som følge af praksis mv.

Ikrafttræden

Lovforslaget er sat på til 1. behandling den 2. april 2024.

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024

Kontakt os

Har du brug for rådgivning i forbindelse med den nye ændring eller i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte en af vores dygtige specialister.