Om få dage, fredag den 26. april 2024, ville mange medarbejdere have haft fri, hvis store bededag ikke var blevet afskaffet som helligdag. I stedet skal størstedelen af danske medarbejdere på arbejde, og store bededag bliver fremadrettet anset som en helt almindelig arbejdsdag.

Afskaffelsen af store bededag som helligdag har rejst en række spørgsmål for danske arbejdsgivere, for hvad betyder afskaffelsen af store bededag som helligdag for dig som arbejdsgiver? Hvad kan du kræve af dine medarbejdere? Og i hvilke tilfælde skal der betales store bededagstillæg?

Vi har samlet svarene på 12 af de mest stillede spørgsmål fra vores klienter om afskaffelsen af store bededag som helligdag i vores Q&A herunder.

Q: Kan jeg kræve, at mine medarbejdere skal arbejde på store bededag?

A: Ja. Fra 2024 er store bededag afskaffet som helligdag, og dermed er den tidligere store bededag en almindelig arbejdsdag. I forbindelse med afskaffelsen af store bededag som helligdag bortfaldt retten til at holde fri på store bededag. Medarbejdere, som tidligere fik særlig frihed for arbejdet på store bededag, har som udgangspunkt heller ikke ret til dette længere.

Medarbejdernes årlige arbejdstid er blevet forøget med en ekstra arbejdsdag. For fuldtidsansatte svarer det til 7,4 timer pr. år.

For deltidsansatte stiger arbejdstiden forholdsmæssigt. Eksempelvis vil arbejdstiden for en deltidsansat på 30 timer pr. uge stige med 6 timer pr. år.

Q: Gælder bestemmelser i ansættelseskontrakter eller kollektive overenskomster, hvori det fremgår, at medarbejderne har fri på store bededag, stadig?

A: Alle aftaler om frihed på store bededag eller kompenserende frihed for arbejde på denne dag fra før den 1. januar 2024 er ikke længere gyldige. Det gælder, uanset om bestemmelsen fremgår af en ansættelseskontrakt, kollektiv overenskomst, personalehåndbog eller lignende.

Hvis afskaffelsen af store bededag har medført ændringer i medarbejdernes løn og/eller arbejdstid, skal man som arbejdsgiver oplyse medarbejderne herom.

Loven om afskaffelse af store bededag som helligdag er ikke til hinder for, at der efter den 1. januar 2024 indgås nye aftaler om f.eks. frihed på store bededag.

Q: Kan man som arbejdsgiver beslutte ikke at øge medarbejdernes arbejdstid?

A: Nej. Arbejdstiden steg automatisk med en arbejdsdag pr. år den 1. januar 2024.

Det vil derfor kræve, at man som arbejdsgiver, efter den 1. januar 2024, varsler nedsættelse af medarbejdernes arbejdstid. En nedsættelse af arbejdstiden vil som udgangspunkt skulle varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsel – særligt hvis nedsættelsen af arbejdstiden også betyder en nedgang i medarbejdernes løn.

Q: Kan man som arbejdsgiver beslutte at lade medarbejderne holde fri på store bededag, selvom store bededag som helligdag er afskaffet?

A: Ja. Efter den 1. januar 2024 kan det aftales mellem arbejdsgivere og medarbejdere, at medarbejderne holder fri på store bededag. Hvis aftalen er indgået før den 1. januar 2024, vil den være ugyldig.

Hvis det aftales, at medarbejderne holder fri på store bededag, vil udgangspunktet være, at månedslønnede medarbejdere alligevel har ret til store bededagskompensation.

Q: Har medarbejderne krav på at holde fri, hvis der er planlagt konfirmation på store bededag?

A: Nej. Medarbejdere kan ikke kræve at holde fri på store bededag fremrettet. Det vil kræve, at du som arbejdsgiver godkender, at medarbejderen holder fri. Det vil som udgangspunkt også kræve, at medarbejderen afholder en feriedag den pågældende dag.

Q: Hvilke medarbejdere har ret til store bededagstillæg?

A: Månedslønnede medarbejdere, hvis arbejdstid automatisk blev forøget den 1. januar 2024, som følge af lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, modtager årligt store bededagstillæg svarende til 0,45 % af deres årsløn. Dette gælder også for medarbejdere, som modtager fast løn for en anden periode end månedsvist, f.eks. 14-dages lønnede.

Deltidsansatte har også ret til store bededagstillæg svarende til 0,45 %, hvis den deltidsansatte er månedslønnet eller modtager fast løn for en anden periode.

Q: Hvornår betales store bededagstillæg?

A: Store bededagstillæg optjenes løbende. Tillægget kan udbetales enten månedligt eller to gange årligt sammen med lønnen for maj og august. Det er op til dig som arbejdsgiver at beslutte, hvilken af de to udbetalingsmuligheder, der skal benyttes.

Når en medarbejder endeligt fratræder, har medarbejderen ret til den del af tillægget, som er optjent siden sidste udbetaling.

Q: Hvor længe skal man fortsætte med at betale store bededagstillæg?

A: Der er ikke i loven fastsat et sluttidspunkt for betalingen af store bededagstillæg. Man skal derfor fortsætte med at betale store bededagstillæg, indtil andet besluttes.

Loven om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag fastsætter ikke regler om, hvorvidt der i fremtidige aftaler om løn og/eller kollektive overenskomstforhandlinger kan aftales ændringer i forhold til arbejdstid og løn. Det afgørende er, at sådanne aftaler først er indgået efter den 1. januar 2024.

Q: Hvilken løn skal timelønnede have på store bededag?

A: Timelønnede medarbejdere skal aflønnes med almindelig løn for det antal timer, som de arbejder på store bededag. Timelønnede får ikke store bededagstillæg, men i stedet løn for de timer, som arbejdes på dagen.

De timelønnede medarbejderes særlige helligdagstillæg bortfalder på store bededag.

Q: Skal timelønnede medarbejdere have kompensation for mistede tillæg på store bededag?

A: Nej. Bortfaldet af eventuelle helligdagstillæg for timelønnede kompenseres ikke. Store bededag skal fremadrettet anses som en almindelig arbejdstid, og der skal derfor ikke betales helligdagstillæg. Dog vil der ikke ske ændringer i optjeningen af eventuel søgnehelligdagsbetaling, selvom der fremadrettet er en helligdag mindre.

Q: Skal den forøgede arbejdstid placeres på store bededag?

A: Nej. Du kan som arbejdsgiver beslutte, at den ekstra arbejdstid skal placeres på store bededag. Arbejdsgivere har dog også muligheden for at vælge at placere den ekstra arbejdstid på andre tidspunkter f.eks. fordelt hen over året.

Q: Hvad med medarbejdere, som først er ansat efter den 1. januar 2024?

A: Medarbejdere, som først er ansat efter den 1. januar 2024, er også omfattet af reglerne om store bededagstillæg.

Månedslønnede medarbejdere, som først er ansat efter den 1. januar 2024, har dermed også krav på store bededagstillæg.

Timelønnede medarbejdere, som er ansat efter den 1. januar 2024, har krav på løn for det antal timer, som de arbejder på store bededag.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til, hvordan du som arbejdsgiver skal forholde dig til reglerne om store bededagstillægget eller andet i forbindelse med ansættelsesvilkår og lignende? Du er altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.