Øvre aldersgrænser i fondsbestyrelser: Er jeres vedtægter lovlige?
En del fonde har i sine vedtægter en bestemmelse om, at når et bestyrelsesmedlem når en bestemt alder, eksempelvis 70 år, skal vedkommende udtræde af bestyrelsen. Vi vil i denne klumme sætte fokus på bestemmelser om aldersgrænser i fondsvedtægter. Hvad er problemet med dem, og hvilke muligheder er der for at ændre dem?
Øvre aldersgrænser
Det må først og fremmest overvejes, hvorfor der overhovedet indsættes regler om aldersgrænser i fondsvedtægter samt hvilke fordele og ulemper, der er forbundet hermed.
Det gode ved en bestemmelse i en fonds vedtægter om, at bestyrelsesmedlemmer skal udtræde, når de når en bestemt alder, er, at man sikrer en vis fornyelse af bestyrelsesmedlemmerne.
Herudover undgår de resterende bestyrelsesmedlemmer at skulle ”tage snakken” med sin bestyrelseskollega om, hvorvidt vedkommende er blevet for gammel til at varetage hvervet på tilfredsstillende vis.
På den anden side bliver gennemsnitsalderen ved med at stige, hvorfor et gennemsnitligt bestyrelsesmedlem på 70 år formodentlig er ved bedre helbred nu, end hvad der var tilfældet for eksempelvis 20 år siden. Måske derfor er mange bestyrelsesmedlemmer slet ikke klar til at forlade fondsarbejdet, når de når denne alder. Dermed går både god arbejdskraft og væsentlig erfaring til spilde ved en for tidlig udtræden pga. alder.
En anden ulempe ved at have en aldersbegrænsning er, at nye unge kræfter ikke nødvendigvis står i kø for at indtræde i fondsbestyrelserne, og det kan derfor være svært at finde afløsere. Mange fonde oplever problemer med at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer.
Dette kan have den konsekvens, at et bestyrelsesmedlem, der er både egnet, engageret og erfaren, ikke længere må passe dette arbejde, og at fonden oveni måske ikke kan finde en afløser. Det kan få konsekvenser i form af, at fondens arbejde neddrosles eller går i stå, og i yderste konsekvens kan fondens eksistens være truet.
En anden væsentlig årsag, til at regler om øvre aldersgrænser kan give anledning til betænkeligheder, er, at en afgørelse fra EU-domstolen sår tvivl om, hvorvidt et krav om udtræden på grund af alder i en fondsbestyrelse er aldersdiskrimination i strid med beskæftigelsesdirektivet.
Det forholder sig sådan, at bestyrelsesmedlemmer i en fond ikke er direkte omfattet af arbejdstagerbegrebet, og det er derfor uafklaret, hvorvidt bestyrelsesmedlemmer har den samme beskyttelse mod aldersforskelsbehandling, som en arbejdstager (omfattet af begrebet) ville have.
I den konkrete sag fandt EU-domstolen dog, at et krav om udtræden af et fagforbund grundet alder var aldersdiskrimination i strid med EU-rettens beskæftigelsesdirektiv. EU-domstolen udtalte, at det afgørende for, om beskæftigelsesdirektivet finder anvendelse, er, om der er tale om en reel og faktisk beskæftigelse. Det er ikke afgørende hvorvidt vedkommende kunne kvalificeres som arbejdstager eller ej.
Afgørelsens betydning for aldersgrænser for fondsbestyrelser er ikke afklaret, men det må formodes, at visse bestyrelsesmedlemmer i navnlig erhvervsdrivende fonde har en reel og faktisk beskæftigelse i fonden. Disse bestyrelsesmedlemmer kan derfor være beskyttede af direktivet. I sådanne situationer vil vedtægter, der kræver, at medlemmet skal udtræde, når dette når en bestemt alder, være EU-stridige.
Der kan således være flere (gode) grunde til, at en fondsbestyrelse vil have afskaffet en eventuel øvre aldersgrænse i sine vedtægter. Praksis har dog vist sig at være meget forskellig alt afhængig af, om fonden er erhvervsdrivende eller ej.
Regler for vedtægtsændringer
For at kunne fjerne et krav om udtræden på grund af alder fra en fonds vedtægter, skal der foretages en vedtægtsændring. Uanset om der er tale om en erhvervsdrivende eller en ikke-erhvervsdrivende fond, kræver ændring af fondes vedtægter tilladelse fra fondsmyndigheden.
For erhvervsdrivende fonde er fondsmyndigheden Erhvervsstyrelsen, mens det for ikke-erhvervsdrivende fonde er Civilstyrelsen, der er fondsmyndighed og dermed skal godkende en eventuel vedtægtsændring.
For så vidt angår mulighederne for at afskaffe en øvre aldersgrænse, er der ikke særlige regler eller normer. Det er således de ”almindelige” principper for, hvornår en vedtægtsændring tillades, der skal anvendes, når fondsmyndighederne vurderer, om afskaffelse af en aldersgrænse skal tillades eller ej.
Her viser det sig, at Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen har forskellig praksis.
Civilstyrelsens praksis
Civilstyrelsen tillader tilsyneladende undtagelsesfrit de ikke-erhvervsdrivende fonde at hæve en eventuel aldersgrænse fra eksempelvis 70 år til 80 år eller helt ophæve den øvre aldersgrænse.
Erhvervsstyrelsens praksis
Erhvervsstyrelsen er noget mere restriktiv, når det kommer til ændring af vedtægter for de erhvervsdrivende fonde.
Erhvervsstyrelsen stiller et krav om, at bestyrelsen skal kunne redegøre for, at en ændring af aldersgrænser vil løse konkrete udfordringer for fonden. Mere generelle synspunkter om samfundsudviklingen og folks levealder og pensionsalder er ikke nok til, at en tilladelse gives.
Herudover foretager Erhvervsstyrelsen en konkret vurdering af den enkelte ansøgning om ændring af aldersgrænser og vurderer om denne ændring er hensigtsmæssig og i fondens interesse.
Eksempelvis har Erhvervsstyrelsen i en sag ikke tilladt en ændring af aldersgrænsen fra 70 år til 78 år, men derimod accepteret forhøjelsen til 75 år. Denne tilladelse blev givet på baggrund af en vurdering af fondens konkrete forhold, de kvalifikationer der var behov for i bestyrelsen og fondens rekrutteringsgrundlag.
Når det kommer til rekrutteringsgrundlaget, viser praksis, at fonden helst skal dokumentere konkrete udfordringer med at rekruttere medlemmer til bestyrelsen eller godtgøre, at der er en nærliggende risiko for, at fonden vil få konkrete rekrutteringsudfordringer i fremtiden.
Konklusion
Hvad kan man så konkludere på baggrund af ovenstående?
Afvejes fordele og ulemper ved en øvre aldersgrænse i en fonds vedtægt, må det konkluderes, at der er flere ulemper, end der er fordele. Hvorvidt aldersbegrænsningerne er i strid med EU-retten, er uafklaret, men meget taler for, at det i hvert fald kan være tilfældet, hvis bestyrelsesmedlemmerne har en reel og faktisk beskæftigelse i fonden.
Det kan også konkluderes at Civilstyrelsen nærmest pr. default accepterer vedtægtsændringer, såfremt en aldersgrænse skal hæves eller afskaffes, mens Erhvervsstyrelsen foretager en meget grundig vurdering og kræver, at ændringen konkret skal være hensigtsmæssig og i fondens interesse.
Ønsker du hjælp til at søge om vedtægtsændringer i din fond, står vi selvfølgelig til rådighed.