Af Boafgiftslovens § 13, stk. 3 fremgår det, at gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle, ikke kan fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer. De i § 22 nævnte personer omfatter bl.a. børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. Bestemmelsen i § 13, stk. 3 er en bestemmelse, der skal modvirke omgåelse af boafgiftsreglerne ved, at man etablerer gældsforhold, der ikke har nogen egentlig realitet ud over at opnå en afgiftsbesparelse.

Der er en del tidligere praksis om spørgsmålet, men i to nyere domme offentliggjort i U.2023.5064.Ø og U2023.5666.V har Landsretten taget stilling til, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet virkeligt ydede lån.

Afgørelsen fra Østre Landsret

I dommen U.2023.5064.Ø havde nu afdøde A udstedt 17 gældsbreve til sine to børn samt et barnebarn med et samlet lånebeløb på 2.814.700 kr., der var fratrukket boopgørelsen i A’s dødsbo. A havde fra 2015 til 2022 udbetalt gaver/arveforskud til sine børn og barnebarn. I tilknytning til udbetalingerne var der fra modtageren af pengene ydet lån til A, der i al væsentlighed modsvarede værdien af den gave, som vedkommende havde fået af A. Ifølge de gældsbreve, der var udfærdiget, forrentedes lånene ikke og forfaldt på anfordring, og der var ikke betalt afdrag på gælden.

Skifteretten lagde til grund, at alle handlinger og transaktioner var sket i tæt tidsmæssig sammenhæng og fandt derfor ikke, at A havde påtaget sig en reel gæld til sine børn (arvinger) og barnebarn og forhøjede således bobeholdningen med 2.814.700 kr. Landsretten tiltrådte, at gældsforpligtelserne under de anførte omstændigheder ikke stammede fra virkeligt ydede lån, og at de derfor ikke kunne fratrækkes i boet. Landsretten uddybede endvidere, at formålet med bestemmelsen er at sikre, at A ikke har påtaget sig gældsforpligtelser alene med det formål at reducere afgiftsgrundlaget.

Dommen er et eksempel på, at man tilsidesætter en ”trafik”, hvor en person (den senere afdøde) giver en gave til f.eks. et barn, hvorefter barnet med det samme eller kort tid efter ”låner” pengene tilbage til gavegiver.

Hvis det blev anerkendt, ville det føre til, at gavegivers formue, og dermed afgiftsgrundlaget for boafgift på et senere skifte, faldt med gavebeløbet, idet;

• Gavegiver overdrager f.eks. 70.000 kr. som gave, hvorefter formuen falder med det beløb
• Gavegiver modtager et lån på 70.000 kr. – vedkommende får derved 70.000 kr. ”ind på kontoen”, hvilket umiddelbart fører til, at formuen hos vedkommende vokser med beløbet
• MEN – det modsvares af, at der opstår en gældsforpligtelse, som udligner formueforøgelsen.

Derfor bliver resultatet af de to sammenhængende transaktioner, at formuen falder med 70.000 kr. – vel at mærke uden at gavegiver reelt skal undvære pengene, som vedkommende jo ”låner tilbage” ved oprettelsen af et gældsbrev.

Dommen er således et eksempel på, at den konstruktion ikke holder, når de to transaktioner opfattes som ét hele – ydelsen af gaven og det efterfølgende lån. Tilsammen har konstruktionen ikke andet formål end at etablere en afgiftsbesparelse ved, at der etableres et gældsforhold.

Foreligger der ikke to sammenhængende transaktioner mellem långiver og låntager, men alene et lån fra långiver til lånemodtageren, vil det tale for, at der er tale om virkeligt ydede lån og et reelt låneforhold.

Afgørelsen fra Vestre Landsret

I dommen U.2023.5666.V, kom Landsretten frem til et andet resultat.

Afdøde K havde i denne sag ved gavebrev af 26. november 2015 ydet en gave til sin søn H. Det fremgik af gavebrevet, at gaven udgjorde et kontant beløb på 3.000.000 kr., og at K skulle betale gaveafgiften af beløbet med i alt 450.000 kr.

K havde den 9. december 2015 betalt gaveafgiften på 450.000 kr., ligesom K den 30. december 2015 endvidere havde overført 2 mio. kr. til H ved to overførsler á hver 1 mio. kr. K afgik ved døden i 2020, hvorfor der i boopgørelsen blev medtaget en post på 1 mio. kr. under passiverne, og det var anført, at beløbet vedrørte ”gæld til H, rest ifølge gavebrev”.

Skifteretten forhøjede boafgiften med henvisning til, at der ikke var mulighed for at fradrage gavebeløbet på 1 mio. kr. i afgiftsgrundlaget, idet afdøde havde beholdt den fulde rådighed over restgavebeløbet på 1 mio. kr., og skifteretten fandt ikke, at gældsforpligtelsen blev modsvaret af et virkeligt ydet lån og/eller vederlag for andre præstationer.

Landsretten lagde - modsat Skifteretten – vægt på, at der kort tid efter gavebrevets underskrift var betalt gaveafgift af beløbet på 3 mio. kr., ligesom 2 mio. kr. af gaven var blevet givet, hvorfor gaven måtte anses for virkeligt ydet. Som følge heraf kunne beløbet indgå som en passivpost i boopgørelsen, hvor den afgiftspligtige bobeholdning fratrækkes 1 mio. kr., svarende til den del af gaven, der ikke var opfyldt ved dødsfaldet.

Opsummerende om retstilstanden

Dommene viser, at vurderingen af, om der ved et gældsforhold er tale om et virkeligt ydet lån, er baseret på en konkret vurdering af realiteten af de dispositioner, der etablerer gældsforholdet. Når flere sammenhængende transaktioner fremtræder som en helhed og fremtræder som en ordning, der kun har haft til formål at nedbringe boafgiftsgrundlaget, må man være forberedt på, at kriteriet om virkelig ydet lån ikke vil være opfyldt.

Kontakt DAHL

Har du brug for sparring eller spørgsmål boafgiftsloven, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs Private Client-team. Vores eksperter har indgående viden og mange års erfaring i at yde rådgivning på området.