Fremtidsfuldmagter
Advokatbranchen sætter sit præg på lovforslag om fremtidsfuldmagter.
Lovforslaget om fremtidsfuldmagter L 135 er - med visse tilpasninger - en genfremsættelse af et tidligere lovforslag. En af disse tilpasninger er indførelsen af en notarfunktion, med hvilken man tager højde advokatbranchens kritik af det tidligere lovforslag.
Idéen med fremtidsfuldmagten er, at man selv får mulighed for at udpege en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) til at varetage økonomiske og personlige forhold, hvis man på et tidspunkt ikke længere selv har evne til det pga. sygdom, svækket mental funktion eller lign.
En fremtidsfuldmagt er med andre ord et alternativ til værgemål, som ofte kan være meget indgribende, da man efter reglerne ikke selv kan få indflydelse på, hvordan eller af hvem ens forhold skal varetages, når man ikke længere selv er i stand til det.
Formændene for Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater advarede efter fremsættelsen af forrige lovforslag mod, at oprettelsen af fremtidsfuldmagter på internettet ved én digital signatur var for let og for farlig, og de opfordrede derfor daværende justitsminister Mette Frederiksen til at ændre lovforslaget og arbejde for en ordning, der reducerer risikoen for misbrug. Danske Familieadvokater, Danske Arveretsadvokater og Danske Advokater foreslog, at fremtidsfuldmagten i stedet oprettes ved notar eller med anvendelse af to vidner.
Lovforslag om fremtidsfuldmagter L 135 er altså siden det tidligere lovforslag blevet styrket i forhold til at undgå misbrug. En fremtidsfuldmagt vil derfor ikke kunne oprettes af fuldmagtsgiveren alene, men skal vedkendes for en notar.
Hermed tager lovforslaget hensyn til den kritik, Danske Advokater har fremsat, mht. sikkerheden i forbindelse med oprettelsen af fremtidsfuldmagter, på trods af Finansrådets og Realkreditforeningens forslag om, at kravet om notarbesøg udgik eller at oprettelsen alternativt kunne ske ved, at to vidner bekræfter oprettelsen med deres NemID.
Notarordningen er billig og effektiv, og den giver sikkerhed for, at den der opretter en fremtidsfuldmagt også har evne til det og at vedkommende f.eks. ikke bliver presset af en anden til at oprette fuldmagten.
Det vil ved ordningen være muligt at oprette en fremtidsfuldmagt digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret ved brug af en digital selvbetjeningsløsning, hvorefter fuldmagten skal vedkendes ved personligt fremmøde for en notar.
Fremtidsfuldmagten skal senere sættes i kraft af Statsforvaltningen på anmodning fra fuldmægtigen eller fuldmagtsgiveren. Med anmodningen skal følge lægelige oplysninger om fuldmagtsgiverens helbredstilstand.
Efter ikraftsættelsen vil Statsforvaltningen føre ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Statsforvaltningen skal således først indlede en tilsynssag, når den gennem henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som formodes at stride mod fuldmagtsgiverens interesser. Fuldmagtsgiveren kan også vælge et mere ”aktivt” tilsyn, hvor en tredjepart, f.eks. en advokat eller revisor, fører tilsyn med fremtidsfuldmægtigen.