Direktivet om forebyggende rekonstruktion, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i juni, skal harmonisere dele af insolvensretten og skabe et mere ensrettet regelsæt på tværs af EU-medlemslandene. Ifølge direktivet kan rammer for forebyggende rekonstruktion også hindre, at misligholdte lån akkumuleres, idet der igangsættes tiltag, før virksomheden bliver insolvent. På den måde bliver mulighederne for at sikre virksomhedens levedygtighed bedre. 

Direktiv skal implementeres i dansk ret

Direktivet er ikke omfattet af Danmarks retsforbehold, og direktivet skal derfor implementeres i dansk ret. Implementeringen skal som udgangspunkt ske senest den 17. juli 2021. 

Flere af elementerne i direktivet kan rummes inden for de regler om rekonstruktion, vi allerede har i dansk ret, men der må også forventes tilpasninger eller måske en nytænkning af systemet med rekonstruktion. I det følgende skitseres nogle af hovedelementerne i direktivet. 

Skyldner behøver ikke være insolvent for at få adgang til forebyggende rekonstruktion

Direktivet fastsætter, at medlemslandene skal sikre, at en skyldner ved "sandsynlighed for insolvens" - og ikke først ved insolvens - har adgang til en ramme for forebyggende rekonstruktion. Hensigten er, at rekonstruktion i højere grad lykkes. 

I dag indledes såvel en rekonstruktion som en konkurs først, når skyldneren er insolvent. I dansk insolvensret er en skyldner insolvent, når skyldneren ikke kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder til betaling. En skyldner kan dog også være insolvent, selv om han kan betale forfalden gæld, når han vil være ude af stand til at betale den øvrige gæld, efterhånden som den forfalder. Der ligger heri en form for "førtidig insolvens". 

En forebyggende rekonstruktion kan foregå uden tilsyn

Direktivet vægter også, at en forebyggende rekonstruktion skal kunne gennemføres hurtigt og smidigt. Derfor lægger direktivet bl.a. op til, at Retten ikke nødvendigvis skal inddrages i stort omfang, ligesom der ikke nødvendigvis skal udpeges et tilsyn til at kontrollere skyldners aktiviteter eller til at udarbejde rekonstruktionsplanen. 

En anmeldt rekonstruktion etableres i dag ved at indgive en begæring til Skifteretten, og Skifteretten udpeger en rekonstruktør samt en tillidsmand. Det sikrer bl.a. korrekt behandling af kreditorerne og tilsyn med væsentlige dispositioner, der foretages under rekonstruktionen. 

Ved implementering af direktivet er det i vidt omfang op til medlemslandene at fastsætte de nærmere rammer for inddragelse af Retten og for inddragelse af tilsyn/rekonstruktør i forbindelse med den forebyggende rekonstruktion. 

En individuel kreditorforfølgning kan suspenderes

Ifølge direktivet skal en skyldner kunne opnå suspension af individuel kreditorforfølgning. Det betyder, at individuel kreditorforfølgning skal kunne stoppes for at fremme forhandlingerne om en rekonstruktionsplan. En suspension skal som udgangspunkt være begrænset til 4 måneder og kan maksimalt, og under nærmere fastsatte omstændigheder, forlænges op til 12 måneder. 

Medlemslandene har brede rammer for at fastsætte reglerne om suspension af individuel kreditorforfølgning, herunder om suspension skal være generel eller være begrænset til bestemte kategorier af kreditorer. Medlemslandene kan også udelukke krav fra suspension, hvis en kreditorforfølgning ikke antages at bringe rekonstruktionen af virksomheden i fare, eller hvis en suspension vil være til urimelig skade for kreditor.

Kreditorklasser skal afspejle interessesammenfald

Kreditorerne skal ifølge direktivet opdeles i klasser, der afspejler et tilstrækkeligt interessesammenfald. Direktivet anfører, at sikrede og usikrede kreditorer skal være i hver deres klasse, men derudover har medlemslandene vide rammer for klasseinddelingen.

Ifølge direktivet kan medlemslandene fastsætte, at skyldnere, der kan kategoriseres som små og mellemstore virksomheder (SMV’er), kan vælge ikke at behandle berørte parter i særskilte klasser. 

En rekonstruktionsplan skal ifølge direktivet vedtages med et flertal af de berørte parter. Medlemslandene fastsætter selv flertallet. Flertallet må dog højst udgøre 75 % af kravene eller interesserne i hver klasse eller af antallet af de berørte parter i hver klasse.

Skyldnere skal have adgang til varslingsmekanismer

Direktivet fastsætter, at medlemslandene skal sørge for, at skyldnere har adgang til varslingsmekanismer. Varslingsmekanismerne skal afsløre forhold, der kan give anledning til sandsynlighed for insolvens, og som kan indikere over for skyldneren, at en forebyggende rekonstruktion skal opstartes, eller at andre foranstaltninger skal træffes. 

Det videre arbejde med implementering af direktivet i 2020

Konkursrådet kommer til at varetage det videre arbejde med at implementere direktivet. Justitsministeriet har den 1. oktober 2019 anmodet Konkursrådet om at vurdere, om implementeringen af direktivet i dansk ret kræver lovgivningsmæssige ændringer. Konkursrådet skal fremlægge sine overvejelser og et eventuelt lovudkast senest den 15. november 2020. 

Det kommende år vil vise, om Konkursrådet foreslår ændringer til de nuværende regler, eller om Konkursrådet nytænker rekonstruktionssystemet og kommer med forslag til nye regler herom. Vi følger op på, hvad der sker på området i 2020. 

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til ovenstående eller et andet spørgsmål, der vedrører insolvens, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter. Vi yder professionel rådgivning inden for insolvens, herunder også rekonstruktion og konkurs.