Handicappet medarbejder havde ikke krav på nedsat tid
Hvis en medarbejder er handicappet efter forskelsbehandlingsloven, er arbejdsgiveren forpligtet til at foretage hensigtsmæssige foranstaltninger, så medarbejderen fortsat kan varetage jobbet. Forpligtelsen gælder dog ikke, hvis det vil påføre arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde. Højesteret har i en nylig afsagt dom fastslået, at en arbejdsgiver ikke havde pligt til at tilbyde en handicappet medarbejder en deltidsstilling.
Handicap
Sagen omhandlede en civilingeniør, der var ansat som lokalplanlægger i en kommune. Medarbejderen var involveret i en arbejdsrelateret trafikulykke, hvorefter hun udviklede refleksdystrofi.
Der var mellem medarbejderen og kommunen enighed om, at refleksdystrofi udgjorde en funktionsbegrænsning som omfattet af handicapbegrebet, men kommunen gjorde dog gældende, at begrænsningen på opsigelsestidspunktet ikke var af lang varighed, og derfor ikke opfyldte alle betingelser for at være et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven.
På baggrund af de lægelige oplysninger fandt Højesteret, at der ikke var udsigt til at medarbejderen snart ville være i stand til at arbejde fuldtid. Funktionsbegrænsningen var derfor af lang varighed, hvorfor medarbejderen på opsigelsestidspunktet var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb.
Rækkeviden af arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse
Arbejdsgiveren skal godtgøre at have truffet de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af medarbejderens konkrete behov. EU-Domstolen har i de forenede sager C-335/11 og C-337/11 (Ring/Werge) fastslået, at nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en tilpasningsforpligtelse.
Højesteret fastslog, at udførelse af den handicappedes opgaver med udarbejdelse af lokalplaner, ikke kunne løses af de to øvrige fuldtidsansatte lokalplanlæggere samt civilingeniøren på nedsat tid, men ville kræve at der blev tilføjet yderligere ressourcer til afdelingen. Højesteret fandt ikke, at en opnormering af bemandingen lå inden for arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse.
Højesteret fandt heller ikke, at kommunen havde pligt til at opdele stillingen i to deltidsstillinger. To deltidsmedarbejdere, der skulle samarbejde om en lokalplan, ville være mindre effektive end en fuldtidsmedarbejder. En opdeling af en fuldtidsstilling ville derfor føre til et forringet serviceniveau for borgere og erhvervsliv i kommunen.
Kommunen havde således ikke tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse, og afskedigelsen af civilingeniøren var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at civilingeniøren efterfølgende blev ansat som lokalplanlægger i en anden kommune med en arbejdstid på 12 timer om ugen. Højesteret begrundede dette med, at planafdelingen i kommunen fik bevilliget 12 ekstra timer om ugen, og at civilingeniøren blev friholdt for komplekse opgaver og opgaver med stort tidspres.
Dommen viser, at tilpasningsforpligtelsen ikke kan udstrækkes til, at arbejdsgiveren skal øge bemandingen for at kunne tilbyde en handicappet medarbejder en deltidsstilling. En arbejdsgiver er heller ikke forpligtet til at dele en fuldtidsstilling op i to deltidsstillinger, når saglige og driftsmæssige hensyn taler imod en sådan opdeling, f.eks. hvor dette vil medføre lavere effektivitet og serviceniveau.