De såkaldte ”beneficial owner”-sager angår, hvorvidt en række danske datterselskaber skulle have indeholdt dansk kildeskat ved betaling af udbytte og renter til deres udenlandske moderselskaber. Højesteret har nu afsagt dom i to ud af i alt fem pilotsager, som senest blev afgjort ved Østre Landsret i 2022. De to sager omhandler selskaberne NetApp Danmark ApS og TDC A/S.

De danske skattemyndigheder har i løbet af de seneste år rejst en række sager mod danske datterselskaber, der enten har udloddet udbytte eller betalt renter til deres moderselskaber hjemmehørende i andre EU-medlemsstater eller lande, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med. Sagerne har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed og omtale som følge af de store beløb involveret i sagerne.

Sagerne omhandler, hvorvidt de udenlandske moderselskaber er skattepligtige af de modtagne beløb i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c eller stk. 1, litra d. Hertil om de danske datterselskaber burde have indeholdt kildeskat. Som umiddelbare modtagere, og herved begrænset skattepligtige selskaber, har de udenlandske selskaber påberåbt sig lempelse eller fritagelse af beskatning efter moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet eller en af Danmark indgået DBO. I sagerne har skattemyndighederne gjort gældende, at de udenlandske moderselskaber er såkaldte ”gennemstrømningsselskaber”, hvorefter disse ikke kan anses som værende ”beneficial owner” (”retmæssig ejer”) af de modtagende beløb og herved ikke har ret til at drage fordel af reglerne om lempelse eller skattefritagelse.

Sagen for EU-Domstolen

I 2016 udsatte henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret beneficial owner-sagerne, og i sagskomplekset blev EU-Domstolen anmodet om at tage stilling til en række præjudicielle spørgsmål. De præjudicielle spørgsmål vedrørte fortolkningen af moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). EU-Domstolen traf afgørelse den 26. februar 2019. EU-Domstolens afgørelse var opsigtsvækkende, idet EU-Domstolen valgte at gå en helt anden vej end generaladvokatens forsalg til afgørelse i sagerne. EU-Domstolen fastslog, at nationale skattemyndigheder er forpligtet til at nægte EU-direktivernes fordele i misbrugstilfælde, selvom der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige bestemmelser, som foreskriver en sådan nægtelse.

Med baggrund i EU-Domstolens afgørelse afsagde Østre Landsret den 3. maj 2021 dom i de to sager vedrørende NetApp Danmark ApS og TDC A/S. Dommene blev efterfølgende anket til Højesteret. Højesteret har nu truffet afgørelse i de to første sager i sagskomplekset vedrørende NetApp Danmark ApS og TDC A/S.

Skatteministeriet mod NetApp Danmark ApS

Den første sag vedrørte NetApp Danmark ApS. Koncernen var ultimativt ejet af NetWork Appliance Inc., som var et amerikansk børsnoteret selskab. Indtil den 16. september 2005 var NetApp Danmark ApS ejet af Network Appliance Global Ltd (Bermuda), hvilket den 5. september 2005 stiftede et cypriotisk selskab NetApp Holdings Ltd. Den 16. september 2005 blev det cypriotiske selskab indskudt mellem NetApp Danmark ApS og det hidtidige moderselskab på Bermuda.

Sagen for Højesteret omhandler to udbytteudlodninger. Først og fremmest en udbytteudlodning den 28. september 2005 på DKK 565.896.000 og en efterfølgende udbytteudlodning den 13. oktober 2006 på DKK 92.012.000. Begge foretaget til det indskudte cypriotiske selskab.

Ved sagens afgørelse i Østre Landsret fandt landsretten, at den første udbytteudlodning ikke udløste dansk kildeskat, idet der hverken forelå retsmisbrug efter den i sagen omhandlende DBO eller moder-/datterselskabsdirektivet. Østre Landsret fandt derimod ikke, at det samme var tilfældet i forhold til den anden udbytteudlodning, hvilket bl.a. skyldtes den tidmæssige sammenhæng mellem modtagelsen af udbyttet og videreudlodningen. Østre Landsret fandt det heller ikke godtgjort, at det andet udbytte på ca. DKK 92. mio. indgik i den første udbytteudlodning, som var fritaget for kildeskat.

Højesterets afgørelse og begrundelse

I sin dom ændrede Højesteret Østre Landsrets dom i NetApp-sagen og fastslog, at NetApp Danmark ApS var pligtig til at indeholde kildeskat i forbindelse med den første udbytteudlodning. Modsat Landsretten tillagde Højesteret det ikke vægt, at udbyttet kunne have været udloddet direkte til NetApp USA med den virkning, at udbyttet som følge af DBO’en mellem Danmark og USA ville have været fritaget for skattepligt. Højesteret fandt derimod, at en sådan omstændighed ikke i selv kan udelukke, at der foreligger retsmisbrug. Modsat Landsretten fandt Højesteret det ikke godtgjort, at udbyttet på ca. DKK 565 mio. var videreudloddet til NetApp USA, hvorfor misbrug ikke kunne udelukkes. På den baggrund fandt Højesteret derfor, at NetApp Cypern efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c var skattepligtig af udbyttet, og at NetApp Danmark ApS som følge heraf efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, havde pligt til at indeholde skat af beløbet.

Derimod fandt Højesteret, at der ikke var indeholdelsespligt vedrørende den anden udbytteudlodning. Som følge af nye oplysninger fremlagt i Højesteret fandt Højesteret det dokumenteret, at videreudlodningen allerede var blevet aftalt, inden selve udlodningen fandt sted. Højesteret fandt derfor, at den retmæssige ejer var NetApp USA, hvor udbyttet også var blevet beskattet. Den anden udbytteudlodning var derfor fritaget for beskatning. NetApp Danmark ApS var derfor ikke pligtig til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Højesteretsdom fører således til det stik modsatte resultat end Østre Landsrets dom.

TDC A/S mod Skatteministeriet  

Ud over afgørelsen vedrørende NetApp Danmark ApS tager Højesteret i dommen også stilling til et bindende svar med to spørgsmål anmodet af TDC A/S vedrørende skattefriheden af en påtænkt udbytteudlodning på DKK 6. mia. fra TDC i Danmark til selskabets moderselskab NTC Holding G.P & Cie S.C.A, som var registreret i Luxembourg. Det blev antaget, at størstedelen af dette udbytte ville blive videreudloddet til selskabets ejere øverst i koncernstrukturen. Østre Landsret fandt, at udbyttet fra NTC blot skulle viderekanaliseres til nogle kapitalfonde som de bagvedliggende ejere, og NTC derfor ikke havde en selvstændig begrundet funktion. Landsretten fandt derfor, at der forelå retsmisbrug, og at den påtænkte udlodning ikke var fritaget i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt. Derudover at udlodningen heller ikke var fritaget medfør selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.

Højesterets afgørelse og begrundelse

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom under henvisning til, at TDC ikke havde fremlagt oplysninger for Højesteret om, hvad der var sket med udbyttet, som TDC A/S i august 2011 udloddede til NTC Holding G.P & Cie S.C.A.

Særligt om rentekravet

Foruden de materielle forhold i dommen udtog Højesteret også et rentespørgsmål til selvstændig behandling, formentlig henset til rentekravets væsentlighed i sagen. I dommen tager Højesteret herved også direkte stilling til spørgsmålet om forrentningen af kildeskattekravet.

I sagen nedlagde Skatteministeriet påstand om, at der til kravet skulle påløbe renter fra SKATs påkrav om betaling af skat den 17. september 2010 og frem til Højesterets afgørelse af sagen i henhold til opkrævningslovens § 7. I dommen tiltræder Højesteret i overvejende grad denne påstand, idet Højesteret anfører, at der ikke er holdepunkter i lovgivningen for at nå frem til et andet resultat. Højesteret tiltræder dog ikke dette uden en kritik af retstilstanden på området. I dommen stiller Højesteret spørgsmål til de nuværende regler og opfordrer direkte lovgiver til at kigge nærmere på reglerne.

I ovenstående sag anmodede NetApp Danmark ApS i 2015 om deponering af de omstridte beløb for at undgå yderligere påløbende renter. Skattemyndighederne afviste dog denne anmodning under henvisning til, at NetApp Danmark ApS havde fået medhold eller delvist medhold tidligere i sagen, hvorfor det ikke var muligt at deponere det omstridte beløb i henhold til gældende praksis.

I dommen bemærker og fremhæver Højesteret, at lovgiver bør overveje, om denne retsstilling, hvor der i en længere årrække bliver pålagt renter og renters rente, selvom skatteyder har haft intention om deponering af det omstridte beløb, er hensigtsmæssig.

DAHL tiltræder Højesterets synspunkt om, at den nuværende retstilling på området hverken er hensigtsmæssig eller ønskværdig. Det er uforholdsmæssig byrdefuldt, at skattepligtige ikke kan stoppe påløbet af renter ved deponering af det eventuelle skyldige beløb. Hertil at der er forskel på, om man selv som skatteyder fremmer sagen, eller om det er skattemyndighederne, der gør det.

Du kan læse om Højesterets dom i beneficial owner-sagskomplekset her.

Udfordringer med behandlingstiden i skattesager

I forlængelse af Højesterets afgørelse ser vi os nødsaget til at kommentere på den langstrakte proces, som skattesager typisk har, og som nærværende afgørelse er endnu et eksempel på. Sagens længde er langt fra atypisk, og de fleste skattesager verserer i dag i en længere årrække, før der bliver truffet en endelig afgørelse, først i det administrative klagesystem og evt. efterfølgende ved domstolene.

Som anført vedrører dommen transaktioner foretaget i henholdsvis 2005 og 2006. Vi nu kan konstatere, at det endelige punktum i sagen først er blevet sat her i begyndelsen af 2023.  

Det er på alle måder uhensigtsmæssigt, både for sagens oplysning, men også for retssikkerheden, at der går så lang tid fra den skattepligtige transaktion frem til den endelige afgørelse i sagen. Det er økonomisk og tidsmæssigt byrdefuldt, at skattesager har så lange forløb. Henset hertil er det de færreste, der har den økonomiske formåen til at kunne føre de langstrakte skattesager. Dette er retssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt.

Vi kan derfor kun plædere for, at myndighederne samt folketinget gør mere for at nedbringe sagsbehandlingstiden og berammelsestiderne ved domstolene, både generelt, men især vedrørende skattesager, som ofte bliver overset i omtalen om sagsbehandlingstider.

Kontakt DAHL

Hos DAHL har vi stor erfaring i håndtering af almindelige skattesager – herunder internationale skattesager om udbytteudlodninger.

Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag. Du er velkommen til at kontakte en af vores specialister.