Skatteministeren fremsatte den 11. oktober 2023 lovforslaget L 52, som gennemfører den politiske aftale ”Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet”, som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

Aftalen udspringer af aftalepartiernes enighed om, at straffen for svindel med skatter og afgifter skal skærpes. Der foretages derfor med lovforslaget bl.a. skærpelser af en række bestemmelser i skattelovgivningen med henblik på at gennemføre en ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse, ligesom der indføres nye initiativer og muligheder for skattemyndighederne for at komme svindel med skatter og afgifter til livs. Det er hensigten, at lovforslagets skærpelser og tiltag vil have en præventiv virkning på området.

Med lovforslaget foreslås der overordnet følgende fem tiltag:

1. Justering af en række straffebestemmelser i skattelovgivningen med henblik på at gennemføre en ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse
2. Indførsel af tillægsbøder i fængselssager om smugleri
3. Indførsel af en mulighed for skatteforvaltningen for at kunne pålægge ledelsesmedlemmer hæftelse for skatter og afgifter som følge af svindel med fiktive eller falske fakturaer
4. Indførsel af en mulighed for skatteforvaltningen for at kunne inddrage registreringen af skatter og afgifter hos de virksomheder, der forsætligt eller groft uagtsomt har anvendt fiktive eller falske fakturaer
5. Indførsel af muligheden for, at skatteforvaltningen kan foretage arrest i en virksomheds indeståender på pengeinstitutkonti

I det følgende rettes fokus på hæftelse for ledelsen i sager om fiktive fakturaer.

Hæftelse for ledelsen i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer

Hæftelse ved uregistreret virksomhed

Det følger af opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er registreret for et eller flere registreringsforhold efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed.

Hæftelse ved ophørt virksomhed

Derudover følger det af opkrævningslovens § 10 c, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed, der efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket til eller bevirket, at der er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2, hæfter for de skatter og afgifter m.v., der som følge heraf ikke er blevet angivet eller indberettet. Det gælder dog kun skatter og afgifter m.v., for hvilke fristen for angivelse eller indberetning er indtrådt, mindre end 2 år før virksomheden er ophørt, således at den hverken har et aktivt cvr- eller SE-nummer. Hæftelsen efter opkrævningslovens §§ 10 b-c er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Forslaget

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i opkrævningslovens § 10 d med følgende ordlyd:

”§ 10 d. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.”

Bestemmelsen er efter ordlyden rettet mod situationer, hvor der anvendes fiktive fakturaer med henblik på at opnå f.eks. et uberettiget moms- eller skattefradrag i en virksomhed. Eller for at undgå at skulle indeholde A-skat og/eller arbejdsmarkedsbidrag (Am-bidrag) ved udbetaling af løn. Dette fremgår også entydigt af lovbemærkningerne.

I dag har skatteforvaltningen mulighed for at anlægge en erstatningssag mod de pågældende ledelsesmedlemmer i sådanne situationer. Men med bestemmelsen åbner man altså op for, at man administrativt kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte for kravene.

Hvem kan ifalde hæftelsesansvar?

Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 10 d, vil finde anvendelse, uanset om den pågældende virksomhed drives personligt eller i selskabsform. Afgrænsningen af ledelsen vil være den samme som efter opkrævningslovens § 10 b-c samt konkurslovens § 157, stk. 1, om konkurskarantæne. Det betyder, at bestemmelsen for det første vil kunne anvendes på den, der har været registreret som ledelse, forudsat at den pågældende person har accepteret hvervet (registreringen), eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.

Den foreslåede bestemmelse omfatter også tilfælde, hvor registreringen af ledelsen helt eller delvist ikke svarer til de faktiske forhold. Bestemmelsen vil således også omfatte den, der i en stråmandskonstruktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system (CVR), men som reelt og aktivt deltager i ledelsen af virksomheden.

Det er i lovbemærkningerne beskrevet nærmere, hvornår personen reelt deltager i ledelsen. I bedømmelsen indgår det bl.a., om personen har fuldmagt til virksomhedens bankkonto, eller om personen udadtil har fremstået som virksomhedens leder.

Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse vil ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar gældende.

Klage

Skatteforvaltningslovens regler om klage, henstand m.v. vil finde anvendelse på de afgørelser om hæftelse, som Skatteforvaltningen træffer i henhold til den foreslåede bestemmelse.

Ikrafttræden og virkningstidspunkt

Den foreslåede ikrafttræden er 1. januar 2024. Den foreslåede bestemmelse har kun virkning for skatter og afgifter, der opstår fra og med den 1. januar 2024. Afgørende er, hvornår skatten eller afgiften er ”stiftet”, hvilket afhænger af den specifikke hjemmel for skatten eller afgiften.

Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 14. december 2023.

Har du brug for rådgivning?

Hos DAHL har vi stor erfaring i håndtering af almindelige skattesager – herunder skattestraffesager. Vi har oplevet en stigning i skattestraffesager og forventer en yderligere stigning i takt med, at de gennemgribende investeringer i skattekontrollen rulles ud.

Vi bistår med råd og vejledning i forbindelse med korrespondance med skattemyndighederne, samt eventuel efterfølgende førelse af din skattestraffesag ved domstolene.

Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag. Du er velkommen til at kontakte en af vores specialister.