Tilpasningsdygtig
Mulighed for både skriftlig og mundtlige indberetningskanaler. Indberetningssiden tilpasses til jeres behov med logo og tekster.
Dialog foregår sikkert og fortroligt gennem platformen. Via Whistleblowerordningen er det muligt for en whistleblower at indberette sin mistanke anonymt. Whistlebloweren har også mulighed for at følge sagen anonymt.
DAHLs specialister modtager indberetningerne via platformen og foretager et habilitetstjek, inden sagen frigives. I beslutter, hvem sagen skal kunne frigives til, og om eksempelvis jeres HR-afdeling også skal kunne modtage sager direkte.
DAHL tilpasser whistleblowerordningen til jeres organisation. Opsætningen inkluderer, at DAHL udarbejder de obligatoriske juridiske dokumenter for at etablere og administrere whistleblowerordningen.
Al adgang til platformen er bruger- og rollestyret. Både whistleblower og sagsbehandlere skal altid anvende to-faktor login for at opretholde et højt sikkerhedsniveau.
Særligt velegnet til små og mellemstore virksomheder, som skal bruge en whistleblowerordning
For virksomheder, der vil tilbyde flere måder at indberette på – særligt egnet til virksomheder, hvor ansatte ikke er PC-brugere
Skræddersyede ordninger for offentlige og private virksomheder med særlige behov
*Modtagelse og håndtering af mundtlige indberetninger afregnes særskilt uden for den faste abonnementspris. Alle priser er eksklusive moms.
Med DAHL Whistleblower kan kravene i whistleblowerloven let overholdes. Med en whistleblowerordning kan du være med til at sikre, at alvorlige fejl og eventuelle ulovligheder på arbejdspladsen bliver opfanget i tide. For mange arbejdspladser er der lovpligtigt at tilbyde en intern whistleblowerordning, hvor medarbejderne kan indberette mistanke om ulovligheder.
DAHL Whistleblower er en egenudviklet platform, som tager højde for gældende juridiske krav og regler, både som følge af whistleblowerloven og direktivet, og som følge af kravene i persondatalovgivningen.
Når du etablerer en whistleblowerordning, er det ikke kun en indberetningsplatform, du sætter i drift. Juraen skal også være på plads. Det omfatter eksempelvis, at der skal formuleres retningslinjer, politikker og instrukser, og der skal etableres en whistleblowerenhed, som har ansvaret for whistleblowerordningen.
Alt efter behov og valg af løsning, kan vores erfarne specialister bistå med administration og behandling af indberetninger i større eller mindre udstrækning. Vi tilbyder i alle vores løsninger som standard at foretage en indledende visitering af indberetninger for at sikre, at en indberetning ikke frigives til behandling af den person, som indberetningen vedrører.