I denne artikel retter vi skarpt på det forhold, hvor en dansk arbejdsgiver har en ansat, som er bosat i udlandet, men som får en bil stillet til rådighed af den danske arbejdsgiver. 

I et bindende svar fra tidligere i år afgivet af Skatterådet, er problemstillingen afdækket. En dansk arbejdsgiver anmodede om et bindende svar, for så vidt angår den skattemæssige behandling af sine arbejdstagere bosat i udlandet, som havde fri bil stillet til rådighed. Arbejdsgiveren havde oplyst, at medarbejderne alene arbejdede i Danmark 1-5 dage om måneden. Den resterende del af tiden arbejdede medarbejderne i Sverige. Det bindende svar er offentliggjort som SKM2023.79.SR.

Inden vi ser på de skattemæssige konsekvenser for medarbejderne i det bindende svar, skal vi først have klarlagt, hvad den sædvanlige regel om beskatning af fri bil siger, hvordan man værdiansætter biler i udlandet, værdiansættelse af bilen, og hvornår bilen er til rådighed for privat kørsel.

Den sædvanlige regel om beskatning af fri bil

For så vidt angår beskatningen af fri bil er det værdien af selve rådigheden, der beskattes. Det vil sige, at beskatningen er uafhængig af, om medarbejderen rent faktisk benytter bilen privat.

Beskatningen er således ikke afhængig af omfanget af den private kørsel. Dette gælder også for erhvervsdrivende, der har medtaget bil under virksomhedsordningen.

Hvis to interessenter har rådighed over samme firmabil, eller hvor flere deler en firmabil, beskattes alle fuldt ud af rådigheden over bilen, såfremt denne firmabil står til rådighed for interessenterne.

Selve beskatningen af værdien af fri bil foretages ud fra bilens værdi efter faste takster, der er fastsat i ligningslovens § 16, stk. 4.

Der gælder en regel om, at bilens værdi mindst beregnes af kr. 160.000.

For indkomståret 2024 sættes den årlige værdi til 23,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct. af resten. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår sættes den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi

Medarbejderen skal desuden medregne et miljøtillæg. I indkomståret 2023 udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 350 %.

Tillægget for indkomståret 2024 hæves til 500 % og i 2025 samt efterfølgende indkomstår til 600 %.

Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.

Værdiansættelse af biler i udlandet

Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 (biler for en arbejdstager bosat i Danmark, men som arbejder i et andet land) skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Det vil sige, at for medarbejderen der bor i udlandet, og som får en bil stillet til rådighed af en dansk arbejdsgiver, vil værdigrundlaget være det samme, som hvis medarbejderen boede og arbejdede i Danmark.

Problemstillingen i det bindende svar

Virksomheden, der indsendte anmodningen om det bindende svar, har svenske sælgere ansat, som bor i Sverige. Medarbejderne har en svensk indregistreret bil til rådighed, der betales af virksomheden. Medarbejderne beskattes af værdien af fri bil i Sverige.

Virksomheden oplyser, at den ikke har en afdeling i Sverige, men at alle sælgerne har en kontorplads i Danmark. Medarbejderne kører rundt i Norden og kommer til det danske kontor en gang imellem. I den forbindelse benytter medarbejderne deres svenske indregistrerede firmabil til transporten, herunder også til arbejdet i Danmark. Bilerne benyttes hovedsagelig i Sverige. Udover turene til Danmark køres der også i mindre omfang til Norge og Tyskland, i forbindelse med arbejdsopgaver der.

Virksomheden oplyser, at det er problematisk, hvis medarbejderne skal beskattes fuldt ud i Danmark af værdien af fri bil, da medarbejderne ikke har incitament til at fortsætte med at være ansat i den danske virksomhed, eftersom de også beskattes af værdien af fri bil i Sverige.

Virksomheden er blevet opmærksom på problemstillingen, fordi virksomheden har indset, at dens medarbejdere er skattepligtige af deres løn de dage, hvor medarbejderne arbejder i Danmark. Dette følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande artikel 15.

Beskatning af værdien ud fra antallet af dage og dobbeltbeskatningsproblematik

I det bindende svar bekræftede skatterådet, at de svenske medarbejdere var skattepligtige af værdien af fri bil i Danmark, hvis medarbejderen arbejdede i Danmark 1-5 dage om måneden. Dels begrundet ud fra kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvorefter den begrænsede skattepligt omfatter indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, da det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

Dels også begrundet ud fra dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, hvorefter beskatningsretten til vederlag er overdraget til kildelandet, hvis arbejdet også er udført der.

Sagt med andre ord, var virksomhedens svenske medarbejdere skattepligtige til Danmark af værdien af fri bil for de specifikke dage, hvor arbejdet udførtes i Danmark.

Skatterådet bekræftede også overfor virksomheden, at spørgers svenske medarbejdere ikke var skattepligtige af værdien af fri bil for en hel måned, hvis de kun arbejdede 1-5 dage i Danmark om måneden. Medarbejderne skulle alene beskattes af værdien af fri bil for de dage, hvor arbejdet udførtes i Danmark, hvorefter skatterådets opfattelse er, at der skal ske en forholdsmæssig fordeling af beskatningen.

Hvis der i den forbindelse opstår dobbeltbeskatning, for så vidt angår beskatningen af fri bil, kan de omhandlede medarbejdere få lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, der omhandler ophævelse af dobbeltbeskatning.

Lempelsen skal gives af den stat, hvor medarbejderne er skattemæssigt hjemmehørende ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 – i eksemplet ovenfor vil dette være Sverige.

DAHL bemærker

Vores opfattelse er, at Skatterådets bindende svar ud fra et teoretisk synspunkt giver god mening. Vi bemærker dog, at det ud fra et praktisk synspunkt kan være besværligt at sikre sig, at medarbejderne ikke de facto bliver dobbeltbeskattet. Som nævnt skal dette i praksis ske ved, at medarbejderens bopælsland giver et nedslag i skatten, for den faktiske betalte skat i Danmark. Dette er derfor et moment der er vigtigt at være opmærksom på. Både for medarbejderne og for virksomheden.

Endvidere bør det bemærkes, at værdigrundlaget for beskatningen af fri bil ikke er det samme i Danmark og Sverige, da registreringsafgiften i Danmark er noget højere end i Sverige. Dette kan i praksis skabe den udfordring, at beskatningen i Danmark overstiger beskatningen for medarbejderen i udlandet, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst alene vil få lempelse op til den skat, der er betalt i hjemlandet.

Hvis du har spørgsmål til beskatning af fri bil for medarbejdere i Danmark eller i udlandet, står vi altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse og afklaring.

Du er derfor velkommen til at kontakte en af vores specialister.