AB 18 - Tidsfristforlængelse og forsinkelse
I vores gennemgang af byggeriets nye standardvilkår AB 18 sætter vi nu fokus på konsekvenserne af, at en tidsplan for gennemførelse af byggeriet, af den ene eller anden årsag, ikke overholdes. Få indblik i betingelserne for tidsfristforlængelse og forsinkelse, herunder mulighed for dagbod og nye regler om forcering i vores serie om de nye almindelige betingelser (AB 18).
Generelt har Udvalget for revision af AB 92, med nogle sproglige ændringer, stort set genanvendt de hidtil gældende bestemmelser fra AB 92 om tidsfristforlængelse og forsinkelse.
Grundlæggende betyder det, at Entreprenøren er forpligtet til at overholde den/de aftalte terminer. Såfremt Entreprenøren ikke er i stand til at overholde aftalte terminer, og såfremt Entreprenøren ikke har ret til fristforlængelse, er Entreprenøren ansvarlig for forsinkelsen og dermed også erstatningspligtig overfor Bygherren. Som hidtil fastsættes Bygherrens tab enten efter dansk rets almindelige erstatningsregler eller som dagbod, men Bygherren kan ikke kræve begge dele.
Entreprenøren har alene ret til tidsfristforlængelse, hvis forsinkelsen er forårsaget af en eller flere af fire nærmere anførte årsager. Den væsentligste årsag til fristforlængelse er, at fristoverskridelsen skyldes Bygherrens egne forhold. Dette kan enten være på grund af Bygherrens ønsker om ændringer i arbejdet (ekstraarbejder), eller fordi Bygherren ikke opfylder de forpligtigelser, som han har overfor Entreprenøren. Den mest nærliggende årsag er den forsinkelsen, der opstår, som følge af Entreprenørens standsning på grund af Bygherrens manglende betaling. Et mindre dramatisk forhold er, når en Entreprenør bliver forsinket, kan de entreprenører, hvis fremdrift berøres heraf, have ret til fristforlængelse. I forhold til om der foreligger ret til fristforlængelse, er det uden betydning, om Bygherren (eller anden entreprenør) har udvist fejl eller forsømmelser.
Entreprenøren har videre ret til fristforlængelse ved force majeure. Inden for entrepriseretten må dette begreb anses for at være udvidet i forhold til den gængse opfattelse. Udvalget har fundet anledning til at præcisere, at simpelt tyveri ikke er force majeure. Tyveri fra byggepladsen af byggematerialer, værktøj og andre materiel vil derfor ikke give Entreprenøren ret til fristforlængelse.
Som hidtil vil også usædvanligt vejrlig og offentlige påbud eller forbud, der ikke skyldes Entreprenøren, give ret til fristforlængelse.
Det er Entreprenøren, der skal kunne bevise, at der foreligger ret til fristforlængelse. Entreprenøren bør derfor ved enhver ændring af tidsplaner altid sikre sig dokumentation for, hvorvidt ændringer tillige indeholder Bygherres accept af, at sanktionsgivende terminer ligeledes ændres.
AB 18 definerer dagbod og regler herfor
Uden derved at ændre på hidtidig praksis indeholder AB 18 en definition af, hvordan størrelsen af en dagbod skal beregnes, idet det fastslås, at dagboden beregnes som en brøkdel af entreprisesummen uden moms. Bestemmelsen efterlader dog fortsat mulighed for diskussion af, hvilket beløb entreprisesummen udgør. Er der tale om den oprindelige aftalte sum, om denne sum med tillæg og fradrag for ekstraarbejder, og om hvorvidt der skal foretages tillæg (eller fradrag) for indeksering mv.?
Som noget nyt indeholder AB 18 også en bestemmelse om, i hvilke situationer Bygherre vil være berettiget til at kræve dagbod for Entreprenørens overskridelse af en mellemtermin/frist. Ved bestemmelsen søges de almindeligt forekommende aftaler om sanktionsgivende terminer reguleret. Ved nærmere eftersyn af bestemmelsen konstateres, at denne er et direkte udtryk for, at parterne fratages deres aftalefrihed. Efter bestemmelsen fratages Bygherren således retten til en ellers klart aftalt dagbod, selvom Entreprenøren ubestridt er i ansvarspådragende forsinkelse, og Bygherren har overholdt egne forpligtigelser. I henhold til bestemmelsen kan Bygherren alene være berettiget til dagbod for Entreprenørens overskridelse af en mellemfrist, såfremt overholdelse af fristen sikrer færdiggørelse af en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen eller af andre væsentlige forhold. Bevisbyrden for, at vilkårene er opfyldt, må ligge på Bygherren, idet parternes gensidige aftale om at fastsætte en mellemtermin som sanktionsgivende, dog bør tillægges vægt, mens Bygherrens ensidige fastsættelse (i udbudstidsplanen) ikke bør tillægges samme. Der fremgår intet af bestemmelsen om, hvorvidt og i hvilket omfang Entreprenøren kan ifalde erstatningspligt for overskridelse af en mellemtermin. Det er derfor fortsat uklart, om samme betingelser også gælder, hvis der ikke er aftalt dagbod. En aftale om dagbod ved Entreprenørens overskridelse af slutterminen må dog føre til, at Entreprenøren ikke kan ifalde erstatningspligt for overskridelse af mellemterminer. Usikkerhederne må dog føre til, at parterne i entrepriseaftalen klart tager stilling til de anførte forhold.
Som hidtil er væsentligste sanktion ved forsinkelse, at Entreprenøren skal betale dagbod. Dagboden sættes i stedet for erstatning og er reelt en standardiseret erstatning for forsinkelsen, hvilket fritager Bygherren fra at dokumentere de tab, som forsinkelsen kan have medført. Det kan være meget belastende for en Entreprenør at ifalde erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. For eksempel er ansvaret ikke begrænset til alene at gælde direkte tab, men gælder alle krav og følger, så længe erstatningsbetingelserne er opfyldte. En dagbod skal derfor ikke blot anses som Bygherrens standardtab og fordel for Bygherren, men også som en klar ansvarsbegrænsning for Entreprenøren.
Den entreprenør, der kan forudse en mulig forsinkelse, skal nu give sin Bygherre meddelelse herom, uanset om forsinkelsen skyldes Entreprenørens egne forhold, eller om Entreprenøren har ret til fristforlængelse. Dette forhold udtrykker blot, at parterne skal tage hensyn til hinanden og sikre byggeriet bedst muligt.
Interessante varslingsregler i relation til dagbod
Af varslingsregler er AB 18s bestemmelse om, hvordan Bygherre skal varsle dagbod betydeligt mere interessante. Der er ikke tvivl om, at Udvalget har ønsket at sætte en stopper for den udviklede praksis, hvorefter det stort set er umuligt for Bygherre at varsle dagbod korrekt.
Nu er det fastsat (AB 18 § 40, stk. 4, lit. c), at Bygherren, i rimelig tid efter at være blevet opmærksom på, at forsinkelse vil opstå, skal meddele Entreprenøren, at overskridelsen vil blive pålagt dagbod med angivelse af fra, hvornår dagbod beregnes. Da Udvalget samtidig har præciseret, at ”Det er hensigten med at præcisere betingelserne, at det sikres, at der ikke gennem praksis indbygges yderligere betingelser”, og meget klart at ”Hvis betingelserne er opfyldt, skal dagboden betales”, så er der ikke tvivl om, at det i fremtiden skal være meget lettere for Bygherren at få dagbøder fra Entreprenøren, og at et dagbodskrav ikke er et oplæg til forhandling, men et reelt krav.
Nye regler om forcering
Bestemmelserne om tidsfristforlængelse og forsinkelse indeholder, som noget nyt, regler om forcering. Hovedreglen er, at en Entreprenør ikke er forpligtet til at iværksætte forcering og selv ikke ved egen forsinkelse kan pålægges at forcere. Ved egen forsinkelse kan Entreprenøren vælge, om denne vil bruge omkostninger på at søge en forsinkelse indhentet, eller i stedet betale aftalt sanktion (dagbod) for forsinkelsen. Entreprenøren må dog sikre ikke at komme i væsentlig forsinkelse, da dette kan give Bygherren adgang til at ophæve entrepriseaftalen.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt der foreligger ansvarspådragende forsinkelse og Bygherren desuagtet afgiver varsel om dagbod, har Entreprenøren hidtil måtte løbe risikoen for, om varslet var korrekt og derved blive pålagt dagbod. Nu er der indført et system, hvorefter den Entreprenør, der modtager et dagbodsvarsel, kan iværksætte forcering og søge forsinkelse indhentet. Viser det sig, at Bygherren uberettiget har varslet dagbod, er Bygherren forpligtet til at betale forceringen efter regning. Systemet bør føre til, at Bygherre i tilfælde af, at en tidsplan ikke holder, overvejer en ekstra gang, om dette også skal føre til et dagbodskrav.
Der er også sket revision af bestemmelserne om Bygherres forsinkelse. Der er grundlæggende alene tale om en sproglig opdatering således, at de nye regler indholdsmæssigt er helt tilsvarende de hidtidige gældende for Bygherres forsinkelse og hæftelse herfor.
Har I tilstrækkeligt kendskab til de nye betingelser i AB 18?
Vi udgiver hver fredag et fagligt indlæg, som sætter fokus på ændringerne i et eller flere afsnit af AB 18. Du får vores bud på, hvordan de pågældende bestemmelser får praktisk indflydelse på kontrakter og forløb af byggesager.
Har du konkrete spørgsmål til de nye standardvilkår, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.
Artikelserie:
11. okt. 2018: Nye aftalevilkår er klar til byggeriets parter
9. nov. 2018: AB 18 - Skal standarddokumenter revideres?
16. nov. 2018: AB 18 - Nye bestemmelser om bygherrens udbud og entreprenørens tilbud
30. nov. 2018: AB 18 - Sikkerhedsstillelse og forsikring
7. dec. 2018: AB 18 - Opstramning af kravene for entreprenørens ydelse
14. dec. 2018: AB 18 - Digitale bygningsmodeller
21. dec. 2018: AB 18 - Entreprenørprojektering
11. jan. 2019: AB 18 - Ændringer og ekstraarbejder
18. jan. 2019: AB 18 - Ændringer vedrørende betaling
25. jan. 2019: AB 18 - Ophævelse
08. feb. 2019: AB 18 - Førgennemgang, aflevering og 1- og 5-års eftersyn
15. feb. 2019: AB 18 - Entreprenørens afhjælpningsret og afhjælpningspligt
22. feb. 2919: AB 18 - Mangler
1. mar. 2019: AB 18 - Løsning af tvister
15. mar. 2019: AB Forenklet - til de mindre og enklere entrepriser
29. mar. 2019: ABR 18 - Reviderede regler for rådgiveraftaler