Nyheder

Derfor bør agentaftaler være skriftlige

I dansk ret gælder et grundlæggende princip om, at mundtlige aftaler er lige så gyldige som skriftlige aftaler. Det er dog vigtigt at være opmærksom på de problemer, der kan opstå, når en aftale kun er indgået mundtligt. I denne artikel kan du blive klogere på, hvorfor det er vigtigt at nedfælde sine handelsagentaftaler på skrift.

Mundtlige aftaler har den fordel, at de som regel er nemme at indgå, og parterne kan derfor hurtigt forsætte med det, der for alvor betyder noget: Samarbejdet. Det gælder dog for de fleste aftaler, at det er anbefalelsesværdigt at udarbejde dem på skrift – især hvis der er tale om en handelsagentaftale.

Handelsagentaftaler og handelsagentloven

Handelsagentaftaler er underlagt reglerne i handelsagentloven for at beskytte den svage part i aftaleforholdet: Handelsagenten. Loven indeholder derfor bestemmelser, som har til hensigt at beskrive agenturgiverens forpligtelser og handelsagentens krav. Størstedelen af disse bestemmelser er deklaratoriske; det betyder, at de kan fraviges ved (mundtlig) aftale, hvis parterne bliver enige om det.

Problemet opstår, hvis én af parterne efterfølgende erindrer eller opfatter aftalens mundtlige vilkår forskelligt fra den anden part, herunder hvilke bestemmelser i handelsagentloven parterne har fraveget. Det er især væsentligt, at parterne kan dokumentere de aftalte vilkår, der vedrører territorium, eksklusivitet, lovvalg og værneting.

Det er udgangspunktet i dansk ret, at den, der hævder, at en bestemmelse er fraveget ved (mundtlig) aftale, også er den part, der skal bevise dette. En sådan bevisbyrde vil – oftest ikke kunne løftes, og parternes aftale vil i stedet blive ”grebet” af handelsagentloven, herunder de deklaratoriske bestemmelser. Af samme årsag er det en klar fordel at notere aftalte fravigelser på skrift.

Handelsagentloven § 3 – krav på skriftlig aftale

En anden (praktisk) årsag til, at aftaleparter bør indgå handelsagentaftaler skriftligt, er, at hver part på et hvilket som helst tidspunkt ensidigt kan kræve at modtage et underskrevet dokument, der angiver agenturaftalens vilkår i henhold til handelsagentlovens § 3. Denne bestemmelse kan parterne ikke fravige ved aftale.

Det betyder, at selv hvis parterne har indgået en mundtlig aftale, kan samarbejdspartnere til enhver tid forlange aftalen nedfældet på skrift. Afviser en part at efterkomme kravet om skriftlighed, kan det efter omstændighederne udgøre en misligholdelse.

Parterne slipper derfor ikke nødvendigvis for at udarbejde en skriftlig aftale, blot fordi de oprindeligt indgik en mundtlig aftale.

Udover det praktiske besvær med at nedfælde en mundtlig aftale senere i samarbejdet, er der også en reel risiko for, at der pludselig opstår en række tvivlsspørgsmål, som parterne bliver nødt at håndtere - samtidig med at samarbejdet sideløbende skal fungere. 

Handelsagentlovens § 30 – konkurrenceklausuler

Parterne vil ofte blive enige om, at agenten skal underlægges en konkurrenceklausul. Det er gyldigt at indgå en mundtlig aftale om, at en handelsagent er underlagt en konkurrenceklausul under samarbejdet med agenturgiver.

Hvis agenturgiver også vil sikre, at handelsagenten er underlagt en konkurrenceklausul efter samarbejdets ophør, skal aftalen være indgået skriftligt i henhold til handelsagentlovens § 30. Hvis konkurrenceklausulen alene er indgået mundtligt, vil den ikke binde handelsagenten efter samarbejdets ophør, og handelsagenten kan således frit kontrahere med agenturgivers konkurrenter.

Lovregler og værneting

Aftaler om lovvalg og værneting kan under visse omstændigheder gyldigt indgås mundtligt, men grundet bevisbyrdeproblemer, anbefales det, at sådanne aftaler (sammen med kontrakten i øvrigt) indgås skriftligt.

Bruger man udenlandske handelsagenter, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke aftaler, hvilket værneting der finder anvendelse, og hvilke lovregler samarbejdet i øvrigt er underlagt.

Er agenturgiver dansk og handelsagenten eksempelvis fransk, kan der hurtigt opstå problemer, når det umiddelbart lykkelige samarbejde møder udfordringer.

Handelsagenten kan nemlig kræve, at en konflikt mellem parterne skal afgøres af domstolene i agentens hjemland - og her er det værd at bemærke, at goodwillgodtgørelsen, som agenturgiver skal betale til agenten ved samarbejdets ophør, bliver udmålt betydeligt højere i Frankrig end i Danmark. Goodwillgodtgørelsen kan efter dansk ret ikke overstige, hvad der svarer til 1 års vederlag beregnet på grundlag af agentens gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste 5 år, aftalen har varet. Har agenturaftalen varet mindre end 5 år, beregnes beløbet på grundlag af gennemsnittet for den konkrete kontraktperiode. Frankrig har ikke indført et lignende loft på goodwill. 

Sammenfatning

Selvom en mundtlig aftale umiddelbart er lige så bindende som en skriftlig aftale, anbefales det, at parterne altid nedfælder de for aftalen gældende vilkår på skrift. Dels for at imødegå de bevisbyrdeproblemer, der unægteligt vil melde sig på et tidspunkt under samarbejdet eller efter samarbejdets ophør, og dels for at sikre parternes virksomheder for fremtiden.

Parterne kan optimere deres forretning ved at tænke langsigtet og ved at nedfælde alle indgåede aftaler på skrift. Hvis der eksempelvis er tale om en virksomhed, der er bygget op om et netværk af agenter, vil manglende skriftlige kontrakter normalt opleves som en væsentlig mangel i en virksomhedsoverdragelse. Det kan enten medføre, at virksomhedsoverdragelsen ikke gennemføres, eller at købesummen nedsættes (væsentligt).

Kontakt DAHL

Udover de fremhævede problemstillinger i denne artikel, er der selvfølgelig en række andre problemstillinger, der også er vigtige at have for øje, når man indgår en handelsagentaftale. Hos DAHL har vi mange års erfaring med aftaleindgåelse for både store og små virksomheder. Vores specialister er klar til at hjælpe dig med professionel juridisk rådgivning for at sikre din virksomhed den rigtige aftale.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev pr. e-mail og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Betingelse for modtagelse af nyhedsbrevet DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatpartnerselskab. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Du vil kun modtage markedsføringsmateriale fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatpartnerselskab behandler din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. Når du via nyhedsbrevet tilmelder dig et af vores arrangementer, vil vi i nogle tilfælde ligeledes behandle oplysninger om firmanavn og telefonnummer.

Vi indsamler desuden oplysninger om din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet – herunder oplysninger om om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid e-mailen er åben, og om der klikkes på links i nyhedsbrevet. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Du kan finde yderligere information om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi dine oplysninger til at udsende faglige nyheder, kursus- og øvrige arrangementstilbud samt andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge dine oplysninger til at udsende orienterende e-mails om DAHL Advokatpartnerselskab eller om vores nyhedsbrev. Vores udsendelse af nyhedsbrevet sker på grundlag af dit samtykke.

De oplysninger, vi indsamler om dig og din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet, anvender vi til at forbedre vores service og indhold, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet i vores nyhedsbreve efter dine interesser. Vi behandler dine personoplysninger til disse formål efter reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis du ikke ønsker, at vi behandler dine oplysninger til disse formål, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet anvender vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller. Det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du angiver ændringsønsker.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter dine oplysninger på vores modtagerliste.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på linket ”afmeld nyhedsbrev”, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser dit navn og din e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi dine oplysninger.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Du har til enhver tid mulighed for at gøre brug dine rettigheder efter persondatalovgivningen.

Du kan bl.a. anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Du kan desuden anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, trække et samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte cbm@dahllaw.dk.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Du kan altid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig vores nyhedsbrev

Accepter betingelserne