Hvilke regler gælder for en virksomheds produktansvar?
Hvordan er din virksomhed stillet, hvis et produkt, I har solgt, er årsag til, at der sker en skade på en person eller en anden genstand? Og hvornår bærer I et produktansvar? Vi giver i denne artikel et overblik over, hvad produktansvar og det i retspraksis udviklede produktansvar indebærer samt forskellene mellem de to regelsæt.
Hvad er produktansvar og det i retspraksis udviklede produktansvar?
Reglerne om produktansvar er reguleret af hhv. produktansvarsloven og det i retspraksis udviklede produktansvar. Produktansvar betegnes som det ansvar der opstår, når et solgt produkt under normal eller forventelig brug er årsag til, at der sker skade på en person eller en anden genstand. I modsætning til produktansvarsloven sondrer det i retspraksis udviklede produktansvar ikke mellem, hvorvidt den indtrådte skade er sket på forbrugerting eller erhvervsting.
Produktansvaret efter det i retspraksis udviklede produktansvar omfatter derfor enhver skade på personer og ting uanset deres brug (dvs. både erhvervs- og forbrugerting), når skaden enten er forvoldt af løsøregenstande, fast ejendom eller tjenesteydelser, og uanset om der er handlet som led i erhvervsvirksomhed eller ej.
Produktansvaret udviklet efter retspraksis er derfor knyttet til enhver ydelse, der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug, og har således et bredere anvendelsesområde end produktansvaret efter produktansvarsloven.
Betingelser for pålæggelse af produktansvaret
Såfremt et solgt produkt er årsag til, at der sker en skade på en person eller en anden genstand, kan såvel producenten som mellemhandleren blive erstatningsansvarlig for den indtrådte skade.
Følgende betingelser skal dog være opfyldt, før din virksomhed kan blive pålagt et erstatningsansvar:
- Der skal være tale om et produkt (en løsøregenstand, fast ejendom eller tjenesteydelse)
- Skaden skal være forårsaget af produktet
- Produktet skal være defekt eller farligt på en måde, som ikke kunne forudses
Hvornår er et produkt defekt eller farligt?
Produktansvarsloven anvender et defektbegreb, som indebærer, at et produkt er defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, man med rette kunne forvente. Det i retspraksis udviklede produktansvar har derimod traditionelt set anvendt et farlighedsbegreb, hvorefter et produkt anses som farligt, hvis det har nogle egenskaber, der gør, at det under sædvanligt brug kan forvolde skade på en person eller ting. I praksis er der dog ikke nogen indholdsmæssig forskel mellem begreberne.
Hvem har produktansvaret?
Det i retspraksis udviklede produktansvar anser alle leverandører af produktet, herunder producenten og mellemhandlerne, som værende ansvarlig for skade forvoldt af dennes produkter, og forbrugeren kan frit vælge, hvem erstatningskravet skal rettes mod. Begrebet mellemhandler skal forstås bredt, dvs. enhver der erhvervsmæssigt har solgt, importeret, distribueret eller ejet og udlånt den skadevoldende genstand.
Hvor produktansvarsloven sondrer mellem producenten og mellemhandleren, og det der tilknyttede ansvarsgrundlag, gør dette sig ikke tilsvarende gældende i det i retspraksis udviklede produktansvar. Her er ansvarsgrundlaget for både producenten og mellemhandlere som udgangspunkt culpa.
Det betyder, at:
- Det ikke i sig selv er erstatningspådragende, at produktet er defekt, og derved har forvoldt skade
- Der skal foreligge en fejl/forsømmelse hos den der enten har designet, konstrueret, fremstillet, transporteret, markedsført produktet mv.
Culpabedømmelsen anses dog i almindelighed for at være streng for erhvervsdrivende. Den ansvarlige producent eller mellemhandler skal bevise, at defekten ikke skyldes en fejl, som denne eller dennes medarbejder er ansvarlig for. Der er med andre ord tale om et præsumptionsansvar, culpa med omvendt bevisbyrde.
Herudover er mellemhandleren pålagt et objektivt hæftelsesansvar over for skadelidte, for de fejl og afvigere som tidligere omsætningsled, herunder også producenten, har begået.
Er der mulighed for regres?
I tilfælde af at en mellemhandler har betalt erstatning til skadelidte eller et senere omsætningsled, er udgangspunktet, at mellemhandleren indtræder i skadelidtes krav mod enten producenten eller tidligere omsætningsled. Da der består aftalefrihed, er det dog væsentligt at være opmærksom på, at udgangspunktet kan fraviges ved aftale mellem producenten og mellemhandleren samt mellemhandlerne imellem. Vi anbefaler derfor altid, at din virksomhed gennemgår aftalegrundlaget, herunder standardbetingelserne, med henblik på at sikre, at din virksomhed har regres mod tidligere omsætningsled.
Hvilke ansvarsfrihedsgrunde er der?
Såfremt producenten kan bevise, at der enten er tale om 1) en udviklingsskade eller 2) en systemskade (skaden opstår på baggrund af en kendt, men uundgåelig risiko), kan producenten opnå ansvarsfrihed, selvom produktet har påført skade på en person eller anden genstand.
Hvornår anvendes de forskellige regelsæt?
Hvis en genstand, som ikke er omfattet af produktansvarsloven, f.eks. fast ejendom eller tjenesteydelser, er årsag til en indtrådt skade, gælder alene det i retspraksis udviklede produktansvar.
Hvis den indtrådte skade derimod er omfattet af begge regelsæt, gælder det i retspraksis udviklede produktansvar som supplement til de områder, som produktansvarsloven ikke regulerer.
Forskelle mellem de to regelsæt

Vil du vide mere?
Aftaler, standardbetingelser og kontrakter spiller en væsentlig rolle i det danske samfund, da de ikke blot indeholder de nærmere vilkår for udveksling af ydelser erhvervsdrivende i mellem, mellem private og erhvervsdrivende samt private parter indbyrdes, men ofte også regulerer disse. Men hvordan indgås den gode kontrakt, hvad indeholder den, og hvad skal man som erhvervsdrivende eller privatperson være særligt opmærksom på? I vores artikelserie om aftaler får du et overblik over de væsentligste aspekter i processen.
- Hvilke regler gælder, når du indgår en aftale?
- Hvad gør jeg, hvis køber ikke betaler til tiden?
- Hvad bør jeg vide om CISG?
- Hvilke regler gælder for en virksomheds produktansvar?
- Hvornår er min virksomhed produktansvarlig?
- Hvad er forskellen på mangels-, produkt- og garantiansvaret?
- NL 92 og NL 17: Levering af mekanisk og elektronisk udstyr - hvad skal du være opmærksom på?
- NLM-standardbetingelserne: Levering og montering af mekanisk og elektronisk udstyr - hvad skal du være opmærksom på?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister. De har mange års erfaring med at yde rådgivning på området og er klar til at hjælpe dig.