Det er ikke usædvanligt, at der i en aftale er en bestemmelse om, at konkurs/rekonstruktion er misligholdelse af aftalen.

Det kan f.eks. være en bestemmelse á la:

”Såfremt Kunden misligholder aftalen væsentligt, f.eks. ved manglende betaling, erklæres konkurs eller anmelder rekonstruktion, er Leverandøren berettiget til uden varsel at ophæve aftalen”

eller

”Udlejer kan opsige aftalen uden varsel, hvis lejer går konkurs eller anmelder rekonstruktion”

Sådanne bestemmelser om, at konkurs/rekonstruktion er misligholdelse af aftalen, er imidlertid uden virkning i forhold til konkursboet/rekonstruktionsboet.

Årsagen er, at konkurs-/rekonstruktionsboet - ifølge konkursloven - kan vælge at indtræde i og fortsætte de aftaler, der er i den virksomhed, der bliver erklæret konkurs/indleder rekonstruktion.

Det er sjældent, at et konkurs-/rekonstruktionsbo ikke kan indtræde i en aftale. Som eksempel på en aftale, som et konkurs-/rekonstruktionsbo ikke kan indtræde i, kan nævnes en kreditaftale med en uudnyttet kreditramme. Der kan også være aftaler, hvor skyldnerens person er så afgørende for aftalens opfyldelse, at et konkurs-/rekonstruktionsbo ikke har mulighed for at indtræde i og opfylde aftalen.

Omvendt er det derfor også den klare hovedregel, at konkurs-/rekonstruktionsboet kan fortsætte de aftaler, der er i virksomheden, og denne adgang kan ikke fratages boet ved en bestemmelse herom i aftalen.

Virkningen af videreførte aftaler

Konkursboet/rekonstruktionsboet kan frit vælge, hvilke aftaler boet vil fortsætte, og hvilke aftaler boet ikke vil fortsætte.

Indtræder konkursboet/rekonstruktionsboet i aftalen, bliver boet forpligtet og berettiget på de vilkår, der er aftalt, herunder aftalte mængder, kredittid, betaling mv. Opfylder boet ikke aftalen, er det misligholdelse fra boets side, og aftalen kan ophæves, hvis misligholdelsen er væsentlig. Kravet mod boet er ved konkurs et massekrav (§ 93) og ved rekonstruktion et fortrinsstillet krav (§ 94).

Angår aftalen en løbende ydelse, f.eks. forsyning, lejeaftale, serviceaftale mv., gælder der det særlige, at boet ved indtræden i aftalen alene bliver forpligtet til at betale vederlag for tiden efter dekretets afsigelse/rekonstruktionens indledning. Det indebærer, at man som aftalepart må anmelde eventuelle krav/restancer for tiden inden konkursen/rekonstruktionen i boet.

Har man et depositum, kan restancerne modregnes heri.

Der kan også være den mulighed, at restancer kan modregnes i et evt. tilgodehavende, som boet har på betaling. Vedrører boets krav på betaling perioden efter rekonstruktionens/konkursens indledning, kan modregning dog alene ske, hvis kravene er ”konnekse” – dvs. udspringer af samme retsforhold.

Modregning mellem konnekse krav var mulig i en nyere afgørelse fra Højesteret, U2021.114 H. I sagen indledte en logistikvirksomhed rekonstruktionsbehandling. Under rekonstruktionen videreførte rekonstruktionsboet en aftale med Salling Group om transport og opbevaring af varer. Logistikvirksomheden blev senere erklæret konkurs. Konkursboet (logistikvirksomheden) fremsatte over for Salling Group krav på betaling for det arbejde, som logistikvirksomheden havde udført under rekonstruktionen.  Salling Group gjorde heroverfor modregning gældende med det tilgodehavende, som Salling Group havde hos logistikvirksomheden, og som vedrørte tiden inden rekonstruktionens indledning. Salling Group fik medhold i, at der kunne ske modregning. Årsagen var, at kravene var konnekse - såvel boets som Salling Groups krav udsprang af samme aftale.

Overdragelse af aftalen til en ny part

Ved en rekonstruktion gælder der det særlige , at rekonstruktionsboet kan overdrage aftalen til en køber/tredjemand, uden at der skal indhentes samtykke fra den anden part i aftalen. Man kan derfor risikere at få en ny part på aftalen uden at have accepteret eller godkendt den nye part. Et debitorskifte kan dermed tvinges igennem.

Et sådant tvunget debitorskifte er ikke muligt ved en konkurs.

Kan man gøre noget for at sikre sig mod en aftaleparts konkurs/rekonstruktion?

Man kan som udgangspunkt ikke lave et aftalevilkår, der alene skal aktualiseres ved en aftaleparts konkurs/rekonstruktion.

Derimod kan man generelt søge at sikre sig mod en aftaleparts manglende betalingsevne ved f.eks. at aftale, at der skal stilles et depositum, en sikkerhed, eller at der helt/delvist skal være forudbetaling.

Konstaterer man, at ens aftalepart har vanskeligt ved at betale, bør man også overveje at ændre eventuelle kredittider til en kortere kredittid eller at gå over til forudbetaling.

En generel adgang til at opsige en aftale med et passende varsel kan naturligvis også anvendes ved rekonstruktion og konkurs, og man kan dermed via den generelle opsigelsesadgang komme ud af aftalen. Der kan imidlertid være forskellige grunde til, at man ikke ønsker en generel opsigelsesadgang i aftalen. Fordele og ulemper må da opvejes ved valget af, i hvilket omfang en aftale generelt skal kunne opsiges.

Har du spørgsmål til konkurs og rekonstruktion, er du velkommen til at kontakte DAHLs specialister. Vi har mange års erfaring i at yde rådgivning på området.