Hvad er NLM?

NLM anvendes som en forkortelse for ”Almindelige betingelser for levering og montering af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr i og mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige”. NLM-regelsættet indeholder således de almindelige betingelser for leverancer og montering af mekanisk og elektronisk udstyr for købsaftaler indgået inden for de nordiske lande. Til forskel fra NL-regelsættet, regulerer NLM de aftaler, hvori sælger foruden levering tillige har forpligtet sig at montere materiellet.

NLM-standardbetingelserne er udarbejdet mellem repræsentanter fra både købers og sælgers side, hvorfor begge parters interesser, herunder rettigheder og forpligtelser, er søgt imødekommet.

Anvendelse af NLM-standardbetingelserne

NLM-standardbetingelserne findes i flere forskellige versioner, herunder bl.a. NLM 94, NLM 02, NLM 10 og senest NLM 19. Trods de senere revisioner har NLM 94 i mange år været blandt de mest udbredte standardbetingelser inden for teknikindustrien i Danmark. Dette skyldes (som tilfældet ligeledes var med NL 01- og NL 09-betingelserne) bl.a., at flere danske forsikringsselskaber ikke har villet tilbyde forsikringsdækning for NLM 02- og NLM 10-betingelserne, hvorfor disse ikke har været anvendt af danske virksomheder. Denne problematik er dog formodentlig løst med den nye version af NLM-betingelserne, NLM 19.

Vedtagelse af NLM-standardbetingelserne

Uanset om NLM-standardbetingelserne anses som værende udbredt i branchen, finder de – som tilfældet også er med NL-standardbetingelserne - alene anvendelse, såfremt det er aftalt mellem parterne. DAHL anbefaler derfor altid, at den part som ønsker, at NLM skal finde anvendelse på aftaleforholdet, allerede før – dog senest samtidig med – aftaleindgåelsen fremsender et eksemplar af betingelserne, således modparten kan gøre sig bekendt hermed.

Hvor adskiller NLM 94 og NLM 19 sig fra hinanden?

Da industriorganisationerne i de nordiske lande løbende følger industriens udvikling, herunder behovet for at opdatere betingelserne, har den seneste revision medført væsentlige ændringer mellem NLM 94 og NLM 19.

De væsentligste ændringer vedrører 1) risikoens overgang, 2) montering og overtagelsesprøve, 3) forsinkelse og købers ret til konventionalbod, og 4) sælgers afhjælpning af mangler. Herudover indeholder NLM 19 som noget nyt en implementering af bestemmelser vedrørende software og krænkelse af tredjemands immaterialret.

AD 1) Risikoens overgang

Hvorvidt køber erhverver misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, afhænger af, om leverandøren eller køberen bærer risikoen for salgsgenstanden på tidspunktet for undergangen eller forringelsen.

Efter begge regelsæt overgår risikoen til køber – medmindre andet er aftalt – ved overtagelsen. Køber anses for at have overtaget leverancen, når ydelsen er i den stand, som den i henhold til aftalen skal være i. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at eventuelle efterfølgende mindre justeringer og/eller kompletteringer af leverancen uden driftsmæssig betydning ikke hindrer overtagelsen.

Det er derudover en betingelse for overtagelsen, at enten 1) overtagelsesprøverne er gennemført, eller 2) køber skriftligt har modtaget meddelelse fra leverandøren om, at leverancen er klar, såfremt det mellem parterne er aftalt, at overtagelsesprøverne ikke skal gennemføres.

AD 2) montering og overtagelsesprøve

Når monteringen af leverancen er afsluttet, skal der efter NLM-standardbetingelserne som udgangspunkt gennemføres en overtagelsesprøve med henblik på at afgøre, hvorvidt leverancen er i overensstemmelse med aftalen.

Da resultatet af overtagelsesprøven i mange tilfælde afgør tidspunktet for risikoens overgang, er det af væsentlig betydning for leverandøren at få klarlagt, hvornår overtagelsesprøverne kan gennemføres. I den henseende adskiller NLM 94 og NLM 19 sig fra hinanden.

Hvor NLM 94 regulerer aftaleforholdet, skal leverandøren skriftligt give køberen meddelelse om, at leverancen er klar til overtagelse samt fastsætte en rimelig frist for afholdelse af overtagelsesprøverne. Herefter skal parterne i fællesskab fastsætte et tidspunkt for overtagelsesprøvernes afholdelse. I tilfælde af, at køber forhindres i at deltage i overtagelsesprøven, skal leverandøren fastsætte et nyt tidspunkt for prøvens gennemførelse, herunder give køber en rimelig tidsfrist. Først hvis køber udebliver fra den udsatte overtagelsesprøve, kan leverandøren gennemføre prøven uden købers tilstedeværelse. Dog, såfremt købers manglende tilstedeværelse er selvforskyldt, anses overtagelsesprøven for gennemført ved købers udeblivelse.

Med NLM 19 er reglerne om tidspunktet for overtagelsesprøvernes afholdelse og købers udeblivelse skærpet. Således skal leverandøren fortsat skriftligt underrette køberen om, at leverancen er klar til overtagelse, men modsat NLM 94, fastsætter leverandøren selv tidspunktet for prøvens afholdelse. Da køber efter NLM 19 (modsat NLM 94) ikke tildeles en ny chance for at deltage i overtagelsesprøvelsen, anses overtagelsesprøven efter NLM 19 for gennemført, såfremt køberen udebliver fra prøven på den af leverandøren fastsatte dato.

Hvor overtagelsesprøven viser, at leverancen ikke er i kontraktmæssig stand, skal leverandøren efter både NLM 94 og NLM 19 uden ugrundet ophold bringe leverancen i overensstemmelse med kontrakten og herefter som udgangspunkt afholde en ny overtagelsesprøve.

AD 3) Forsinkelse og købers ret til konventionalbod

Forsinkelse

Forsinkelse antages i almindelighed at foreligge, når salgsgenstanden slet ikke leveres, eller ikke leveres til aftalt tid. Uanset om aftaleforholdet er reguleret af NLM 94 eller NLM 19, har leverandøren ret til tidsfristforlængelse, såfremt forsinkelsen skyldes 1) en handling eller undladelse fra købers side eller hans øvrige leverandørers side, 2) at leverandøren skal udføre ændringsarbejder som følge af ændret lovgivning, forskrifter eller bestemmelser gældende for leverancen, 3) at leverandøren skal udføre ændringsarbejder efter ønske fra køberen eller 4) en force majeure-begivenhed.

Hvor NLM 19 finder anvendelse på aftaleforholdet, har leverandøren tillige mulighed for at forlænge leveringstiden, såfremt afbrydelsen af opfyldelsen af leverandørens forpligtelser skyldes køberens manglende betaling eller andre omstændigheder, som køberen bærer ansvaret for.

Konventionalbod

I tilfælde af leverandørens forsinkelse, dvs. hvor køber ikke har overtaget leverancen på det aftalte tidspunkt, er køber som udgangspunkt berettiget til konventionalbod fra det tidspunkt, hvor overtagelsen skulle have fundet sted. Eftersom konventionalboden efter NLM 94 og NLM 19 svarer til konventionalboden efter NL 92 og NL 17, henvises der i sin helhed til vores artikel herom.

AD 4) sælgers afhjælpning af mangler

Som tilfældet er ved NL-betingelserne, har leverandøren også efter både NLM 94 og NLM 19 ret og pligt til at afhjælpe enhver mangel ved leverancen, som skyldes fejl i konstruktion, materiale, fremstilling eller montering.

Hvor leverandørens afhjælpning efter NLM 94 skal foretages på monteringsstedet (medmindre leverandøren finder det hensigtsmæssigt, at afhjælpningen sker hos denne selv), skal afhjælpningen efter NLM 19 derimod foretages der, hvor leverancen befinder sig, også selvom dette er et andet sted end monteringsstedet (medmindre leverandøren under hensyn til begge parters interesse finder det hensigtsmæssigt, at afhjælpningen sker et andet sted).

Hvor leverandøren skal foretage afhjælpning og leverancen – f.eks. som følge af videresalg – ikke befinder sig på monteringsstedet, skal køberen efter begge regelsæt bære de meromkostninger, som leverandøren påføres herved.

Leverandørens ansvar omfatter (efter såvel NLM 94 som NLM 19) alene de mangler, som viser sig inden et år fra det tidspunkt, leverancen blev overtaget af køber. Når køber bliver bekendt med manglen, skal denne uden ugrundet ophold (senest 14 dage efter etårs-fristens udløb) afgive en specifik reklamation til leverandøren. Dog, såfremt der er risiko for, at manglen vil medføre en skade, skal køber straks give meddelelse herom til leverandøren. Leverandøren skal ved modtagelsen af reklamationen uden ugrundet ophold påbegynde afhjælpning af manglen.

Opfylder sælger ikke uden ugrundet ophold afhjælpningspligten, erhverver køberen – efter at have givet sælgeren en sidste rimelig frist for opfyldelse (mindst 7 dage efter NLM 19) – ret til enten 1) at lade manglen afhjælpe af tredjemand for sælgers regning, 2) at kræve forholdsmæssigt afslag på max 15% (NLM 94) / max 20% (NLM 19) af den aftalte købesum eller 3) at hæve aftalen, såfremt manglen er væsentlig. Ved ophævelsen kan køber tillige kræve erstatning for sit tab, dog max 15% (NLM 94) / 20% (NLM 19) af den aftalte købesum.

Køberens ansvar for adgangsomkostninger i forbindelse med sælgers afhjælpning af mangler er endvidere blevet udvidet med NLM 19. Hvor NLM 19 finder anvendelse, skal køberen således for egen regning sørge for, at leverandøren har fri adgang til leverancen samt forestå ethvert indgreb i andet udstyr end leverancen, der er nødvendigt for at kunne afhjælpe manglen. Finder NLM 94 derimod anvendelse, gælder køberens ovennævnte forpligtelser alene ved demontering og montering.

Betaling

Modsat NL-standardbetingelserne sondrer NLM-standardbetingelserne mellem, hvorvidt monteringen skal ske efter regning eller til en fast pris.

Hvor NLM 94 regulerer aftaleforholdet, og der mellem parterne er aftalt montering efter regning, forfalder 1/3 af betalingen senest 30 dage efter aftalens indgåelse, 1/3 af betalingen senest 30 dage efter, at materiellet er meldt leveringsklart, og den sidste 1/3 af betalingen senest 30 dage efter, at materiellet er ankommet til monteringsstedet.

Har parterne derimod i medfør af NLM 94 aftalt montering til fast pris, forfalder 30% af betalingen senest 30 dage efter aftalens indgåelse, 30% af betalingen senest 30 dage efter, at materiellet er meldt leveringsklart, 30% af betalingen senest 30 dage efter, at materiellet er ankommet til monteringsstedet, og de resterende 10% af betalingen senest 30 dage efter overtagelsen.

Hvor NLM 19 regulerer aftaleforholdet, og der mellem parterne er aftalt montering efter regning, forfalder 40% af betalingen ved aftalens indgåelse, og de resterende 60% ved materiellets ankomst til monteringsstedet. I begge tilfælde skal betalingen ske mod faktura med 30 dages betalingsfrist fra fakturadato.

Har parterne derimod i medfør af NLM 19 aftalt montering til fast pris, forfalder 40% af betalingen ved aftalens indgåelse, 50% ved materiellets ankomst til monteringsstedet og de resterende 10% ved købers overtagelse af leverancen. I alle tilfælde skal betalingen ske mod faktura med 30 dages betalingsfrist fra fakturadato.

I tilfælde af, at køberen ikke betaler rettidigt, har leverandøren efter NLM 94 såvel som efter NLM 19 ret til at opkræve morarenter. Leverandøren har endvidere i medfør af NLM 19 (i modsætning til NLM 94) ret til at kræve kompensation for sine faktiske inddrivelsesomkostninger samt ret til at afbryde opfyldelsen af aftalen indtil betaling sker, eller køber stiller den aftalte sikkerhed. Konsekvensen heraf er, at leverandøren ikke er ansvarlig for den forsinkelse af leverancens overtagelse, der kan henføres til købers manglende betaling.

Har køber herudover ikke betalt den forfaldne købesum inden tre måneder, har leverandøren efter både NLM 94 og NLM 19 ret til at hæve aftalen og kræve erstatning for det lidte tab.

Ejendomsforbehold

NLM 94 såvel som NLM 19 indeholder en bestemmelse om, at leverandøren har ejendomsforbehold i det leverede materiel til sikkerhed for betaling af købesummen. Dette gælder dog alene i den udstrækning, at et sådant ejendomsforbehold er gyldigt efter lovgivningen i det land, hvori produktet befinder sig.

Software

Eftersom software ofte indgår som en integreret del af de leverancer, som finder sted i henhold til NLM-betingelserne, er der som noget nyt indarbejdet et afsnit herom i NLM 19. Bestemmelserne regulerer bl.a. leverandørens rettigheder til softwaren samt angiver, at køberen har en tidsubegrænset og overdragelig brugsret til softwaren. Reguleringen er grundlæggende i overensstemmelse med, hvad der i øvrigt gælder efter dansk ret samt NPV 99 (et sæt særskilte tillægsbetingelser til NL 92 og NLM 94).

Særligt om krænkelse af immaterialrettigheder

Det har i lang tid været omtvistet, i hvilket omfang NLM 94’s bestemmelser vedrørende mangler, omfatter de mangler der består i, at køber forhindres i at anvende leverancen eller en del heraf, fordi det leverende krænker tredjemands rettigheder. Spørgsmålet er forsøgt løst ved, at der i NLM 19 er indarbejdet et nyt afsnit indeholdende immaterialretskrænkelser.

Af disse regler følger det, at leverandøren som udgangspunkt er objektivt ansvarlig for alle immaterialretskrænkelser. Det betyder, at leverandøren – uden begrænsning – er forpligtet til at holde køber skadesløs for ethvert tab, herunder også indirekte tab, som denne har lidt ved retligt at være forhindret i at anvende leverancen, idet denne krænker tredjemands immaterialret.

Produktansvar

Leverandøren er hverken efter NLM 94 eller NLM 19 ansvarlig for en indtrådt skade på fast ejendom eller løsøre forvoldt af leverancen, såfremt skaden er indtrådt, mens leverancen er i købers besiddelse. Tilsvarende er leverandøren heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køberen eller på produkter, hvori køberens produkt indgår.

Reglerne om produktansvar indebærer således, at køber – medmindre leverandøren har handlet groft uagtsomt - skal holde leverandøren skadesløs i den udstrækning, denne pålægges et ansvar over for tredjemand for en indtrådt skade eller et tab, som denne, ikke er ansvarlig for.

Vil du vide mere?

Aftaler, standardbetingelser og kontrakter spiller en væsentlig rolle i det danske samfund, da de ikke blot indeholder de nærmere vilkår for udveksling af ydelser erhvervsdrivende imellem, mellem private og erhvervsdrivende samt private parter indbyrdes, men ofte også regulerer disse. Men hvordan indgås den gode kontrakt, hvad indeholder den, og hvad skal man som erhvervsdrivende eller privatperson være særligt opmærksom på? I vores artikelserie om aftaler får du et overblik over de væsentligste aspekter i processen.

• Hvilke regler gælder, når du indgår en aftale?
• Hvad gør jeg, hvis sælger ikke leverer som aftalt?
• Hvad gør jeg, hvis køber ikke betaler til tiden?
• Hvad bør jeg vide om CISG?
• Hvilke regler gælder for en virksomheds produktansvar?
• Hvornår er min virksomhed produktansvarlig?
• Hvad er forskellen på mangels-, produkt- og garantiansvaret?
• NL 92 og NL 17: Levering af mekanisk og elektronisk udstyr – hvad skal du være opmærksom på?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister. De har mange års erfaring med at yde rådgivning på området og er klar til at hjælpe dig.