Pant, ”uden unødigt ophold” og værdipapirhandelsloven – hvad er praksis?
Hvis du som långiver skal have pant for et udlån, skal du være opmærksom på, at hvis pantsætter erklæres konkurs, så kan din panteret alt efter omstændighederne være i risiko for omstødelse, hvis der opstår forsinkelse med at etablere pantet. Få indblik i reglerne og praksis i denne artikel.
Hvis du som långiver har fået pant for et udlån – altså er blevet panthaver – og låntageren (pantsætteren) erklæres konkurs, kan panteretten efter omstændighederne være i risiko for omstødelse efter regler i konkursloven. Især er Konkurslovens § 70 vigtig at kende.
Omstødelse efter § 70 af panteretten kan ske, hvis ”panteretten ikke er tilsagt senest ved gældens stiftelse. Man plejer at sige, at der er stillet ”pant for gammel gæld”.
Omstødelse efter § 70 af panteretten kan endvidere ske, hvis panteretten ikke er ”sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse”. Udtrykket ”uden unødigt ophold” er jævnligt genstand for retsafgørelser for, hvor lang tid der må gå, fra der ydes et lån, til pantet sikres typisk ved tinglysning.
"uden unødigt ophold" - Hvad siger praksis?
I en dom fra Højesteret fra 2009 havde en bank ydet et billån til en kunde. Lånet blev udbetalt en fredag ca. kl. 16. Til sikkerhed for lånet skulle banken have sikkerhed i et ejerpantebrev i bilen, som blev oprettet, allerede inden lånet blev udbetalt. Men pantebrevet skulle også tinglyses i bilbogen. Da medarbejderen i banken udbetalte lånet, var posten for den pågældende dag (fredag) ekspederet og afhentet til forsendelse. Medarbejderen lagde derfor brevet, der dengang skulle sendes med posten, til tinglysningen i postbakken, og først mandag blev det afsendt, hvorefter tinglysningen modtog det tirsdag. Sagen var igennem tre instanser, men både byret, landsret og højesteret fastslog, at den tinglysningsmæssige ekspedition ikke var sket ”uden unødigt ophold”. Pantet blev derfor omstødt, og banken kunne ikke påberåbe sig det.
I 2017 blev et andet tilfælde forelagt Vestre Landsret. Her blev et lån udbetalt om torsdagen, ovenikøbet skærtorsdag. Lånet skulle sikres ved løsørepant. Pantebrevet blev først tinglyst om mandagen, altså 2. påskedag, således gik der fire dage. Begivenhederne i den sag fandt sted efter indførelsen af den elektroniske tinglysning. Både byretten og landsretten fastslog, at der ikke var sket tinglysning ”uden unødigt ophold”.
Værdipapirhandelsloven
I værdipapirhandelsloven er der en særlig regel om anvendelsen af Konkurslovens § 70 ved aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, som det begreb er defineret i loven. Der er tale om regler indført som led i gennemførelsen af et EU-direktiv, det såkaldte collateral-direktiv.
Reglerne skal imødegå den udfordring, der opstår, hvis en virksomhed som led i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal stille yderligere sikkerhed for en allerede bestående kredit, fordi værdien af den sikkerhed, virksomheden har stillet, falder pga. renteændringer eller kursudsving på værdipapirer og valuta. Umiddelbart vil en yderligere sikkerhed være omstødelig efter Konkurslovens § 70. Der er imidlertid behov for, at der kan aftales en pligt til at stille yderligere sikkerhed i en sådan situation, uden at denne rammes af omstødelse. Derfor indeholder værdipapirhandelsloven en regel, hvorefter Konkurslovens § 70 ikke finder anvendelse på en yderligere sikkerhed, forudsat at den er stillet ”uden unødigt ophold”, efter at pligten er indtrådt.
Højesteret har ved en dom af 21. marts 2019 taget stilling til begrebet ”uden unødigt ophold” i et sådant tilfælde. I sagen var pligten til at stille sikkerheden i to tilfælde opstået henholdsvis den 15. december 2014 og den 19. januar 2015. Pligten blev opfyldt ved indbetalinger, der skete henholdsvis 18. december 2014 og 23. januar 2015. Der gik altså henholdsvis 3 og 4 dage. Højesteret fastslog, som landsretten også have gjort, at de supplerende sikkerheder herefter ikke var stillet ”uden unødigt ophold”
Opsummering
”Uden unødigt ophold” må forstås som ”så hurtigt det er praktisk muligt”. Ved enhver forsinkelse udover det, er man for sent på den. Er man "for sent på den", har det den fatale konsekvens, at man derved udsætter sig for omstødelse, hvis pantsætteren går konkurs.
Det sikre er at vente med at udbetale lånet, indtil den sikkerhed, man skal have, er etableret, og den relevante sikringsakt er sket, f.eks. at et pantebrev er tinglyst. Udbetaler man lånet, inden pantet er sikret og opstår der – måske uventet og utilsigtet – en forsinkelse med at få pantet sikret, kan man meget hurtigt komme i problemer med at opretholde sit pant.
Har du spørgsmål til pant, ”uden unødigt ophold” og værdipapirhandelsloven, eller har du en konkrete problemstilling, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister.