Aftaler, standardbetingelser og kontrakter spiller en væsentlig rolle i det danske samfund, da de ikke blot indeholder de nærmere vilkår for udveksling af ydelser erhvervsdrivende i mellem, mellem private og erhvervsdrivende samt private parter indbyrdes, men ofte også regulerer disse. Men hvordan indgås den gode kontrakt, hvad indeholder den, og hvad skal man som erhvervsdrivende eller privatperson være særligt opmærksom på? I løbet af de kommende måneder giver DAHL et overblik over de væsentligste aspekter i processen, startende med denne artikel vedrørende aftaleindgåelsen.

Aftaleindgåelse

Udgangspunktet i dansk ret er, at vi har aftalefrihed. Dette betyder, at enkeltpersoner såvel som virksomheder frit kan indgå retligt bindende aftaler, og at der som hovedregel ikke stilles særlige krav til hverken aftalens form eller indhold. Trods dette, findes der dog særlige undtagelser hertil bl.a. i forbindelse med ansættelsesaftaler og aftaler inden for forbrugerretten.

En aftale opstår typisk ved, at en part (tilbudsgiveren) afgiver et tilbud, som den anden part (tilbudsmodtageren) accepterer rettidigt og indholdsmæssigt i overensstemmelse med tilbuddet.

Forskellige former for tilbud

Det følger af aftaleloven, at et tilbud – og svar på tilbud – er bindende for afsenderen. Et tilbud anses derfor som værende et løfte, der har retsvirkninger. Der foreligger først afgivelse af et tilbud, når afsenderen har taget definitivt stilling til indholdet. Et tilbud foreligger derfor først, når tilbuddet og vilkårene herfor er klart beskrevet af afsenderen.

I praksis findes derfor to former for tilbud:

• Erklæring om tilbud
• Opfordring til at gøre tilbud

Hvornår er et tilbud bindende, og kan et tilbud tilbagekaldes?

Det klare aftaleretlige udgangspunkt er, at et afgivet tilbud er bindende for tilbudsgiveren, når tilbudsmodtageren enten har læst eller hørt tilbuddet. Fortryder tilbudsgiveren afsendelsen af sit tilbud, har denne dog en begrænset mulighed for at tilbagekalde tilbuddet. En betingelse for tilbagekaldelsen er, at tilbagekaldelsen kommer frem til den anden part forinden eller samtidig med, at tilbuddet kommer til modtageren kundskab.

Tilsvarende er tilbudsmodtageren som udgangspunkt bundet af sin accept eller sit afslag af tilbuddet, medmindre tilbagekaldelsen kommer frem forinden eller samtidig med, at accepten/afslaget kommer til tilbudsgiverens kundskab.

Afsenderen af tilbagekaldelsen bærer risikoen for, at tilbagekaldelsen kommer frem rettidigt.

Omvendt er en opfordring til at gøre tilbud en ikke-bindende henvendelse til andre om at afgive et tilbud. Det kunne eksempelvis være annoncer, prislister, kataloger, opråb på auktioner mv. Først når ”sælgeren” har accepteret ”køberens” tilbud, er der indgået en bindende aftale.

Accept af tilbud

Ved afgivelsen af et tilbud, har tilbudsgiveren mulighed for at fastsætte, hvor længe det afgivne tilbud skal være gældende, og dermed en frist for seneste accept af tilbuddet. Hvor tilbuddet accepteres, og accepten er kommet frem til tilbudsgiveren inden den fastsatte frist, er en bindende aftale indgået. Omvendt anses tilbuddet som værende bortfaldet, hvis accepten ikke kommer frem rettidigt. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at rettidig accept ikke er betinget af, at tilbudsgiveren skal have læst accepten inden fristens udløb. Den skal blot være kommet frem.

Hvis tilbudsgiveren ikke har fastsat en acceptfrist, finder den legale acceptfrist anvendelse. I så fald skal acceptfristen beregnes som:

Tilbuddets planmæssige befordringstid + modtagerens betænkningstid + acceptens planmæssige befordringstid.

Forsinket accept

I de tilfælde, hvor accepten er kommet frem til tilbudsgiveren efter acceptfristens udløb, er tilbudsgiveren som nævnt ovenfor ikke længere bundet af det afgivne tilbud.

Tilbudsmodtagerens accept anses derimod som værende et nyt tilbud, som den oprindelige tilbudsgiver kan acceptere eller afslå/ignorere.  Dog gælder det, at den oprindelige tilbudsgiver ikke kan forholde sig passiv, hvis den oprindelige tilbudsmodtager går ud fra, at accepten er kommet frem i rette tid, og den oprindelige tilbudsgiver må indse dette. Er dette tilfældet, må den oprindelige tilbudsgiver – hvis ikke han/hun ønsker at godkende den for sene accept – uden ugrundet ophold informere tilbudsmodtageren herom. Undlades dette, anses accepten som værende rettidig og aftalen herefter bindende.

Afslag på et tilbud og uoverensstemmende accept

Ønsker tilbudsmodtageren ikke at acceptere tilbuddet, er tilbuddet herefter hverken bindende for tilbudsgiveren eller -modtageren. Tilsvarende, hvis tilbudsmodtageren inden acceptfristens udløb over for tilbudsgiveren har afslået tilbuddet.

En betingelse for, at accepten medfører en bindende aftale mellem parterne er, at accepten – ud over at være kommet rettidigt frem – er i overensstemmelse med det afgivne tilbud. Hvor accepten indeholder ønskede tillæg, indskrænkninger eller forbehold, og derfor ikke stemmer overens med tilbuddet, anses accepten som værende et afslag i forbindelse med et nyt tilbud. Det står herefter den oprindelige tilbudsgiver frit for at acceptere eller afvise det nye tilbud.

Alene hvor tilbudsmodtageren går ud fra, at accepten er i overensstemmelse med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indse dette, må tilbudsgiveren uden ugrundet ophold give tilbudsmodtageren besked, hvis ikke det nye tilbud accepteres. I modsatte tilfælde betragtes aftalen som indgået på de nye vilkår.

Er mundtlige aftaler lige så bindende som skriftlige?

Da der i dansk ret ikke som udgangspunkt stilles formkrav til aftalers indgåelse, er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig. Da mundtlige aftaler er svære at bevise, anbefaler vi altid, at aftalen udformes skriftligt. Medmindre andet er angivet ved lov, er det ikke en betingelse for aftalens gyldighed, at den underskrives. Som udgangspunkt kan f.eks. en aftale om køb og salg af fast ejendom indgås mundtligt. Køb og salg af fast ejendom er dog så komplekst, at det reelt nok er svært at forestille sig, at domstolene vil acceptere at der er indgået en mundtlig aftale om køb eller salg af en fast ejendom.

Aftalefortolkning ved uklarhed

I nogle tilfælde opstår der en situation, hvor der i den indgåede aftale ikke er taget stilling til et bestemt forhold, eller hvor aftalens indhold er uklart eller tvetydigt. Dette kan give anledning til konflikt. Når problemstillingen løses, kan forskellige fortolkningsregler anvendes:

• Minimumsreglen tilsiger, at et tilbud eller løfte i tvivlstilfælde skal fortolkes på den måde, der er mindst byrdefuld for løftegiveren.
• Uklarhedsreglen tilsiger, at der i tvivlstilfælde skal fortolkes mod affatteren, da denne i aftalens udformning burde have forhindret uklarheden.

Har du spørgsmål til aftaleindgåelse, eller står du i en situation, hvor aftalen skal udformes eller en eksisterende aftale giver anledning til konflikt, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.