Advokat Christina Nissen lyttede for nylig til DR P1’s podcast ”Rigsretsreporterne”. Som procesadvokat og ikke mindst kollega til Nicolai Mallet, der er forsvarsadvokat for Inger Støjberg, er det naturligt nok spændende at følge med i, hvordan medierne dækker den igangværende rigsretssag og ikke mindst, hvad offentligheden synes og tænker om sagen. Undervejs i episoden faldt hun over en bemærkning, som fik hende til at reflektere over vidneafhøringer:

"Da jeg lyttede til en af podcastens nyere episoder, faldt jeg over en bemærkning om, hvorfor afhøringen af Inger Støjberg i den verserende rigsretssag skulle starte i minibussen og dermed et helt andet sted end ved spørgsmålet om, hvorvidt der var givet en ulovlig instruks.

Det fik mig til at tænke på, at det faktisk ofte er lignende spørgsmål, som jeg er blevet stillet især af vidner i forberedelsen af en hovedforhandling. Eksempelvis:

• Hvorfor er det relevant at høre om forløbet før aftaleindgåelsen, når det er forsinkelser ved leverancen, sagen drejer sig om?
• Hvorfor interesserer vi os for vidnernes uddannelse og CV, når det er mangler ved de leverede produkter, sagen drejer sig om?

Det korte svar er, fordi det alt sammen har en betydning for og indflydelse på rettens mulighed for at afgøre sagen korrekt.

Vidneafhøring betegnes af advokater oftest som det allervigtigste led i en retssag. Det er vidnerne, som var til stede, både før, under og efter en given tvist eller problemstilling opstod. Det var dem, der handlede – eller undlod at handle. Og det var deres forventninger, forpligtelser og ageren i øvrigt, som danner grundlaget for tvisten.  

Det er afgørende for enhver sag, at vi får sat vidnerne ind i den rette kontekst i forhold til det stridspunkt, som sagen handler om. Her er det stort set altid relevant kort at få introduceret et vidnes baggrund og dernæst en tidlig introduktion til en given problemstilling. Tag eksempelvis sælgeren af en industrimaskine, som bliver spurgt, hvor længe vedkommende har arbejdet hos producenten, og hvilken baggrund vedkommende har for at sælge netop denne type maskiner. Dernæst vil sælgeren blive spurgt ind til, hvornår vedkommende første gang stiftede bekendtskab med køber, og hvordan købers behov blev afdækket. Slutteligt vil man komme ind på, om der ifølge sælger var mangler eller forsinkelse ved leveringen, og hvordan sælger herefter hørte om dette.

Kunsten er at starte udefra og bevæge sig ind i historien. Ikke for hurtigt, men bestemt heller ikke for langsomt, da forklaringens relevans i så fald hurtigt kan gå tabt.

Endeligt har denne ”udefra-ind” måde at afhøre på det formål at varme vidnet op og gøre vidnet mere tryg ved at afgive forklaring for retten. For nogle kan det hive minder frem om en tur til eksamensbordet. For andre er en vidneafhøring ikke afskrækkende, og man kan opleve, at nogle mennesker næsten bliver ustoppelige i deres talestrøm. Netop dette faktum gør også vidneafhøring til en af de sværeste discipliner i en retssag, idet det er advokatens rolle at styre samtalen og få de relevante punkter frem.

Set i dette lys, er Inger Støjbergs tur i minibussen såvel relevant som interessant for den videre afhøring af hende og sagens øvrige vidner. Og på ingen måde fjernt fra sagens kerne om, hvorvidt der sidenhen blev givet en ulovlig instruks."