Som nævnt i en tidligere artikel, er der som udgangspunkt aftalefrihed i erhvervslivet. Købeloven finder derfor kun anvendelse mellem erhvervsdrivende, hvis ikke andet er udtrykkeligt aftalt, hvis ikke andet må anses for indeholdt i aftalen eller som følge af handelsbrug. Med undtagelse af køb af fast ejendom gælder købeloven som udgangspunkt for alle typer af køb. Købeloven regulerer købers og sælgers forpligtelser i forbindelse med et køb samt konsekvenserne, hvis disse ikke overholdes.

Køberetten sondrer mellem køb af genstande bestemt efter art (en genusydelse – f.eks. 10 tons korn) og køb af individuelt bestemte genstande (specieskøb – f.eks. et maleri). Sondringen har betydning, når det skal vurderes, hvorvidt sælger eller køber, i tilfælde af at dennes ydelse er forsinket eller behæftet med en mangel, ifalder et erstatningsansvar.

Hvem bærer risikoen?

Hvorvidt en køber erhverver misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, afhænger af, om det er sælger eller køber, der bærer risikoen for salgsgenstanden på tidspunktet herfor.

Det fremgår af købeloven, at sælgeren bærer risikoen for salgsgenstanden indtil levering er sket. Går salgsgenstanden derfor hændeligt til grunde eller forringes den inden leveringen, er konsekvensen, at sælgeren ikke kan kræve betaling af (hele) købesummen, mens køberen erhverver misligholdelsesbeføjelser.

Omvendt betyder det, at køberen bærer risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, når først leveringen er sket. Køberen kan derfor – uanset om salgsgenstanden går hændeligt til grunde eller forringes – ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, og må derfor betale den fulde købesum. Læs mere om købers misligholdelse her.

Hvordan kan sælger misligholde aftalen med køber?

Udover at sikre, at køberen får den aftalte rådighed over salgsgenstanden, skal sælgeren levere salgsgenstanden i rette tid, på rette sted og i rette stand og mængde. Hvorvidt sælgers forpligtelse er opfyldt, afhænger af indholdet i den indgåede aftale. De tre oftest forekommende former for manglende opfyldelse af købsaftalen er 1) forsinkelse, 2) faktiske mangler og 3) retlige mangler.

Forsinkelse

I køberetlig henseende foreligger forsinkelse ikke blot, når sælgeren leverer salgsgenstanden for sent, men også i tilfælde, hvor genstanden slet ikke leveres. I praksis hænder det, at sælgeren kun leverer en del af den aftalte ydelse, hvorfor der skal tages stilling til, om der foreligger en forsinkelse med den udeblevne del, eller om der derimod forligger en mangel. Alene i det tilfælde, hvor køberen må gå ud fra, at det sælgeren har leveret, er ment at skulle tjene som fuldstændig opfyldelse af aftalen, foreligger der en mangel.

Hvilke misligholdelsesbeføjelser har køber ved sælgers forsinkelse?

1. Retten til at holde købesummen tilbage, indtil sælgeren erlægger sin ydelse

2. Retten til at fastholde købet og kræve opfyldelse af aftalen

Medmindre opfyldelse af aftalen er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige vanskeligheder eller omkostninger for sælgeren, kan køberen forlange levering. Ønsker køberen at fastholde købet trods forsinkelsen, skal dette udtrykkeligt meddeles sælgeren inden rimelig tid.

3. Retten til at hæve købet i tilfælde af væsentlig misligholdelse

I handelskøb anses enhver forsinkelse som væsentlig, og køberen kan derfor altid hæve købet, medmindre forsinkelsen kun vedrører en ringe del af det solgte. Har parterne aftalt successiv levering, kan køberen alene hæve købsaftalen for den enkelte forsinkede levering. En undtagelse hertil er dog, at hvis også fremtidige leveringer forventes forsinket, eller hvis den forsinkede levering har væsentlig betydning for den samlede levering, har køberen mulighed for at hæve hele købet. Hvis leveringen er sket for sent, og køberen ønsker at hæve købet, skal køberen straks gøre hævebeføjelsen gældende over for sælgeren, ellers bortfalder retten.

4. Retten til at kræve erstatning

Uanset om køberen kræver naturalopfyldelse eller ophævelse, kan der, såfremt der er lidt et tab og der foreligger et ansvarsgrundlag hos sælgeren, kræves erstatning.

Specieskøb: Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren kan bevise, at forsinkelsen skyldes en hændelig begivenhed eller leveringshindring, som ikke kan tilregnes denne. I så fald må sælgeren betale erstatning. Ansvarsgrundlaget er derfor culpa med omvendt bevisbyrde.

Genuskøb: Medmindre der foreligger objektiv umulighed eller sælgeren har forbeholdt sig fritagelse for betaling af erstatning. I dette tilfælde må sælgeren betale erstatning uanset om forsinkelsen skyldes dennes forhold. Ansvarsgrundlaget er objektivt ansvar.

Fastholdes købet, opgøres erstatningen efter den positive opfyldelsesinteresse. Køberen skal her økonomisk stilles som om, at aftalen var opfyldt efter sit indhold, og kan derfor f.eks. kræve erstatning for tabt avance.

Hæves købet, opgøres erstatningen enten efter den positive opfyldelsesinteresse eller den negativ kontraktsinteresse. Vælges den negative kontraktsinteresse, skal køberen økonomisk stilles som om, at aftalen aldrig var indgået, og kan derfor f.eks. kræve erstatning for forgæves afholdte omkostninger.

Reglerne om forsinkelse finder dog kun anvendelse, hvis forsinkelsen ikke skyldes køberens forhold eller hændelige begivenheder, som køberen bærer risikoen for.

Faktiske mangler

En salgsgenstand er behæftet med en mangel, når den ikke lever op til de aftalte vilkår, f.eks.:

• Salgsgenstanden svarer ikke til den betegnelse, hvorunder den er solgt
• Salgsgenstanden er i dårligere stand end aftalt ved købet
• Sælgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af væsentlig betydning
• Sælger har undladt at give oplysninger om forhold, der har betydning for købers bedømmelse af genstanden (sælger har en loyal oplysningspligt)

Om der foreligger en mangel, afhænger derfor først og fremmest af købsaftalens indhold, aftalesituationen i øvrigt samt retspraksis. Tilsvarende må der, medmindre manglen skyldes sælgerens forhold, lægges vægt på, hvorvidt sælgeren eller køberen bærer risikoen for genstanden. Såfremt køberen ønsker at gøre manglen gældende, skal denne straks informere sælgeren herom.

Hvilke misligholdelsesbeføjelser opnår køber i tilfælde af mangler ved salgsgenstanden?

1. Retten til at holde købesummen tilbage

2. Retten til at kræve opfyldelse af aftalen

Specieskøb: Trods manglen, kan køberen ikke kræve omlevering.

Genuskøb: Men lider salgsgenstanden af en mangel som vil medføre en ret for køberen til at hæve købet, kan køberen kræve omlevering, dvs. en mangelfri ydelse.

3. Retten til at kræve afhjælpning,

Køberen kan som udgangspunkt kun kræve afhjælpning, hvis enten det er aftalt mellem parterne eller følger af kutyme i branchen. Sælger bekoster afhjælpningen.

Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel, må køberen acceptere dette, medmindre andet er aftalt. I så fald skal afhjælpningen være tilendebragt inden det aftalte leveringstidspunkt er indtrådt, idet der herefter vil foreligge forsinkelse. Adgangen er derfor snæver i handelskøb, da enhver forsinkelse er væsentlig og berettiger en hæveadgang.

4. Retten til at kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen

Hvis salgsgenstanden er behæftet med en mangel, og denne medfører en værdiforringelse af salgsgenstanden, kan køberen kræve et forholdsmæssigt afslag. Afslaget beregnes som en procentdel af købesummen på grundlag af forholdet mellem genstandens værdi med og uden manglen.

Hæves købet, kan køberen ikke kræve et forholdsmæssigt afslag. Retten til forholdsmæssigt afslag er ikke betinget af et ansvarsgrundlag hos sælger.

5. Retten til at hæve købet

Foreligger der en væsentlig mangel ved salgsgenstanden, kan køberen hæve købet. Hvorvidt manglen er væsentlig, beror på en konkret vurdering af aftalesituationen, herunder aftalens ordlyd, køberens tilkendegivelser, sælgers oplysninger mv.

Selvom manglen ikke er væsentlig, kan køberen, hvis sælgeren har handlet svigagtigt (f.eks. afgivet urigtige oplysninger eller forsøgt at skjule manglen), hæve købet.

Købet kan hæves så snart det står klart, at salgsgenstanden vil være behæftet med væsentlige mangler (anticiperet misligholdelse).

Ved successiv levering, kan køberen alene hæve købet for den enkelte mangelfulde levering. Forventes også fremtidige leveringer at være mangelfulde, eller har den mangelfulde levering væsentlig betydning for den samlede levering, kan køberen dog hæve hele købsaftalen.

Hæves aftalen, fritages parterne for at opfylde deres forpligtelser, og eventuelle udvekslede ydelser skal tilbageleveres.

6. Retten til at kræve erstatning

Erstatning forudsætter, at der er en mangel og et ansvarsgrundlag hos sælger.

Specieskøb: Køber kan alene kræve erstatning, hvis 1) sælger har handlet svigagtigt, 2) manglen er opstået efter købets indgåelse og skyldes sælgers culpøse adfærd, eller 3) sælger har garanteret specifikke egenskaber ved salgsgenstanden som ikke er opfyldt. Ansvarsgrundlaget er culpa.

Genuskøb: Sælger skal desuden betale erstatning uanset om manglen skyldes dennes forhold eller ej. Ansvarsgrundlaget er objektivt ansvar.

Fastholdes købet, opgøres erstatningen efter den positive opfyldelsesinteresse. Køberen skal således økonomisk stilles som om, at aftalen var opfyldt efter sit indhold, og kan derfor f.eks. få erstatning for driftstab og genstandens værdiforringelse.

Hæves købet, opgøres erstatningen enten efter den positive opfyldelsesinteresse eller efter den negative kontraktsinteresse. Vælges den negative kontraktsinteresse, skal køberen økonomisk stilles som om, at aftalen aldrig var indgået og kan f.eks. få erstatning for forgæves afholdte omkostninger.

Hvis køberen vil gøre en af ovenstående misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af manglen, er det væsentligt, at køberen i handelskøb straks reklamerer over for sælger. Hvis købet ønskes hævet, eller der kræves omlevering, må køberen uden ugrundet ophold meddele sælger dette.

Retlige mangler

Retlige mangler foreligger bl.a. 1) når sælgeren ikke har ejendomsretten til salgsgenstanden, eller 2) hvor køberen ikke er bekendt med et eventuelt pant, udlæg mv. i salgsgenstanden. Når dette er tilfældet, er sælgeren erstatningsansvarlig på objektivt grundlag. Retlige mangler, der først opstår efter købsaftalens indgåelse, skal dog behandles efter reglerne ved faktiske mangler, jf. herom ovenfor.

Vil du vide mere?

Aftaler, standardbetingelser og kontrakter spiller en væsentlig rolle i det danske samfund, da de ikke blot indeholder de nærmere vilkår for udveksling af ydelser erhvervsdrivende i mellem, mellem private og erhvervsdrivende samt private parter indbyrdes, men ofte også regulerer disse. Men hvordan indgås den gode kontrakt, hvad indeholder den, og hvad skal man som erhvervsdrivende eller privatperson være særligt opmærksom på? I vores artikelserie om aftaler får du et overblik over de væsentligste aspekter i processen.

• Hvilke regler gælder, når du indgår en aftale?
• Hvad gør jeg, hvis køber ikke betaler til tiden?
• Hvad bør jeg vide om CISG?
• Hvilke regler gælder for en virksomheds produktansvar?
• Hvornår er min virksomhed produktansvarlig?
• Hvad er forskellen på mangels-, produkt- og garantiansvaret?
• NL 92 og NL 17: Levering af mekanisk og elektronisk udstyr - hvad skal du være opmærksom på?
• NLM-standardbetingelserne: Levering og montering af mekanisk og elektronisk udstyr - hvad skal du være opmærksom på?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister. De har mange års erfaring med at yde rådgivning på området og er klar til at hjælpe dig.