Hvornår er min virksomhed produktansvarlig?
Hvordan er din virksomhed stillet, hvis et produkt, I har solgt, er årsag til, at der sker en skade på en person eller en anden genstand? Og hvornår bærer I et produktansvar? Vi giver i denne artikel et overblik over, hvad produktansvar indebærer, og i hvilke tilfælde din virksomhed kan blive erstatningsansvarlig som følge af et defekt produkt.
Hvad er produktansvar?
Reglerne om produktansvar er reguleret af produktansvarsloven og det i retspraksis udviklede produktansvar. Produktansvaret ligger i grænseområdet mellem det almindelige kontraktsansvar og deliktsansvar. Produktansvarsreglerne indebærer, at producenten og mellemhandleren (f.eks. en leverandør, detailhandler, importør eller sælger) af et produkt, har et vist ansvar for de produkter, de sælger og/eller leverer til forbrugerne. Hvis et solgt produkt er årsag til, at der sker skade på en person eller en anden genstand, kan producenten og/eller mellemhandleren derfor blive erstatningsansvarlig for den indtrådte skade.
Følgende betingelser skal dog være opfyldt, før din virksomhed kan blive pålagt et erstatningsansvar:
- Din virksomhed skal enten være producent eller mellemhandler af produktet
- Der skal være tale om et produkt, dvs. en fysisk genstand eller en bestanddel heraf
- Produktet skal være defekt
- Det defekte produkt skal have forårsaget en skade på en person eller en anden genstand, dvs. at skaden skal være sket i forbindelse med brugen af det defekte produkt
Produktansvarsloven omfatter ikke skade på genstande til erhvervsmæssig brug, hvorfor skade herpå alene kan kræves erstattet efter det i retspraksis udviklede produktansvar. Produktansvarsloven siges derfor alene at beskytte private forbrugere.
Hvornår anses et produkt for at være defekt?
Et produkt anses i almindelighed for at være defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, man med rette kan forvente.
Når det skal vurderes, hvorvidt produktet er defekt, lægges der navnlig vægt på følgende:
- Produktets markedsføring, herunder den medfølgende information
- Den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes
- Tidspunktet, da produktet er bragt i omsætning
Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvorfor også andre forhold kan indgå i vurderingen, herunder skadelidtes anvendelse af produktet.
Kan producenten undgå at ifalde et erstatningsansvar, selvom produktet er defekt?
Såfremt producenten kan bevise, at 1) den defekt der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt produktet bragtes i omsætning, eller 2) der er tale om en udviklingsskade, kan producenten opnå ansvarsfrihed, selvom produktet har påført skade på en person eller anden genstand.
Hvem har produktansvaret?
Når det skal afgøres, hvem der bærer ansvaret ved produktskader, sondrer produktansvarsloven som nævnt mellem producenten og mellemhandleren. Forbrugeren kan derfor frit vælge, om erstatningskravet skal rettes mod producenten eller mellemhandleren.
Producentens ansvar
I produktansvarsloven defineres en producent som den, der fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en råvare, eller den som anbringer sit navn, mærke eller andet kendetegn på et produkt for derved at udgive sig for at være producent af varen. Tilsvarende anses en virksomhed som producent, når virksomheden indfører et produkt i EU med henblik på at videresælge, udleje, lease eller på anden måde omsætte varen.
Da producentens ansvar alene forudsætter, at den indtrådte skade skyldes det defekte produkt, er ansvarsgrundlaget objektivt ansvar. Det påhviler dog den skadelidte at føre bevis for både skaden, defekten samt årsagsforbindelsen mellem defekten og den indtrådte skade.
Hvis skadelidte kan føre bevis for ovennævnte, skal producenten erstatte enhver skade, der er forårsaget af det defekt produkt, uanset om producenten erkender defekten eller ej. Hvis der er sket skade på en anden genstand, gælder der en særlig selvrisikoregel, hvorefter producenten kan fradrage 4.000 kr. i erstatningen. Er der derimod tale om en personskade eller tab af forsøger, skal producenten erstatte det fulde beløb.
Mellemhandlerens ansvar
Produktansvarsloven definerer mellemhandleren som den, der erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning, f.eks. gennem videresalg, udlejning, leasing eller lignende, uden at være producent.
Mellemhandlerens ansvar efter produktansvarsloven forudsætter, at denne har handlet culpøst og således udvist uagtsomhed i forhold til produktet. Da det påhviler mellemhandleren at bevise, at den indtrådte skade ikke skyldes dennes fejl eller forsømmelse, er ansvarsgrundlaget culpa med omvendt bevisbyrde. Herudover er mellemhandleren pålagt et objektivt hæftelsesansvar over for skadelidte, for de skader der skyldes culpøs adfærd fra enten producenten eller tidligere omsætningsled.
Mellemhandleren har ikke som producenten mulighed for at fradrage 4.000 kr. i erstatningsudbetalingen, og må derfor erstatte det fulde beløb.
Er der mulighed for regres?
I tilfælde af at en mellemhandler har betalt erstatning til skadelidte eller et senere omsætningsled, indtræder mellemhandleren i skadelidtes krav mod enten producenten eller tidligere omsætningsled.
Kan produktansvarsloven fraviges?
Produktansvarsloven kan ikke fraviges ved forudgående aftale. Hverken producenten eller mellemhandlerne kan derfor fraskrive sig erstatningsansvaret i forbindelse med aftalens indgåelse.
Forældelsesfrist
Såfremt en forbruger ønsker at rette et produktansvar mod en producent eller mellemhandler, skal dette ske inden for tre år efter, at skaden - som følge af det defekte produkt - er opdaget. Uanset dette, gælder der dog en absolut forældelsesfrist på 10 år efter den dag, det skadevoldende og defekte produkt kom på markedet.
Dækker produktansvarsloven skader på det defekte produkt?
Det korte svar er nej. Produktansvarsloven dækker kun skade på andre genstande og/eller personer og omfatter ikke skade på selve det defekte produkt. I tilfælde af at det defekte produkt beskadiges eller ødelægges ved brug, må erstatningen søges dækket via det køberetlige mangelsansvar.
Vil du vide mere?
Aftaler, standardbetingelser og kontrakter spiller en væsentlig rolle i det danske samfund, da de ikke blot indeholder de nærmere vilkår for udveksling af ydelser erhvervsdrivende i mellem, mellem private og erhvervsdrivende samt private parter indbyrdes, men ofte også regulerer disse. Men hvordan indgås den gode kontrakt, hvad indeholder den, og hvad skal man som erhvervsdrivende eller privatperson være særligt opmærksom på? I vores artikelserie om aftaler får du et overblik over de væsentligste aspekter i processen.
- Hvilke regler gælder, når du indgår en aftale?
- Hvad gør jeg, hvis køber ikke betaler til tiden?
- Hvad bør jeg vide om CISG?
- Hvilke regler gælder for en virksomheds produktansvar?
- Hvornår er min virksomhed produktansvarlig?
- Hvad er forskellen på mangels-, produkt- og garantiansvaret?
- NL 92 og NL 17: Levering af mekanisk og elektronisk udstyr - hvad skal du være opmærksom på?
- NLM-standardbetingelserne: Levering og montering af mekanisk og elektronisk udstyr - hvad skal du være opmærksom på?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister. De har mange års erfaring med at yde rådgivning på området og er klar til at hjælpe dig.